Let's Play With Your Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Evie får sit største ønske opfyldt. Nemlig at møde One Direction. Selv om Evie altid har været den generte, følsomme type tager hun mod til sig og taler med dem. Hvad har hun at miste? Men alt går galt og Evie har aldrig følt sig så ydmyget i hele sit liv. Hendes yndlingsband, hendes idoler, ydmygede hende. Efter den dag, sætter hun sig selv et mål. Hun ændrer sit udseende, personlighed og skifter navn til Amber, med tanken om at ydmyge One Direction, ligesom de ydmygede hende. Men der er en dreng, hun ønsker at ydmyge mere end de andre, men hvorfor?

Amber vender deres verdener på hovedet. Hun er mystisk og hun leger med de fem drenge, og efterlader dem altid med et ønske om mere. Vil de blive træt af hendes forsvindingsnummer, eller vil de gennemskue hende og finde ud af hvem hun i virkeligheden er?

430Likes
554Kommentarer
62994Visninger
AA

7. Maybe you're Liam Payne. The boy who made me believe, that I was pretty. But you wouldn't talk to me.

Endnu en dreng jeg kunne krydse af på min hævn-liste.
Nu manglede jeg bare Zayn og Liam, og så var jeg færdig med min plan 1.

Jeg haltede videre ud i gangen, stadig desparat efter at finde Zayn.
Jeg kunne slet ikke vente med at se ham nu, hvor jeg var så tæt på mit mål.
Jeg måtte bare give ham, hvad han fortjente, om så det skulle koste mig livet.
Ydmyge ham, nedgøre ham og tvære ham ud.
Få ham til føle sig så sindssyg, at han kunne begå selvmord.
Faktisk ville jeg ønske, at han gjorde det.
En scene dansede over min nethinde.
Jeg så, hvordan skrækken i hans øjne lyste, mens jeg skubbede han ud foran et tog.
Og da toget ramte ham stod blodet ud til alle sider.

Blod, blod, blod!
Ja... Jeg har en ret livlig fantasi, men hvor ville jeg ønske, at den blev til virkelighed lige nu.
Bare et skub og alle mine problemer ville være over.

"Hey Amber, jeg har ledt efter dig overalt"
Jeg vendte mig forvirret om og så ind i djævels øjne.

Oh god!

Det var jo Harry, den satan!

Tid til at spille kostbar.

"Okay" svarede jeg ligeglad, mens jeg slap hans øjne.
Jeg sukkede svagt for mig selv, da han tog min lille hånd i sin, inden han lod dem smelte sammen.
Så romantisk, jeg ved det.

Var det nu vi skulle "gøre det" i rosenblade ligesom i film?
Med brændende stearinlys og hvidt silkeblødt betræk?

Håber jeg virkelig ikke.

Pludselig mærkede jeg hans hænder om min hofter.
De sneg sig længere og længere ned, indtil de lå i et fast greb om min røv.
Han vendte mig om i en flydende bevægelse, så jeg var tvunget til at glo ind i hans trolde grønne øjne.
Langsomt slikkede han sig sulten om munden, og jeg mærkede, hvordan han klædte mig af med øjnene, hvilket føles afskyeligt.

For mig i hvertfald.
Har jeg nogensinde nævnt, hvor dirty minded Directioners er?
Hvis en Directioner havde været i mit sted, ville der ikke gå mange sekunder, før hun var færdig med at kalde sig selv jomfru, altså hvis hun overhoved var det.

Slemme, slemme Harry.

Hans øjne stoppede endnu engang ved mine bryster, hvor de nærmest blev ti gange så store. Begærligt lod han sine hænder glide fra mine hofter langs taljen, indtil de nået deres mål.
Et mål med bonus, da jeg ikke havde stropper i kjolen, og den var faldet lidt længere ned end, hvad der var passende.
Hans øjne slugte mig, da jeg lænede mig op ad ham og slyngede armene om halsen på ham.

"Jeg ville have dig!" hviskede han i mit øre med en hæs og sexet stemme, som gav mig en klump i halsen.
Hans ord kom helt bag på mig, og de fik min krop til at reagere sindssygt.
Han ville have mig sådan rigtigt, og de ord passede slet ikke ind i min geniale plan.

