Let's Play With Your Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Evie får sit største ønske opfyldt. Nemlig at møde One Direction. Selv om Evie altid har været den generte, følsomme type tager hun mod til sig og taler med dem. Hvad har hun at miste? Men alt går galt og Evie har aldrig følt sig så ydmyget i hele sit liv. Hendes yndlingsband, hendes idoler, ydmygede hende. Efter den dag, sætter hun sig selv et mål. Hun ændrer sit udseende, personlighed og skifter navn til Amber, med tanken om at ydmyge One Direction, ligesom de ydmygede hende. Men der er en dreng, hun ønsker at ydmyge mere end de andre, men hvorfor?

Amber vender deres verdener på hovedet. Hun er mystisk og hun leger med de fem drenge, og efterlader dem altid med et ønske om mere. Vil de blive træt af hendes forsvindingsnummer, eller vil de gennemskue hende og finde ud af hvem hun i virkeligheden er?

430Likes
554Kommentarer
62994Visninger
AA

12. Some Stupid Lies And A Pretty Girlfriend..

Hvis du spurgte mig, hvordan jeg pludselig var landet i rummet, med noget der mindede om et Louis værelse, så ved jeg det virkelig ikke!
Jeg fulgte bare den stedsans, jeg ikke havde og bevægede mig igennem lejlighed med mindst 5.000 døre.

Og vupti!
Jeg endte på et værelse, der sagens kunne være hans.

Spørg mig ikke hvorfor jeg tror det, for det er en hemmelighed.

...


....


...

Okay jeg kiggede på hans dør, og der var en seddel klistret op med teksten "LOUIS SHOW ME YOUR ASS!"
Og det lignede pretty much et fan-art, som drengene sikkert havde haft lidt sjov med at klister på hans dør.

Da jeg hverken fandt Louis eller noget levende menneske derinde, besluttede jeg mig for at skride igen.
Hvorfor fanden lege hemmelig spion når han var smuttet?

Spild af falsk drama og sejt lasersyn!

Okay jeg tror, jeg er ved at blive skør!
Skør af at lege total barnlig, bare fordi Zayn absolut skulle erkende nogle følelser for mig, så min selvtillid steg, og jeg troede, jeg kunne klare alting.

Hvilket jeg ikke kunne, hvis det ikke var gået op for dig.

Jeg drejede hurtig om på hælen. Fast besluttet på at jeg skulle ud af det værelse, og det kunne umuligt gå for hurtigt.

Faktisk gik det ligefrem for hurtigt, for selvfølgelig skulle mine øjne lige fange en seddel, som hang på spejlet til højre for døren, og jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne.
HAN HAVDE GEMT MIT NUM...

*BANG!!*

Døren gav mig bogstavligtalt en gigantisk lussing.

"FUCK! AV FOR HELVEDET MAN!" skreg jeg og tog mig straks til hovedet.

"Hvem der?" lød en lys pigestemme udefra stuen af.

"Julemanden" jokede jeg, imens det imellemtiden gik op for mig, at jeg faktisk slet ikke kendte personen.
Men en ting var sikkert.
Personen havde den sødeste latter.



**

Måske er jeg er ikke den smukkeste, pæneste eller den sødeste i verden, men hvis pigen, der var det kom ind af døren, ville jeg ikke lægge skjul på, at jeg kunne se det.

Og jeg kunne se det.

Lige der foran mig sad hun!
Klædt i en lyserød leopardprikket top med en sort læderjakke over og med de smukkeste englekrøller, som snoende sig ned ad hendes feminine skuldrer.
Selv om jeg havde set hende mindst tusind gange med Louis ved hendes side, var det noget helt andet.

Nu sad hun der alene i høje stilletter, højtaljet bukser og et smil på læben og lignede en uskyldig skabning.

"Ehm, hey er du okay?" udbrød hun, ligeså uskyldigt som hun så ud og med et overrasket blik i øjnene.

Sig mig er det HENDES kæreste, jeg prøver at stjæle? Stakkels pige!

Jeg nikkede kort og slog mig ned på stolen ved siden af hende.
"Tja det er vel bare en skræmme" Smilede jeg og skurede ekstra op for selvtilliden.

