drowning in dreamy love

hvad sker der hvis man forelsker sig i en person fra ens drømme? kan det overhovedet lade sig gøre? det kan det, for det er både Nathan og Yasmin kommet ud for. De har forelsket sig dybt i hinanden, så meget at det gør ondt. Men problemet er at de mødes kun om natten i hinandens drømme, indtil lyset kommer og skiller dem ad og de vågner. De tror begge to at personen i drømmene ikke findes og det er smertefuldt for dem begge at være forelsket i en person de er overbevist om ikke eksistere. følg med, når Nathan og Yasmin går hver deres veje for at komme sig over forelskelsen i hinanden. Mon de finder ny kærelighed eller vil kærligheden til hinanden aldrig kunne erstattes? eller måske en dag møder de hinanden i virkeligheden? og hvordan ville de reagere hvis de møder hinanden i virkeligheden? læs med!

20Likes
30Kommentarer
3307Visninger
AA

13. 12: gravid af øjensex er lige så umuligt som drømme der bliver til virkelighed

 

 

 

Yasmins synsvinkel

Hvorfor er det at Frekke er ved at score en fyr ved navn Nathan? Det burde være mig som scorede en fyr ved navn Nathan. Det er meningen at min fyr skal hedde Nathan ikke hendes…

Ja, hun har været sammen med denne fyr som hedder Nathan et par gange den seneste uge, som åbenbart er med i et kendt boyband som hedder the wanted, som jeg stadig er for doven til at finde ud af hvem er. Ja, jeg er jaloux fordi hun er ved at score en fyr, med sådan et flot navn. Ja, jeg har en kæreste, men jeg er fucking ligeglad. Tal pænt…

Jeg sad og kiggede ud over byen i mit lille vindue mens jeg læste mine beskeder igennem. Der var nye beskeder fra Mathias. Han skrev til mig hver dag nu, fordi han var så interesseret i om jeg havde det godt… og ih hvor havde jeg det godt. Jeg var overbevist om at jeg måtte være syg, men jeg kunne ikke få mig selv til at gå til læge med det.  Min menstruation var stadig ikke kommet nej og nu var der gået alt for lang tid. Jeg var glad for at glemsomme Frekke havde glemt at købe graviditetstest, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om det. Hun havde jo sikkert bare ”glemt” at købe den, fordi hun vidste at jeg havde ret om ikke at være gravid.

Men det virkede alligevel lidt underligt, fordi jeg ikke kunne finde nogen sygdomme med de symptomer som jeg havde. Jeg havde symptomer som hovedpine og ømhed. Jeg havde ikke fortalt Frekke om min ømhed, fordi så ville hun bare blive bekymret og det ville gøre mig endnu mere bekymret.

Der lød et lavt bank på min dør og jeg tog mig sammen til at rejse mig op, før jeg skyndte mig ud for at lukke op. Det var Frekke. Hun stod med et kæmpe smil i fjæset og stak pludselig en lille pakke frem foran mig. ”jeg kom pludselig i tanke om at jeg skulle købe en graviditetstest til dig” sagde hun. Pis… jeg troede ellers at hun havde glemt det fuldstændigt, men nej, hun ville ha’ sin vilje. ”jeg er ikke gravid, for jeg er stadig jomfru, så fjern den der fra mig…” jeg tog min hånd ud og skubbede den lille æske længere væk fra mig. ”Yasse, det er faktisk alvorligt hvis du er gravid. Det er altid godt at være på den sikre side, så den mulighed er ude af verden… tag den nu” hun sendte mig et lille beroligende smil, efter hun var stoppet med at snakke.

Jeg havde ikke lyst til at tage den test. Jeg kunne bare ikke være gravid, fordi ikke en gang hvis Mathias havde løjet om hvad vi havde lavet den aften og vi i virkeligheden havde sex, så kan jeg ikke være gravid med ham. Graviditetssymptomer kommer ikke så hurtigt efter sex, så det var bare ikke muligt. Var jeg blevet voldtaget? Det tror jeg, jeg ville kunne huske, hvis jeg var blevet voldtaget. Det er ikke sådan noget man lige glemmer, så det kan da ikke være det…

”men hvad hvis den er positiv?...” røg det ud af mig. Det var nok det som bekymrede mig ved at tage testen. Hvad hvis den var positiv? Det ville være forfærdeligt hvis den var det. ”ja, hvis den er positiv, så ville du være glad for at du havde taget testen, fordi så vidste du det… Men du har nok ret i at den er negativ, for du er jo jomfru… prøv den nu alligevel” hun stak testen helt op i mit ansigt og fik mig til sidst til at tage den. Jeg stod og vendte den rundt i min hånd, mens jeg tænkte på konsekvenserne hvis den var positiv. ”okay, så gør jeg det… men så skal du også lade mig være med alt den graviditetssnak… jeg er ikke gravid” hun nikkede ”og for resten så kommer Nathan og henter mig senere, vi skal bare ud og spise, så du må klare dig lidt alene.” hvorfor skulle hun hele tiden være sammen med en med det navn? Det var i hvert fald sikkert at hun de var på vej ud i et forhold. Frekke virkede nemlig til at være helt vild med fyren, men hvad mon han syntes?