"Men det må du bare ikke" grinede jeg drilsk mens jeg lod et sexet smil spille over mine læber.

"Nu er du tarvelig."
Harry skød underlæben lidt frem for at ligne én eller anden ulykkelig hundehvalp, men hans øjne afslørede ham og var mere drillede end nogensinde.
Hans ene hånd lagde sig på mit lår, hvorefter han lod det glide lidt længere op.

Tanken om at han bare ville voldtage mig i gangen, lurede i baghovedet og skræmte mig.
Ja, den skræmte mig, fordi jeg ligesom aldrig var blevet voldtaget i en gang før.
Faktisk var jeg stadig jomfru.
Er det underligt, når jeg ligesom er nitten, eller snart nitten?
Måske men fuck det!

Tilbage til Harry der var bogstavligtalt, var ved at klæde mig af midt i gangen. Heldigt for mig, at der ikke var nogen mennesker, for så kunne det her godt nok blive akavet.
Harrys læber havde fundet vej til min hals og han kyssede begærligt hver en centimeter af min hud, mens hans fingre fumlede med lynlåsen i min kjole.

"Harry ikke her" fnes jeg panisk og prøvede desperat at flytte hans hænder, før han fik kjolen trukket længere ned.
Et skuffet blik fyldte hans øjne og han bed sig kort i læben, som om han kæmpede for at holde nallerne fra mig.
Var jeg virkelig så tiltrækkende?

Oh my god han var virkelig ramt!

Eller bare liderlig?

Slemme, slemme Harry.

"Kom babe" smilede jeg og trak ham ind i det første rum, jeg fik øjne på.

INGEN ADGANG FOR FUCKING GÆSTER
Oh My God, hvor var jeg bare ligeglad.

Tanken om at jeg skulle miste min mødom til Harry fucking Styles, ramte mig, da døren var blevet lukket og hans varme tunge var begyndt at lege med min.
Turde jeg gå så langt bare for hævn?

Nok lignede jeg en sexet tøs med selvtilliden i top, men indeni var jeg stadig den lille usikrere pige, som aldrig gjorde noget forkert.
Som havde ingen selvrespekt og bare fandt sig i alle ting.
Mine hænder rystede som aldrig før, og jeg kunne på ingen måde holde dem rolige.

Med let besvær fandt jeg ind til hans báre mave, hvorefter jeg smed tøjet på gulvet.
Det svimlede for mine øjne, og jeg kæmpede for at holde mig oprejst, da mine knæ bukkede under og føles som géle. Harrys hænder lagde sig hurtigt om mine hofter og han løftede mig let op på bordet, før hans bløde hungrende læber blev presset mod min hals.

Forsigtigt gled de op ad den så langsomt, at det næsten kildede i maven. Han nappede mig kærligt i øreflippen, mens hans kolde hænder listede om på min ryg og lagde sig om lynlåsen i min kjole.

Min mave var ved at eksplodere af krampe og afsky, og jeg mærkede usikkerheden lurere i bag hovedet.
Dramatisk satte jeg mig op og skubbede Harry væk, inden han nåde at reagere.
Jeg kunne ikke gennemføre det her.
Jeg ville ikke gennemføre det.

Umuligt!

Uanset hvad var det ikke lige sådan, jeg havde forestillet mig min første gang. Det var nærmere noget med en seng, nogle stearinlys og føles af kærlighed, men ihvertfald ikke det her.
Det sortnede for mine øjne og jeg stirrede fortabt ned i jorden, mens jeg førte en hånd igennem mit vildt uglet hår, der næsten var elektrisk.
Harrys spørgende øjne lå på mig og han var tydligt blevet godt forvirret af min mærkelige opførelse.

"Undskyld" mumlede jeg svagt og lagde mit hoved på hans skulder.
"Jeg har bare aldrig prøvet det før"

Harry spærrede øjnene op og kiggede overraskende på mig, som om han ikke troede mig.
"Virkelig?"