Kun fordi jeg følte, at jeg måtte være venlig overfor hende af en eller anden grund..
Ren bullshit!

Eleanor smilede svagt og tjekkede min pande.
"Av, sikke en bule" sagde hun og skar en grimasse. "Hvad lavede du også inde på Louis' værelse?"

"Jeg lede efter ham, men han var der ikke såå... Jeg besluttede mig for at gå ind i en dør, hvilket egentlig gjorde ret ondt" smilede jeg, og hun rystede på hovedet af mig, mens hun udstødte et fnis.

"Han kommer lige om lidt. Ham om Harry skulle lige ud og købe ind, så Louis placerede mig her og bad mig om at vente" Hun pillede lidt ved sin halskæde, og det tog mig lige et øjeblik at fatte, at Louis' navn hang om hendes hals.

"Du ved godt, at jeg er Louis' kæreste ikk?" tilføjede hun svagt.

Nej overhovedet ikke! For du er slet en forhindring vel? Du er jo såå grin!
Har jeg ret?
Desværre ikke for så ville du slet ikke være et problem.

Note til mig selv: Ironi gør ondt!

"Det ved jeg nu" svarede jeg igen et falsk smil, jeg lige havde smurt på mine læber.
Sommetider er det nødvendigt.
Især fordi jeg indeni havde den dårlig samvittighed i baghovedet. Jeg var pigen, der skulle ødelægge deres forhold på grund af en hævn, jeg åbenbart behøvede at føle.

Egoistisk?
Ha! Nej!

Det de havde gjort var ondskabsfuldt, og grunden til hævn var god.
Satans god!

"Forøvrigt jeg er Amber" sagde jeg for at bryde det lidt akavede stilhed, som lå imellem os.
Jeg rakte hånden ud, og hun tog den med et smil.

"Eleanor. Hyggeligt at møde dig.. Ehm... Må jeg spørger dig, hvorfor du er her?" Sagde hun og kiggede nysgerrigt på mig med sådan nogle varme brune øjne.

Hvorfor var jeg nødt til det her? Hun kunne jo ikke gøre for, at hendes kæreste havde hånet en uskyldig pige, så hvorfor?

"Jeg er Nialls veninde fra gamle dage." Løj jeg, fordi det åbenbart var det eneste, jeg duede til.

Gad vide om hun overhovedet bemærkede, at jeg stirrede sådan på hende. Altså ikke bare kiggede venligt, men ligefrem overstirrede hende.
Måske var hun vant til at folk gjorde det, især fordi hun er kærester med Louis. Hun havde sikkert vænnet sig til følelsen af iagttagelse for tusinde af Directioners, der fulgte efter hende, hver gang hun forlod en dør.

Ærligtalt har jeg ingen anelse om, hvad vi talte om efter det, men lige meget, hvad var hun så venlig, at det helt gik mig på, at jeg ligefrem skulle såre hende.
Jeg havde virkelig ikke lyst, men jeg følte, jeg blev nødt til det. For sådan er jeg åbenbart. Jeg havde brug for at se dem alle fem såret og ydmyget, for de fortjente det.

Da snakken røg over på tøj og mode, gik hovedøren op og stemmer lød ude i gangen.

"Så du hende ikke Harry?"

"Måske. Var det hende, der sagde, at hun havde opkald sin fisk efter mig?"

"Var det ikke en kat?"

"Nej Niall, det var en fisk!"

"Hun fulgte ihvertfald efter taxaen hele vejen op til krydset. Godt at Paul stod ud og bad hende om at gå hjem" grinede Louis i et tonefald, der lød hånligt.

Ydmygede de nu om endnu en fan, der bare var glad for endelig at møde dem?
Var det bare noget, de plejede at gøre?
Tankerne fyldte mig, og jeg følte mig pludselig så ydmyget igen.

Den aften efter mødet med mig, var de så også bare kommet ind ad døren, mens snakken gik på, hvor latterlig jeg havde været?
Jeg kunne ligefrem forstille mig, at de havde siddet om bordet og grinet over, at jeg havde spurgt om Zayn nummer, for hvem fanden gjorde det?
Jeg kunne føle deres hån, og en hver form for dårlig samvittighed forsvandt med ét, imens det langsom gik op for mig.