Jeg nikkede til hende og hun trådte tilbage, så jeg kunne lukke døren.

Jeg gik ud på badeværelset og tog testen. Jeg lagde den i håndvasken da jeg var færdig og lagde mig derefter ind i min seng. Snart vidste testen svaret, men jeg havde ikke lyst til at vide det. men jeg kunne ikke være gravid, det umuligt. Jeg var stadig jomfru, så testen var negativ. Det besluttede jeg mig for at den var.

Måske jeg skulle gå ud og få noget frisk luft før jeg kiggede på testen. Det var ikke noget jeg glædede mig til og jeg var nødt til at være forberedt. Så jeg rejste mig fra sengen, for at gå hen og hurtigt rede mit hår igennem, før jeg gik hen mod døren. Jeg huskede værelsesnøglen, lige inden jeg skulle til at gå ud af døren og stak den godt ned i min lomme for at være sikker på, at den ikke løb nogen veje.

Døren svang hurtigt op og jeg blev mødt af en stille og tom gang. Lysende i loftet var svage, men det var nok til at se de slidte vægge, med et enkelt billede i midten. Jeg trådte ud fra mit værelse og blev mødt af en underlig følelse af tomhed. Det føltes som om tiden gik i stå og det hele snurrede om mig. Var jeg vågen, eller var det bare endnu en drøm, for synet for enden af gangen, var ikke andet end drømmeagtigt.

Mine fødder havde limet sig fast til gulvet og jeg stod helt stille foran min åbne dør. Drengen for enden af gangen, så ud til at være lige så forskrækket som mig. Han havde en smart supermans snapback på og semi-stramme bukser. Hans øjne var store, nok i chok. Men hvad skulle han være i chok over? Det kan da ikke være den rigtige Nathan. Han lignede bare Nathan.

Var dette nu endnu en drøm? Sidst jeg tjekkede var jeg vågen og jeg faldt ikke i søvn på min seng vel? Nej, dette var virkelighed. Selvom drømmene om Nathan var meget virkelige, så kunne jeg sagtens skelne mellem virkelighed og drøm. Virkeligheden var dobbelt så fyldt med følelser og jeg levede mere i nuet, end i drømmene.

Det kunne ikke være ham. Han fandtes ikke. Nej. I rent chok skyndte jeg mig ind på mit værelse igen og smækkede døren efter mig. Jeg gled ned på gulvet foran døren og prøvede at få kontrol over min vejrtrækning som var blevet hurtigere. Alt i min krop kæmpede imod, at jeg skulle rejse mig og gå ud på gangen igen. hvis jeg gik ud og så ham igen, så ville jeg bare indse at det ikke var ham og jeg kunne ikke klare den skuffelse.

”Yasmin?” lød det, samtidig med et bank på min dør. Jeg rejste mig langsomt fra min siddeplads på gulvet og åbnede forsigtigt døren op. Det var drengen. Hvor kendte han mit navn fra? ”hvordan ved du hvad jeg hedder?” spurgte jeg nervøst. Han så ud til at være urolig. Han kunne ikke holde sit blik fast på mine øjne. De søgte op og ned af min krop, som om hans blik ledte efter noget. ”jeg.. øøm… din veninde har fortalt om dig…” hans fingre legede nervøst med hinanden og kørte et par gange gennem hans mørke hår.

Så han var ham fra the wanted, som gik ud med Frekke… og hans navn var Nathan. Ikke nok med at han lignede Nathan fuldstændigt, så hed han også det samme. Men en ting der var anderledes var hans selvtillid. I drømmene var Nathan aldrig nervøs på den måde, men det var faktisk lidt sødt sådan som han virkede usikker. ”så du er Nathan?” spurgte jeg og opdagede først der at jeg faktisk også selv virkede nervøs.

Hans smil forsvandt lidt efter jeg havde sagt hans navn og det fik også mit smil til at falde. En ting jeg altid havde elsket ved Nathan, var hans smil og lige så snart at det var væk, føltes det som om en tomhed fyldte mit indre. Hvis Nathan ikke var glad, så var jeg heller ikke. jeg måtte lige minde mig selv om at jeg ikke stod foran den Nathan jeg tænkte på, før tomheden fyldte mig.

