Let's Play With Your Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Evie får sit største ønske opfyldt. Nemlig at møde One Direction. Selv om Evie altid har været den generte, følsomme type tager hun mod til sig og taler med dem. Hvad har hun at miste? Men alt går galt og Evie har aldrig følt sig så ydmyget i hele sit liv. Hendes yndlingsband, hendes idoler, ydmygede hende. Efter den dag, sætter hun sig selv et mål. Hun ændrer sit udseende, personlighed og skifter navn til Amber, med tanken om at ydmyge One Direction, ligesom de ydmygede hende. Men der er en dreng, hun ønsker at ydmyge mere end de andre, men hvorfor?

Amber vender deres verdener på hovedet. Hun er mystisk og hun leger med de fem drenge, og efterlader dem altid med et ønske om mere. Vil de blive træt af hendes forsvindingsnummer, eller vil de gennemskue hende og finde ud af hvem hun i virkeligheden er?

430Likes
554Kommentarer
62658Visninger
AA

9. You don't have to know me.

Mind mig lige om aldrig at tage til karneval igen.
Mennesker og mig er ikke særlig gode venner. Hylende børn og rykkede folk passer heller ikke ind min verden, så hvad fanden er det lige jeg laver her?

Spasser-agtigt stod jeg og fumlede med en Kleenex, altså ikke fordi jeg var syg, men fordi et lille pattebarn åbenbart syntes, han skulle tørre sine ulækker slikkepindesfinger af i min nye læderjakke.
Føj!

Da det lykkes mig at få det værste væk, gav jeg mig til at spejle efter Niall blandt de mange rækker af folk.
Kan den fyr ikke klokken eller hvad?
Vi havde sku'da aftalt at mødes ved springvandet! Seriøst jeg dræber ham. Okay, at dræbe Niall var måske lidt af en overdrivelse, mere som forbyde ham at spise hans Nandos-favorit, som jeg havde planer om at give ham. Ja, det var den perfekte løsning.

Irritationen skød igennem mine årer, som minutterne gik.
Var han ude på at brænde mig af eller hvad?

Af alle steder i hele verden, vælger han at brænde mig af på et fucking karneval. Min vrede steg, og jeg havde den største trang til at gribe min mobil og spørger, hvor fanden han blev af! Da jeg havde flyttede længere og længere væk fra vores mødested, fortrød jeg langsomt vores aftale. Altså jeg skulle helt klart have valgt Liam, fordi jeg kunne se på han at han gerne ville se mig igen i forhold til en vis anden NIALL!
Eller jeg skulle have taget Zayn igen, da jeg var så tæt på at have ham igår. Hvis fyren ikke havde forstyrret os, havde jeg ikke været jomfru mere og have endt med at have min "første gang" i en stang lækker sag (Zayns bil, hvis du skulle være i tvivl).


Så pludselig ud af øjekrogen fangede mit blik en lyshåret fyr som temmlig meget mindede om Niall.
Du ved det lysehår, som var brunt ved rødderne. Hans grin som smittede af på manden, han stod i kø med. Måden han gik på og.. Vent lige!
Det var ham.
Uden at tøve, kæmpede jeg mig igennem mængden og løb imod ham.

"Hvad er der galt med dig?" nærmest råbte jeg igennem mine tunge vejrtrækninger.
Da han hørte lyden af ​​min stemme, vendte han sig hurtigt rundt, med noget lyseblåt spin stikkede ud af munden.

"Seriøst Niall, du droppede mig at få noget candyfloss? Virkelig? " sagde jeg alvorligt, imens jeg kæmpede imod det grin, som havde lyst til at undslippe mine læber.
Sjældent at jeg griner, og det hele var bare hans skyld.
Så grin dog for fanden Evie, its good for you!

"Hahaha"

Okay det gik værre, end jeg havde forventet.
Bare stop igen Evie, bare stop.

Niall slugte candyflossen (altså ikke den hele), og rakte mig en lyserød sky på en pind.
"Til dig," smilede han og forsøgte at skjule sin irske accent.




Og med et forsvandt min vrede, alt på grund af Niall og hans candyfloss.

