Let's Play With Your Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Evie får sit største ønske opfyldt. Nemlig at møde One Direction. Selv om Evie altid har været den generte, følsomme type tager hun mod til sig og taler med dem. Hvad har hun at miste? Men alt går galt og Evie har aldrig følt sig så ydmyget i hele sit liv. Hendes yndlingsband, hendes idoler, ydmygede hende. Efter den dag, sætter hun sig selv et mål. Hun ændrer sit udseende, personlighed og skifter navn til Amber, med tanken om at ydmyge One Direction, ligesom de ydmygede hende. Men der er en dreng, hun ønsker at ydmyge mere end de andre, men hvorfor?

Amber vender deres verdener på hovedet. Hun er mystisk og hun leger med de fem drenge, og efterlader dem altid med et ønske om mere. Vil de blive træt af hendes forsvindingsnummer, eller vil de gennemskue hende og finde ud af hvem hun i virkeligheden er?

430Likes
554Kommentarer
63621Visninger
AA

11. Not My Type!

Bare glem alt om det jeg sagde tidligere.
Denne dag ville nemlig med sikkerhed blive min død.
Især nu hvor fire drengeøjne nærmest nedstirrede mig for at få et svar på det, der lige var sket.
Problemet var bare, at jeg selv ikke vidste det. Så jeg gjorde det dummeste, jeg overhovedet kunne gøre, fordi..

Tja lad os bare sige, at det var fordi jeg var en kylling, og det her lige pludselig blev for meget for mig.

Anyway, så styrtede jeg hen til døren, der lige var blevet lukket og smækkede den i efter mig.

Jeg. Var. Så. Meget. Død. Nu.

Niall sprang forskrækket op, da han faktisk var i gang med at skifte, eller hvad fanden han nu lavede med den mørkeblå bluse i sin hånd.

"Lær lige at banke på!" Udbrød han fornærmet, før han nærmest tvang t-shirten over hovedet.
Ærgerligt da han egentlig havde en meget pæn overkrop, og jeg kunne havde givet mig selv et smæk over fingerne for at tænke sådan.

En mental lammer over nallerne, for de tanker var absolut forbudte.

"Amber hvad laver du egentlig her?" Spurgte Niall om, da han havde fået rettet på t-shirten en ekstra gang.
Han vendte blikket imod mig og noget sagde mig lige pludselig, at der var en godt grund til, at han ikke havde skrevet tilbage siden i går.

Damn, fucking, god grund!

Han var ikke faldet, som jeg så inderligt havde troet og håbet på.
Jeg vidste ikke, at det ville blive så svært, at få min plan til at lykkes.

Den ene glemte stort set alt om, at han nogensinde havde mødt mig, imens de to andre sikkert havde set det som et mislykkes One Night Stand, og så var der Louis og Niall. Der skulle åbenbart mere til end bare et par vilde kys og søde ord.

Louis havde en kæreste som jeg vidste, han aldrig ville svigte hende frem for mig, og for at være helt ærlig var hun også bedårende og utrolig smuk.

Niall var en udfordring i sig selv. Han ville have, at det blev personligt, og han prøvede virkelig at lære mig at kende før det store skridt.
Måske fordi han ønskede, at forholdet skulle være mere alvorligt uden falske følelser og drama. Men det kunne han godt glemme alt om, for sådan blev det.

Om så han vil det eller ej!

"Jeg gemmer mig, for du har pretty much busted mig i at komme og besøge dig" løj jeg, men det er vel ingen overraskelse.
Hvis blot jeg kunne få ham til at tro, at jeg var kommet for ham, så ville det måske redde noget af den her dag, der var gået af helvedes til.

"Busted?" Kom det fra Niall, og han løftede uforståeligt det ene øjenbryn, som han altid gjorde.
Han havde kastet sig på sengen og havde lagt sig med sin hvide Mac på skødet.

"Netop Niall. For jeg mødte nemlig Harry på en café nede i byen og blev nødt til at flirte med ham kun på grund af, at jeg havde set ham sammen med dig til festen, og jeg regnede vel med, at han vidste, hvor jeg kunne finde dig. Det er jo ikke fordi at..." digtede jeg lystigt, men jeg stoppede kort op og studerede ham for at få en slags øjenkontakt.

Nemmere sagt end gjort!

På skærmen fik jeg et kort glimt af Twitter ikonet, og hvorfor overraskede det mig ikke?

Han havde sikkert ikke hørt en skid af alt det lort, jeg lige havde lukket ud, hvilket heller ikke ville overraskede mig.
Pludselig greb idioten aka. Niall ud efter sin iPhone, der lå på bordet, og det var simpelhen dråben.

Så langt rakte min tålmodighed heller ikke, og hvis han havde planer om at ligge og glo på den, så blev det over mit lig!

"NIALL HØRER DU?" Råbte jeg irriteret og stampede nærmest i gulvet af vrede.

"Stå lige stille" sukkede han let og vendte mobilen imod mig. "Jeg skal lige.."
Men mere nået han ikke at sige, før jeg vendte mig om og gemte hovedet i mine hænder.

Nice try Horan!

"Du skal IKKE tage nogen billeder af mig!" Udbrød jeg nærmest panisk efter at gættet hans lille trick, eller hvad man nu kalder det.
Jeg skulle ihvertfald ikke på Twitter og blive mobbeofre ligesom alle de andre piger, de hang ud med.

Stadig med hænderne for ansigtet, ventede jeg utålmodigt på, at han fik pakket den mobil langt væk, så jeg kunne gå videre med min løgnhistorie.