De blå/grønne øjne var fantastiske i virkeligheden. Det lignede at der var en helt anden dimension i dem og jeg kunne falde helt i staver over dem. De perfekte øjenbryn som hang, meget dusket, over de dybe øjne, satte prikken over i’et i hans perfekte ansigt.

Det var svært ikke at kaste mig over ham. Det var jo det jeg var vandt til, når jeg så det udseende og det navn, så var det naturligt for mig at kaste mig i hans arme, men det kunne jeg ikke. Han ville tro at jeg var skør hvis jeg gjorde det, for det var ikke ham. Det var ikke muligt.

”ja…” sagde han til sidst. Ingen af os sagde noget. Det var ikke akavet på nogen måde. Det var bare som om at vi skulle stå og kigge på hinanden. Undersøge hinanden. Der var ingen grund til at udveksle ord, kun blikke.

”måske jeg skulle se at komme videre…” sagde han. Jeg nikkede med et smil og holdt øje med ham mens han gik ned ad gangen. Skulle han ikke komme for at være sammen med Frekke? Hvorfor går han så? Hvad laver han? han virker godt nok som en meget forvirret teenagedreng, han glemmer i hvert fald hurtigt. Stakkels Frekke, jeg tror hun havde glædet sig til at være sammen med ham. Hun var jo trods alt lidt vild med ham. Jeg burde nok gå ind til hende og sige at jeg så ham.

Jeg trådte endnu en gang ud fra mit værelse og tjekkede for enden af gangen, om han var der. Selvfølgelig var han der ikke. Jeg gik ned ad gangen og hen til Frekkes værelse for at banke på. Hun åbnede med det samme, med et lidt overrasket blik. ”jeg troede det var Nathan som bankede på” sagde hun med et lille smil. Jeg sendte hende et smil tilbage, med et medlidende blik i øjnene. ”nej…” sagde jeg stille. jeg var stadig i chok over hvad der lige var sket, så jeg havde svært ved at få de rigtige ord frem i hovedet. ”har du fået resultatet på testen?” spurgte hun. Jeg havde glemt alt om graviditetstesten. Det eneste jeg tænkte på var Nathan og det føltes som om jeg havde tømt mit hoved for alle andre tanker.

”nej… jeg tør ikke…” løg jeg. Det var sandheden, men det var ikke derfor jeg ikke havde kigget på den.

”Nathan er alligevel ikke kommet, så jeg kan godt tjekke den for dig” hun smilede til mig og gik forbi mig. Jeg fik ikke lige sagt det jeg ville ha’ sagt. Hhm… Hun ville jo nok finde ud af det på en eller anden måde, men lige nu var ikke tiden til lige at nævne det.

Vi kom ind på mit værelse og gik direkte ud på badeværelset. Frekke tog den lille test op i hånden, som lå ved håndvasken. Det så ud til at hun også selv havde svært ved at kigge på den. Hun tog et hurtigt kig på den og kiggede op på mig igen, med et lille smil. ”hvad står der?” spurgte jeg. Det smil hun havde på læben, var umulig at læse. Det kunne være et sejres smil, fordi hun havde ret, eller et smil fordi hun var glad for at jeg ikke var gravid.

”vil du gerne vide det” spurgte hun. Mit blik blev stift, uden følelser. Jeg havde ikke lyst til at vide det, men det var nok meget godt at vide det alligevel. ”Ømm nej… Men få det nu bare overstået” Det største smil sprætte sig ud over hendes perfekte ansigt, et smil jeg ikke kunne li’. Jeg sværger hvis den er positiv, så drukner jeg mig selv i bruseren. Men igen… jeg var da jomfru ik? Så det var umuligt at jeg var gravid. ”den er… Positiv!” råbte hun spændt, med en flig af medlidenhed i stemmen. Okay, nu er det nok. Jeg går ind i den bruser og i ser mig ikke igen, før en eller andet har fundet mit lig på gulvet, vent, hvordan kan man drukne sig selv bare ved at stå under vand? Fucking hotel som ikke har badekar… så er det tilbage til planen med at hoppe ud over et bjerg.

Det er bare umuligt! Det kan ikke lade sig gøre! Er jeg blevet voldtaget engang eller hvad sker der???? Med mindre at øjensex kan gøre en gravid, så er det umuligt… Hvem fanen har jeg haft øjensex med andre end Nathan fra mine drømme?? øjensex? Hvad… Som om det kan gøre mig gravid… Den eneste gang jeg har haft sex er i mine drømme, men det snakker vi ikke om, selvom det var en god oplevelse…. JEG ER FUCKING IKKE GRAVID, JEG ER STADIG JOMFRU!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...