**

"Kom nu Niall. Jeg skal have min bamse ellers så tuder jeg" peb jeg barnligt, mens Niall stillede sig klar med boldene. Hvis du spørger mig havde vores forhold ændre sig meget på de små to timer, der var gået.
Måske fordi jeg følte mig en anelse fuld efter, at Niall havde slæbte mig med ind på en Café, hvor der let var røget et par øl eller to ned, men det siger vi ikke til nogen.
Egentlig var jeg ikke typen der drak og da slet ikke øl dels, fordi jeg ikke kunne fordrage det.
Jeg var jo heller ikke sådan en pige, der satsede at på at få hævn over fem drenge, bare fordi de gjorde hende til grin.
Og jeg var da slet ikke pigen, der havde planer om at lokke dem med i sengen, fordi hun var så lang ude, at hun ikke kunne tænke klart.
Næ nej jeg synes selv, at jeg altid har været en lille engel. Sådan en som gjorde hvad der blev sagt, passede sin skole og kunne finde på at sidde og læse til klokken lort om natten.

Guderne må vide, hvor mange gange jeg har følt mig så fucking fortabt, men i aften er jeg ikke Evie men Amber, så lad os male byen rød sammen og skide på de mennesker, der sårer os.
Lad os gå ud og erobre verden, kun fordi vi kan og Evie søde skat.
Du har fået alt for meget at drikke, og du burde virkelig ikke tage noget mere af den Heineken, som står på bordet foran dig.

Just kidding!

Med en flydende bevægelse greb jeg flasken, imens jeg lod mine øjne danse over på Niall, der bare stod med den sidste bold i hånden.

"Du har bare at ramme ellers bliver jeg ked af det" snøftede jeg falsk, imens jeg kæmpede lidt med, hvad der var op og ned.

"Skal jeg nok" sukkede han.

"Og så ville jeg have den lyserøde bamse" grinede jeg drillende i et barnligt tonefald.
Det her var næsten sjovere, end jeg havde regnet med.
Niall sigtede godt efter tallerknerne denne gang, og det var tydeligt, at han ville prøve at blære sig.
Idiot!

"Niall du ligner en idiot" fnes jeg lige som han kastede. Da bolden ramte alt andet end en tallerken, kunne jeg godt se, at jeg snart skulle dø. Alt dette var let at gætte udfra Nialls dræberblik, som ramte mig og egentligt fik mig til at dø af grin.
Flygt Evie, nu mens du stadig har chancen!

"Du distraherede mig Amber!" udbrød han og kastede bægret, boldene havde ligget i, ned på jorden.

Sidste chance Evie, inden han dræber dig!

Lynhurtig drejede jeg om på hælen for at komme så lang væk fra ham som muligt.
Da Niall satte efter mig, kunne jeg virkelig ikke holde skrigene inde mere. Han var sku'da lige i hælene på mig!
"Please don't kill me Niall" stønnede jeg grinende, da jeg nåede toppen af bakken.
Det er det, der sker, når man hedder Evie og er i lorte form.
I'm just lazy, ups!

Niall løftede lumsk den ene øjenbryn, hvilket bare gjorde mig endnu mere bange for ham. Hvis jeg ikke tog fejl, var det lige om lidt, han ville dræbe mig, og jeg ville ende ligesom min oldemor. Bare uden rykker ikk?
Og som et hul i jorden lige ved siden af hende. Ren helvedet da jeg aldrig har kunnet lide hende. Jeg ved ikke hvorfor, men måske var hun bare for gammel?
Ja, det var sikkert det!

Med ét blev jeg fanget af Niall bagfra, da min flugtplan mislykkes.
Jeg burde have set det komme.
Hans stærke arme lagde sig som en tyk lænke om mine hofter, og vi begge skreg, da jeg kloset som jeg er, faldt over en kantsten og træk os begge med ned, så vi landede i en hæk bag nogle træer.

Hvor smart!

Og klogt for nu havde jeg ligesom ét stykke Niall liggende ovenpå mig.
"Av" klagede jeg med et smil, hvilket kun fik Niall til at grine endnu engang.
Dumme kantsten.
Egentligt var det ret hyggeligt at ligge i en hæk. Altså hvis man nu skal sige noget positivt, var det ihvertfald ikke helt værst. Jeg kunne let komme i tanke om nogle ting, der ville være tusind gange værre. Altså en sale med for mange mennesker, fordi jeg altid har været et asocialt menneske, hvilket jeg vil vædde med, at du ikke forstår.

Uanset hvad, bryder jeg mig ikke om rum med mange mennesker og larm.
Det er bare ikke mig.
Hvilket mindede mig om, at der egentlig var blevet ret stille i hækken.
Kort fjernede jeg øjnene fra jorden og kiggede op.
Noget jeg aldrig skulle have gjort.
Igen min svaghed for Niall øjne ville seriøs aldrig forsvinde.
Det var næsten som om, at når jeg så ham ind i øjne, fik jeg ondt af ham, fordi min plan var at knuse ham. For mig, som har været Directioner så længe, har jeg altid set ham som den uskyldige nuttede irske dreng han var.
Eller ikke var, for ingen er uskyldig og da slet ikke Niall. Ihvertfald var det svært for mig at gøre de her ting imod ham, da det ikke helt var gået op for mig, hvor hårdt han egentlig havde såret mig, og hvor meget han fortjente den hævn, der ventede ham.