De fortjente det her. De fortjente det så fucking meget!

"Hey babe, du undskylde ventetiden. Håber ikke du kedet dig alt for meget." Smilede Louis til Eleanor og plantede et kys på hendes kind.
"Vi var bare NOGLE, der ikke kunne bestemme sig!" tilføjede han og sendte Niall 'blikket'.

"Husk bare at lad vær med at spørge mig om, hvad jeg synes, vi skal have at spise." Sukkede Niall igen larmen fra fjernsynet.
Han havde med det samme placerede sig der med sin iPhone i skødet, og øjnene rettet imod en fodbold kamp, som åbenbart blev vist i aften.

"Så.. Hvad skal have?" Lød det fra Zayn, der sikkert lige havde forlad sit værelse.

"Take-away!" Smilede Harry og rettede sin opmærksomhed imod mig. "Du er velkommen til at spise med, hvis du ville?"

Jeg nåede dårligt nok at åbne munden, før Niall afbrød mig.

"Det ville hun gerne, ikk?"
Jeg lavede store øjne og fattede slet ikke, hvad han havde gang i.

Hvorfor fanden gjorde han det?
Han smilede bekræftede til mig og jeg rømmede mig.
"Ja, hvis det er okay, kan jeg godt blive" smilede jeg flirtende til Harry og håbede på at ingen bemærkede det.

"Er det ikke ok med jer?"
Harry sendte de tre andre et spørgende blik.

"Hun er trods alt Nialls veninde" lød det fra Zayn, hvilket fik de tre andre drenge til at spærre øjnene op.

Pis! Nu går det galt!

Det ved jeg bare!

"Det er rigtig! Vi mistede bare kontakten efter X-Faktor." smilede Niall og spillede med på min løgn.
Selv sad jeg bare og prøvede at finde en forklaring på det, der lige var sket.
Hvorfor løj Niall for mig?
Det gav bare ingen mening overhovedet.

"Jamen så lad os spise" kom det fra Harry, da han satte maden på bordet.

**
Hvordan jeg overlevede den her dag, må du virkelig ikke spørger mig om.
Hvis du så alligevel gjorde det, ville jeg svare "rent held"

Efter en god film i tv'et endte jeg på en madres på Nialls værelse. Klædt i en sort t-shrit af Harrys.
Dagen kørte rund i mit hovedet, og jeg kunne ikke lade vær med at smile, hver gang det gik op for mig, hvor jeg befandt mig.

Sammen med dem.

I deres lejlighed.

Faktisk helt præcis til højre for døren ved siden af en sovende Niall Horan.

Eller jeg tror, han sover.

"Niall?"

"Mmm.."

Okay han sov ikke, men det er en lille detalje.

"Må jeg spørge dig om noget?"

"Mmm.."

Lad os bare sige at "Mmm.." betyder "ja" på en slags irsk, for så giver det ligesom lidt meget mening.

"Hvor løj du, da du sagde, at du kendte mig?"

Niall rullede om på siden, og jeg måtte blinke et par gange for at få et glimt af hans ansigtsudtryk i mørket.

"Jeg ville have at de skulle vide, at du var min. Jeg så hvordan Harry kiggede på dig og irriterede mig" indrømmede han og sukkede næsten lydløst. Betyder det, at han også er faldt?

"Er jeg din?" Hviskede jeg så stille.
Han tøvede lidt med svaret, hvilket var er dårligt tegn.

"Måske" lød svaret i mørket.

--------------------------------------

Jeg ved godt, at jeg opdater utroligt sjældent, men i skal vide, det er fordi, jeg ikke bare ville publicere nogle dårlige og kedelig kapitler. Som regel bruger jeg 1-2 dage på kapitlet og 1 på at rette så meget som muligt.
Plus at jeg også har et liv ude for Movellas, og der ligger der lektier i bunkevis og venner og familie. Så i må virkelig bære over med mig☺

Nå.. Men hvad synes i så nu?

Er Niall faldt eller hvad?
Og tror i at hun kan få sin hævn over Louis, selv om han har en kæreste?

-♥LifeOfADirectioner♥
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...