Jeg nikkede svagt og undgik hans uforståelige øjne, der søgte mine.
"Virkelig!" sagde jeg bestemt og trak mig langsomt væk fra ham.
Det her var pinligt eller nok mere sødt, for nu fik jeg ham til at føle sig helt special.
Drengen, der tog min uskyld.
Glimrende titel var Harry?

Totalt ironisk!

Han havde bare at holde nallerne væk fra min mødom.
Den skulle gemmes til en special. Måske til Zayn?
Fordi han udelukket altid havde været min favorit blandt de fem idioter.
Altså indtil han ydmygede mig og gjorde det fuldkommen klar, at han vidste at vi aldrig ville finde sammen, og at han syntes, at jeg både var grim og fed.
Men man skal "Aldrig Sige Aldrig" vel?
Og jeg elsker bare at citere Justin Bieber, fordi han er mega awesome.
Ligesom Twilight!
Anyways, jeg skulle nok overbevise ham om, at han tog fejl.

Forsigtig lod jeg mig glide ned fra bordet og fortsatte hen mod døren uden at kaste et blik på Harry, der stadig sad på bordet i bar overkrop, med spørgende øjne og et frækt smil på læben.
Eller det gik jeg ud fra..

"Hey går du?" sagde han med sin dybe sexet stemme.

"Bare giv mig to minutter til lige at samle tankerne babe" svarede jeg i et frækt tonefald, der mislykkes totalt. Heldigvis bemærkede han det ikke, da hans øjne var igang med at over glo min røv..

Slemme slemme Harry.

"To minutter" gentog jeg og blinkede kort til han, før jeg efterlod ham alene.

**
Okay Evie tag dig sammen!
Det går jo strålende ikke?

Jo.

Harry sidder og venter på dig, og du skal bare få fingeren ud og skride fra ham, så han kan sidde og vente forgæves.

Ja det er en god plan.

Med hastig skridt fór jeg ned ad gangen i håb om at finde, Du Ved Nok Hvem, og nej det var ikke Voldemort, hvis du skulle være i tvivl.
Men han var Voldemort for mig, og nu skulle han dø..

Eller ydmyges.

Hvor kunne den dreng dog gemme sig?
Med mit jagtblik gennemsøgte jeg salen fra top til tå i håb om at finde ham klasket sammen på en stol, men så let skulle det åbenbart ikke være.
Istedet faldt mit blik på Liam, der sad i en gruppe og var faldet i snak med Taylor Swift og en pige, der mindede om Selena Gomez.

Hey, det var hende!
Var Justin her også?

Nice!

Imens jeg traskede hen til Liam, gav jeg mig til at nynne 'Boyfriend' inden hoved. Faktisk lykkes det mig, at få den på hjernen, inden jeg nåde ham.

"I’d like to be everything you want
Hey girl, let me talk to you
If I was your boyfriend, never let you go..."

Gud, hvor jeg bare hader at få sange på hjernen. De kører bare i en uendelighed rundt i ens hoved og afbryder ens tanker.. Agh.

Selena fik øjne på mig før Liam, hvilket var ret akavet. Heldigvis sendte hun mig bare et af sine sukkersøde smil, der gjorde hendes små røde babykinder runde.
Lidt misundelig har man da lov til at være, og jeg havde altid været jaloux på hendes sødme. Justin var heldig ingen tvivl om det, hvilket minder mig om...

"Girlfriend, girlfriend, you could be my girlfriend
You could be my girlfriend until the epic world ends
Make you dance do a spin and a twirl and
Voice goin crazy on this hook like a whirl wind
Swaggie"

Oh god help me!
Selena lænede sig frem og hviskede noget svagt i øret på Liam, der fik ham til at vende sig om kigge intenst mig. Han brune øjne glødede, og de var godt igang med at brænde sig lang ind i mine. Stenet stod jeg der med røde kinder, da jeg ligesom var blevet taget i at overstirre dem. Retter sagt så følte jeg mig som en mundlam ko med dårlig indflydelse.

"Hey, er der noget du gerne ville sige?"
Liams stemme kom helt bag på mig, da den lød så venlig og imødekommende.
Ligenu måtte han faktisk godt ignorere mig, da det her var ekstrem pinligt.
Eller overreagerede jeg bare?