"Slog du dig?" næsten hviskede han uden at slippe mig med sine fantastiske øjne.
Jeg rystede kort på hovedet, imens jeg blidt lagde en hånd på hans skulder.
Stemningen, der var imellem os lige nu, var så varm og kærlig, at jeg så det som det helt rigtige tidspunkt at slå til på.
Sidste gang snød jeg ham, men denne gang var min plan at gå lidt længere.
Forsigtig lænede jeg mig frem, så hans næsetip kun lige strejfede min. Jeg lagde blidt mine kolde hænder imod hans kinder, hvilket ikke så ud til at irritere ham, og helt forsigtigt kærtegnede jeg dem med fingerspidserne. Langsomt lod jeg dem glide ned under hans hage og trak hans ansigt tættere på mit så vores læber mødes.

For helt ærligt, så var det jo bare et kys.
Når ja måske var han berømt og alt muligt, men ingen af de kys, jeg havde givet drengene indtil videre havde betydet noget, hvilket var et godt tegn.
Jeg overholdte mine regler og alt gik som det skulle. Selv om jeg må indrømme at Zayn kyssede godt.
Og Niall her var heller ikke værst.
Det store spørgsmål var bare, hvad de følte?
Altså hvis de allerede var faldet, var det her lettere, end jeg havde regnet med, men det troede jeg virkelig ikke på.

Egentlig føles det underligt at ligge inde i en hæk og snave med Niall Horan for helt ærligt, så var det ikke noget, der skete hver dag.
Hans læber var utrolig bløde, og hvis jeg ikke tog fejl, var der vidst nogen der havde fundet læbepomaden frem?

Fik dig Niall!

Forøvrigt var det heller ikke godt at vide, hvordan jeg selv så ud på ryggen, eftersom det var mig, der lå nederst. Stakkels jakke, men det går nok. Så længe vi ikke bliver opdaget ligesom med Zayn, for det var ret pinligt.
Lige som du skal til at miste din mødom til den lækreste fyr på jorden, kommer der et røvhul og forstyrrer jer.

Perfect.. NOT!

Pludselig forlod Niall læber mine. En skam da det faktisk var ret sjovt bare at ligge her med tungen i halsen på ham, mens man tænkte på alle mulige ligegyldige ting.

"Undskyld" smilede ham, imens en rødme satte sig i hans lyse kinder.
Jeg kiggede en anelse forvirret på ham. Nysgerrig efter at vide, hvad fanden han undskyldte for.
"Jeg kender dig jo ikke rigtigt"

Det er sandt, men fuck det!
Du behøver ikke at kende mig.
Faktisk må du ikke kende mig, da det bare ville få os til at knytte bånd og så videre, og det ville bare gøre det endnu svære at ydmyge dig.

"Er det ikke bare ligemeget?" hviskede jeg fra jorden af, da Niall havde rejst sig.
Venligt rakte han mig en hånd som jeg straks greb, og med et hurtigt tag fik mig på benene igen.
Da han ikke svare kunne jeg ligesom regne ud, hvad svaret var.
Og jeg forstod ham underligt nok.
Så forfærdelig længe havde vi jo hellere ikke kendt hinanden, og tingene var måske gået lidt hurtig frem, men tænkte han virkelig så meget over det?
For mig var det egenligt ret lige meget, fordi det bare var noget, der skulle overståes hurtigt og effektivt, så de var ude af mit verden.

Ingen følelser, ingen løfter eller store tanker.

Det skulle bare gå hurtigt, om så jeg skulle ofre alt.
Alt den tid, jeg havde brugt på dem skulle glemmes. Alle de tanker, jeg havde gjort mig skulle tømmes eller forsvinde. Alle det shit, de havde spyttet ud, da jeg mødte dem skulle hævnes.
Så nemt var det.
Men på den anden side kunne jeg godt se, hvad han mente.
Og fordi mit iskolde hjerte ikke kunne klare presset, fordi han så så uskyldig ud, gav jeg ham ret.
Hvis der skulle være ægte følelser for hans side af, måtte jeg give ham lidt tid og lære ham bedre at kende. Selfølgelig uden at han vidste noget om mig.
Den regel skulle overholdes, ellers kunne jeg komme til at afsløre mig selv.