Han måtte sgu da have pakket det væk nu..

Jeg fjernede kort hænderne for øjnene og vendte mig om, lige i tide til at hører billedet blive taget og Nialls hånlige grin.

Pis!

"Fik det!" Udbrød han og noget sagde mig, at jeg bare skulle have fingerne i den mobil lige nu.
Koste hvad det vil!

Det billede skulle hverken på Twitter eller Intragram, eller hvordan han havde tænk sig, at der skulle komme ud i ofligheden.

"Niall hit med den mobil og det er lige NU!" Skreg jeg og kastede mig nærmest ovenpå han og computeren, som han med lidt held fik skubbet ned på gulvet.

"Næ" smilede han, imens han prøvede at undvige mine fægtede arme.

Gud, hvor var han irriterende!

"Hey Amber kan vi lige tale et... Wow, hvad har i gang i?" Udbrød Zayn overfra døren af.

Hans blik hvilede på mig og Niall, og hvis jeg forstod ham vel, var det vidst fordi, at situation let kunne misforstås.
Altså mig og Niall der lå ovenpå hinanden i en seng, og hvor både hans og mit hår ligede en høstak, og vi begge stønnede efter vejret og.. Ja jeg tror, du har fattet det.

"Ikke noget og jo selvfølgelig" sagde jeg og gav Niall "blikket", før jeg forlod rummet.
Hvis jeg på nogen måde fandt det billede i det nyeste sladderblad, var han så meget død!

**

Med hovedet fyldt med de ligegyldigeste tanker, fulgte jeg med Zayn ind på hans værelse. Tanker som: Hvor er Louis?
Det kun var Liam og Harry, der sad i sofaen og var for dybt optaget af Tv'et til overhoved at bemærke os.

Zayn lukkede forsigtig døren efter os og vendte derefter sin opmærksomhed imod mig.
Værelset var enkelt og mindre rodet end Nialls og i den grad også mindre.

Her var lige plads til en sort sovesofa, et lille bord og et skab, sikkert med det vigtigste, og så hang der selvfølgelig et spejl på væggen.

Typisk Zayn!

På den anden side var det egentlig ret underligt at sidde her sammen med ham helt alene.

Jeg kunne nærmest føle, hvordan den akavede stemning gik mig på.
Det var jo heller ikke fordi, at jeg havde talt særligt meget med ham, før vi nærmest var hoppet på hinanden, og hvis jeg skulle være helt ærlig, så turde jeg heller ikke.

"Hvor kender du Niall fra?" Lød hans spørgsmål på, og han slog sig ned på sofaen, imens han hentydet til, at jeg skulle gøre det samme.

"Ehm.. vores mødre kender hinanden, så det er vel igennem dem" sukkede jeg og træk lidt henkastende på skulderen, imens jeg håbede på, at han ikke bemærkede min tøven.

Jeg kastede et blik på ham for at se, hvordan han reagerede, men hans dybe øjne slugte mig og fik mig til at rødme.

"Undskyld, jeg havde håbet på, at du kom for at se mig. Jeg har tænkt meget på dig" indrømmede han og lød ligefrem skuffet.

Ikke fordi det var det jeg fokuserede mest på.
Faktisk fokuserede jeg mest på det, at han lige havde sagt, at han tænkte på mig.
Han havde sagt det og kigget mig lige i øjnene.

Så hvis han tænkte på mig kunne der vel ikke gå lang tid før, han faldt?

Vel?

Og hvis der var nogen, jeg virkelig ville ønske, der ville falde hurtigt, var det ham.
Ikke kun for at gør " My Crazy Teenage Dream" til virkelighed, som at vide at min største celebrity crush følte det samme som mig, men også for at hævne mig, selvfølgelig.

"Men hvorfor mig?" Spurgte jeg uskyldigt og smurte et falsk smil på læberne.
Forsigtigt lagde jeg en hånd på hans og rykkede en anelse tættere på ham, for at lægge op til mere.

"Var jeg ikke bare et mislykkes One Night Stand? Tilføjede jeg og skurede op for charmen, mens jeg nød at se, hvordan hans øjne næsten var hypnotiseret af mine.

"Det troede jeg også, men jeg kan ikke lade vær. Selv når jeg lukker øjnene, kan jeg se dig nøgen for mig. Det ville bare ikke gå væk" sagde han og udstødte et nervøst fnis.

Pludselig fik jeg lyst til at skrige. Jeg mærkede, hvordan mine mavemuskler spændes, og hvordan jeg kæmper for at holde det inde.

Zayn Malik havde lige sagt, at han ser mig nøgen i sine tanker, og tja..
Hvordan tror du en, at Directioner ville reagere på det?

SKRIGE!!

Og jeg havde forbandet meget lyst til det lige nu.

"Zayn jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at jeg havde det som dig men.." Begyndte jeg og lagde allerede mærke til, hvordan skuffelsen viste sig i hans øjne.

Forsigtigt rejste jeg mig og åbnede døren. "Men du er ikke rigtig min type. Jeg synes hellere, at vi bare skal være venner" sluttede jeg og forsvandt ud af døren.

Ikke rigtig min type sagde du engang, Zayn.
Nu ved du, hvordan følelsen er.
Føler du dig ydmyget og skuffet?
Netop!

-----------------------------------------------

Hvad tror i nu der sker?
Har Evie/Amber fået nok hævn over Zayn eller?...

Lad mig høre hvad i synes? Er den kedelig eller spændende?
Og måske er det lidt tidligt at spørger, men hvad tror i den ender med? Har i nogen ide om det?

-♥LifeOfADirectioner♥
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...