"J-Jeg... D-D-Det må du undskylde" fik jeg fremstammet utydeligt.
Min selvsikkerhed var borte og jeg følte mig utrolig blank.
Med blussede røde kinder drejede jeg om på hælen for at flygte.

"Vent har jeg ikke set dig før?"
Liams stemme lød bag mig og det gav næsten et stød i mig, da jeg mærkede hans bløde hånd mod min bàre skulder.
Kunne han ikke forstå, at jeg var midt i en flugt plan?
Han gav mig jo ikke engang en change for at flygte!

"So give me a chance, ‘cause you’re all I need girl
Spend a week wit your boy I’ll be calling you my girlfriend
If I was your man, I’d never leave you girl
I just want to love you, and treat you right"

Så fuck dog af sang!

Liams øjne hvilede spørgende på mig og fik mit hjerte til at banke hurtigere.
Pludselig gik det op for mig, at han havde spurgt mig om noget og dum som jeg var, havde jeg selvfølgelig ikke hørt ordenlig efter.
Hvor dum kunne man være?
Bare lad vær med at svare, tak.

"Ehm.. Hvad sagde du?" fnes jeg og pressede læberne hårdt sammen i et lille smil.
Men helt ærligt det var altså ikke min skyld!
Justin og hans sang havde ligesom overtaget min hjerne.

"Du minder mig om én eller anden. Hvad er dit navn?"
Minder om en eller anden?
Oh god!
Nu skulle jeg dø, det var jeg sikker på.

Dø, dø, dø

Min blik søgte ned mod jorden, mens blodet strømmede til mine kinder.
"Amber" svarede jeg med bankende hjerte, der var godt igang med at springe sig vej ud af min brystkasse.
Blidt greb han min hånd og gav den et kærligt klem.

"Hyggeligt at møde dig Amber. Jeg er Liam" smilede han venligt.
Uhhh hans smil var så sødt og venligt at det næsten irriterede, selv om jeg altid havde haft et crush på hans smil.
Tanken om at jeg skulle knuse hans hjerte, gik mig faktisk lidt på.
Altså han virkede jo så sød og venlig, at han ligesom ikke havde fortjent det.
Man skal vel heller ikke straffes, bare fordi man måske ikke lige var i tale humør den dag.

"Du må virkelig undskyld, hvis jeg forstyrrede jer. Det var virkelig ikke meningen. Eller jo måske lidt, men det var jo bare fordi, at jeg følte mig lidt lonely her og ville spørger, om jeg måtte sidde hos jer. Men hvis det ikke lige passer, er det helt iorden. Forøvrigt kender vi jo overhovedet ikke hinanden, så det ville være lidt weird, hvis jeg satte mig her. Min fejl, undskyld."
Jeg sendte ham et sidste smil, før jeg nærmest flygtede ud af salen.

Jeg nåde knap nok døren, før Liam kom op på siden af mig.
Lige om lidt ville han blive sukkersød, fordi han ikke kunne klare, når piger forlod ham.
Faktisk kunne det være endnu bedre, hvis jeg kunne klemme nogle tårer ud.
Så ville han være helt solgt.

Endnu en bonus ved at være Directioner.
Du ved alt om dem, også ting som de ikke ved, du ved.
Det var virkelig en fordel ligenu, for så jeg kunne tyde deres reaktioner.

"Hey, hvor skal du hen? Du må altså gerne sidde hos os."
Flot Liam.
Lige efter planen, perfekt!
Jeg pressede læberne hård sammen i et anstrengende smil, så det lignede at jeg overvejede hans ord.

"Ehm... Nej tak Liam. Jeg har mest lyst til bare at danse" svarede jeg og gjorde mig umage, for at skjule usikkerheden i min stemme.
"Så dans med mig smukke."
Smukke!
Der var den.
Grunden til at jeg ville og måtte hævne mig på ham.
Han dømmede mennesker på deres udseende, ligesom med mig dengang.
Vreden steg i mig, da jeg forstillede mig, hvordan han havde stået der og tænk " Holy Shit", da han så mig.
Måske var jeg grim og fed og alt det der, men han gav mig jo ikke engang en change for vise min venlighed.
En uge efter dukker jeg op igen mørkehåret, slank og smuk, og nu ville han pludselig gerne snakke med mig.
Bare fordi jeg ikke var den tykke grimme Evie!