"Sulten?"
Det perfekte emne når man er i selskab med Niall.
Dels fordi han altid var sulten ifølge medierne og Directioners, og fordi jeg selv var.

"Faktisk, hvad med dig?" smilede Niall og kiggede nysgerrigt ned på mig.
Lille mig som havde glemt at tage højhælede på idag, hvilket var et problem, fordi du kan sammenligne mig med en dværg.

Just kidding!

Så lille var jeg heller ikke.
Tværtimod var jeg den højste i familien, altså hvis man ikke talte min storebror med, for han var mindst to meter.
Han var også kun min halv bror.
Anyways var det ikke et problem, når jeg skulle score Niall, da han heller ikke var meget høj.

Kort nikkede jeg som svar til Niall.
Bare en smule mad, da jeg altså var på kur. På en uge havde jeg tabt fem kilo ved bare at leve af et par æbler og masser af vand, og det kunne ses i hvertfald lidt.
Jeg kunne sagtes komme i tanke om meget mere, der skulle forsvinde.

F.eks. Maven, som stadig hang lidt ud over buskekanten.

Lårene, som stadig rørte hinanden og gerne måtte blive mere faste osv..

Tusind af ting som gik mig på, især efter at Niall og Zayn havde kaldt mig tyk, hvilket jo var ærlig snak.
Jeg vidste godt at kun topmodeller og superstjerne var perfekte, men hvis de var det, hvorfor kunne jeg så ikke blive det?

"Subway? Sunset? Eller McDonald?" Spurgte Niall, da vi kom ud på Hovedgaden.
Bah.. Fastfood.
Ikke lige hvad jeg havde lyst til lige nu.

"Italiensk?"
Lasagne.. Bingo!
Jeg nikkede ivrig, hvorefter Niall tog min hånd og satte kurs mod indgangen.
Italiensk med Niall Horan en helt almindelig lørdag aften, var iorden og måske en smule romantisk, men kun en lille bitte smule.

"Hvad kunne du tænke dig?" spurgte Niall, da vi havde slået os ned i hjørnet af restauranten, mest fordi at Niall ikke måtte blive genkendt, hvilket han heller ikke var blevet endnu.

Rent held hvis du spørger mig.

"Nummer 31 lasagne" smillede jeg, imens jeg pegende i bogen.
Jep du gættede rigtig. Mig og lasagne elsker bare hinanden.

"Hvad skal du have?" spurgte jeg ham så, da jeg regnede med at han skulle have et bjerg af mad.

"Nummer 16, nummer 53, nummer 14, og nummer 31 og selvfølgelig en dessert, nok nummer 70" svarede han klart, før han klappede menukortet sammen.

Seriøst jeg måtte have lignet en idiot med øjnene stående vidt ud ad hovedet, da det han sagde var totalt langt ude, som i urealistisk langt ude.
For hvem kunne lige spise fire hovedretter plus dessert?

Og med et kastede Niall hovedet tilbage, før han nærmest brækkede sig af grin.
"I'm just kidding! Jeg skal bare have pizzaen, desserten og måske en øl"

"Et øjeblik gjorde du ret bange" smilede jeg og pustede ud.
Altså Niall forhelvedet!!

**

"God jeg er mæt!" gabte jeg sukkede, mens jeg vendte mig på stolen.
Mæt og træt da det var pænt anstrengende at være mig.
At skulle se godt ud er pænt anstrengende, og Amber ser vildt godt ud!

Tja selvtillid fejlede vidst intet, når man havde på fornemmelsen at fyren, over for en, var lige ved at gå i fælden.

Yes!

Skræmt stirrede jeg på tallerken, der blev båret ind og sat foran Niall.
Wow is med chokoladesauce elller nok mere chokoladesauce med is, da det meste af isen var dækket af et tykt lag chokoladeflødesauce.
Havde han virkelig tænk sig at æde alt det efter, at han havde spist en hel pizza alene som cirka bestod af ti stykker?

Jo det havde han.

"Ehm.. Må jeg spørger, hvor du kommer fra? Fordi jeg ved faktisk intet om dig, men alligevel føles det som om, du ved alt om mig, så er en fan eller hvad?" mumlede han med munden fuld.
Lige det spørgsmål jeg havde prøvet at undgå for altså, hvad ragede det ham?
Min plan ville gå så meget i kage, hvis jeg begyndte at fortælle om mig selv for, hvis der var en regel, der var ligeså vigtig som du-må-ikke-forelske-dig-reglen, var det helt sikkert afslør-intet-reglen.

"Okay måske en slags fan, men altså jeg er ikke sådan en stakler. Jeg har altså et liv" sagde jeg efterfulgt af et fnes, der nok kom til at lyde mere hånligt end forventet.
Ups!