Liam tog mine hænder, da jeg ikke svarede ham. Langsomt førte han mig ud på dansegulvet og lagde armen om livet på mig.
Hans brune venlige øjne borede sig lang ind i mine, og jeg mærkede pludselig, hvordan tårerne slørede mit syn.
De løb ned af mine runde kinder og føles næsten brændende mod huden.

"Hey, er du okay? Du græder!"
Forsigtigt løftede han min kæbe, så jeg ikke kunne undgå at kigge på ham.

"Undskyld." snøftede jeg og fjernede en tårer, der havde lagt sig, som en lille sø, under mit ene øje.
"Undskylder du, at du græder?"
Hans stemme lød fuld af bekymring og jeg vidste, at jeg skulle slå til nu, hvis jeg ville have ham.
"Ja, det gør jeg vidst" mumlede jeg efterfulgt af et svagt fnes.
Dansen var stoppet og den lidt pinlige tavshed voksede imellem os, hvilket fik mig til at skære tænder.
Så red mig dog fra den her tomme tavshed Liam!

Jeg kan virkelig ikke klare den.

Mærkeligt nok blev der ved med at løbe tårer ned af mine kinder, og for at være helt ærligt vidste jeg slet ikke, hvorfor jeg græd.

Fedt, jeg kunne græde på kommando.

Sejt!

Egentlig var det kun godt, for det påvirkede Liam i den grad.
Snart havde jeg ham, eller meget snart!

Jeg følte mig svimmel, sikkert af at danse og mine fødder var helt ømme af at gå i stilletter, da jeg slet ikke var vant til det.

"Jeg må også se komme videre. Jeg har det egentlig ikke så godt" sagde jeg og blinkede kort for at få de sidste tårer til at forsvinde helt, hvilket failede totalt.

"Men.." begyndte han og greb ud efter mig.
Det var tydeligt, at han helst bare ønskede, at jeg ville blive her sammen med ham, men hvorfor vidste jeg ikke.
"Hey.." sagde jeg og fangede min taske, hvor i jeg fandt den lille note med mit nummer.

"Skriv, så kan det være vi kan mødes, når jeg har det bedre, altså hvis du har lyst?" tilføjede jeg svagt.
Han nikkede kort og kastede et blik på seddelen, som jeg havde givet ham.
Søde Liam!

Stille lænede jeg mig frem og placerede hurtig et blidt kys på hans kind, som ham fik til at vende hovedet, så vores ansigter var utrolige tætte på hinanden.
Hans varme brune øjne borede sig ind i mit blik og jeg følte svagt, hans let urolige åndedragt mod min kind.
Det var vidst tydeligt, at han ikke havde regnet med et kindkys, for chokket sad markeret i hans øjne.

Mit blik søgte langsomt ned til hans læber, der så ufattelige bløde ud og før jeg vidste af det, lå de mod mine.
Kysset fik det til at løbe kolde ned af ryggen og lige så hurtigt, som jeg havde kysset ham, forlod mine læber hans. Jeg vendte ryggen til han, og forsvandt hurtigt ned mod døren.
Kære Liam
Du er færdig!
Du må virkelig lære ikke røvrende mig, for det slipper man ikke godt for.
Bare vent! Det bliver værre...

"Na na na, na na na, na na na
Ya girl
Na na na, na na na, na na na ey"

Orh.. Så fuck dog af sang!!
________________________________

Gud, hvor jeg dog føler mig som et dårligt menneske.
Det her kapitel blev virkelig forsinket, og jeg undskylder mange gange.
Håber virkelig ikke at det sker igen, men hvis... Så må i virkelig bære over med mig.

Den næste er Zayn, som i nok ved :)
Hvad regner i med, at det kommer til at ske?
Forøvrigt ville i gøre mig vildt glad, hvis i gad at like :D
Ses i næste kapitel :)x

- ♥LifeOfADirectioner♥
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...