"Jeg bor ret langt her fra, så jeg tog toget. Hvilket minder mig om at.."
Nærmest voldeligt rev jeg mobilen op af lommen på læderbukserne. Stramme læderbukser, super duper ikke?
"At toget går om tyve minutter!" Udbrød jeg panisk.

Tja måske lyder tyve minutter som meget i dine øre, men når vi ligesom også skulle betale og hen til stationen.
Ja så kan du godt tro om.

**

"Vi nåede det!" sagde jeg forpustet, da vi slog os ned på en bænk på perronen.
Faktisk var vi ligefrem i god tid, da Niall kendte dem på restauranten og bad den om bare at sætte det på regningen, hvilket nok betød at han gav.
Gentleman!

Så sparede man lige de penge.

"H-Hvad er-r klokken?" stammede jeg af kulde.
Altså det var jo oktober og man kunne tydeligt mærke på temperaturen, at det ikke var sommer mere. Men det havde jeg selvfølgelig ikke tænkt over, da jeg tog min læderjakke på, som kun gik til albuerne og ikke var special tyk.
Nej for så klog er Evie her ikke.

"Altså hvis toget kommer klokken elleve, så er der cirka syv minutter til." Tjekkede han med et smil.
"Fryser du da?"

Godt gættet Niall!

Kort nikkede jeg.
"Så lad mig varme dig" grinede han og brede armene ud for at gøre plads til mig.
Jeg tøvede et øjeblik, mens jeg nærmest stirrede skræmt på ham og hans arme, som om at han var spedalsk eller sådan noget.
Mente han det?

Altså en beslutning skal tages, så få lige fingeren ud Evie og kom videre.
I en flydende bevægelse gled jeg ind i hans favn, og han lagde lidt akavet armen om mig med et skævt smil på læben.
Varm var han ihvertfald, og det var nok også det eneste, der fik mig til at blive siddende der med hovedet imod hans skulder og bare putte mig helt ind til ham.

"Du er dejlig varm Niall" hviskede jeg og blev pludselig overasket over det pludselig stød, der gik igennem ham ved lyden af min stemme, hvilket fik mig til at spekulere over hvor mange piger, der havde siddet i hans favn før mig.
Nok ikke mange, for hvis jeg tænkte ekstra efter, var han ikke den af drengene, der havde haft færrest kærester?
Mente jeg nok.

"En hvilken som helst pige ville være lykkelig, hvis hun havde dig" røg det ud af mig og jeg kiggede op på ham. Helt ind i øjnene for at vise ham, at jeg mente det.

Hvilket jeg ikke gjorde. Altså hvilken som helst pige med undtagelse af mig selvfølgelig.
Hans øjne nær studerede intenst mit lille ansigt, og for at være helt ærlig så skræmte det mig faktisk en smule.

"Ville du?"
Hans stemme lød let skrøbelig, og jeg vidste selvfølgelig, at jeg ikke havde noget valg. Jeg var tvunget til at lyve, men inderst inde gjorde det næsten ondt på mig, fordi jeg synes det var synd for ham.

Fuck ham!

Ja det er sådan, du skal tænke.

Perfekt Evie.

"Altid" sagde jeg og brød afstanden imellem vores læber så hurtigt, at jeg ikke kunne nå at ombestemme mig.
I det mindste var der intet fyrværkeri, selv om kysset blev længere end jeg havde forventet.
Intet fyrværkeri = Godt tegn!

Vi stoppede først da toget kom, og jeg skubbede ham væk.
"Skriv!" Mimede jeg til han, før dørerne lukkede i.
Hvis han skrev, var han faldet, og hvis du spørger mig, ville det ikke gå længe, før han ville skrive.
Doven slog jeg mig ned i sæde ved siden af en ældre herre, der stirrede på mig.
Pensionist-perverse stodder!
Jeg skulle lige til at spørger ham, om han ikke kunne fjerne sine klamme fødder, der havde stjålet min fodplads, da en sms tikkede ind på min mobil.

"Hey, måske kunne vi ses imorgen? Du kunne bare komme hjem i min lejlighed, som jeg har med fire andre og så ses vi der? Skriver adressen senere" ## Harry

---------------------------------------------

Jep klokken er præcis 00,43, men jeg er en smule søvnløs, så jeg fik pludselig lyst til at skrive.
Hvad tror der sker nu, når hun kommer til at stå ansigt med alle de drenge, som hun havde noget kørerne med samme aften?
Tror i at Niall er faldt for hende?
Og kan hun overholde sine egne regler?

-♥LifeOfADirectioner♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...