Let's Play With Your Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Evie får sit største ønske opfyldt. Nemlig at møde One Direction. Selv om Evie altid har været den generte, følsomme type tager hun mod til sig og taler med dem. Hvad har hun at miste? Men alt går galt og Evie har aldrig følt sig så ydmyget i hele sit liv. Hendes yndlingsband, hendes idoler, ydmygede hende. Efter den dag, sætter hun sig selv et mål. Hun ændrer sit udseende, personlighed og skifter navn til Amber, med tanken om at ydmyge One Direction, ligesom de ydmygede hende. Men der er en dreng, hun ønsker at ydmyge mere end de andre, men hvorfor?

Amber vender deres verdener på hovedet. Hun er mystisk og hun leger med de fem drenge, og efterlader dem altid med et ønske om mere. Vil de blive træt af hendes forsvindingsnummer, eller vil de gennemskue hende og finde ud af hvem hun i virkeligheden er?

430Likes
554Kommentarer
62661Visninger
AA

24. I Guess I Love You..?


Da jeg slog øjnene op næste morgen, gik det op for mig, at virkeligheden ikke var ligesom i alle de der platte bøger, hvor pigen drikker sig skide fuld og ender med at gøre ting, hun ville fortryde bagefter. Chokket over at finde en mystisk fyr, som pigen altid finder ved siden af hende, når hun vågnede, var der ikke. Flashback fra igårdagens begivenhed, som hovedpersonen også altid får, manglede også.

For da jeg vågnede, vidste jeg godt, hvad der var sket i går og personen ved siden af mig, var langt fra mystisk. Jeg kunne huske det hele.

Fra da vi var taget hjem, og til vi var endt på Nialls værelse (eller skulle jeg sige seng).

Alt det sad fast i min hjerne. Hver en bevægelse, hver et kys og kærtegn og jeg turde dårligt nok at lukke øjne i frygt for at se glimt af alle mine fejl.

Det værste lige nu var nok det, at jeg vidste, at jeg stadig var nøgen. Mit tøj lå spredt udover gulvet og jeg kunne ikke få mig selv til at kravle ud af sengen for at hente det.

Mest fordi jeg ikke var sikker på, om Niall sov.

Jaer jeg ved godt, at han ligesom har set alt, hvad der er at se, men det betød da ikke, at han fik lov til det igen.

Jeg kiggede mig kort over skulden og fik øje på en sovende Niall med uglet morgen hår og et smil på læben. Han så ud til at være lang inde i drømmeland, og jeg følte mig helt tom inden i.

På en måde kunne jeg ikke få mig selv til at forlade ham. Ikke igen ligesom den første gang jeg mødte ham.

"Niall?" Hviskede jeg svagt.

Jeg ved ikke, om jeg ligefrem regnede med et svar for klokken var halv 10 og det var søndag. Niall var jo ligesom mig, vi var ligesom dem, der kunne lide at sove længe.

Niall sagde intet og af en eller anden grund fik det mig til at smile.

Jeg satte mig forsigtigt op i sengen og greb ud efter min tøj, men da jeg prøvede at rejse mig, kom smerten. Smerten efter at have mistet sin kvindelighed bedre kendt som mødom.

Fuck altså vi var gået til den igår!

Jeg burde have set det komme. 
Selv i går havde det gjort ondt. 

Dog havde jeg ikke bedt ham om at sænke farten, hvilket jeg nok burde have gjort. 
Nej det sgu jeg da helt sikkert have gjort!

Jeg følte mig jo nærmest lammet?
Jeg tog mig sammen og smuttede i tøjet, før jeg forsigtigt haltede ud af Nialls værelse, ja faktisk helt ud af hans hus.

Efterlod ham for en smøg.

Jep en smøg.

Det kunne jeg virkelig godt bruge lige nu.

Jeg fiskede pakken op, som jeg havde købt sammen med Louis og trak en ud.
Brændte mig på lighteren endnu en gang, men det lykkes mig alligevel at få den tændt.
Lorte lighter! 
GIV MIG TÆNDSTIKKER TAK!!

"Amber? Hey! Kom du godt hjem igår? Og har du det bedre her til morgen?"

Sean forskrækkede mig faktisk, og jeg var lige ved at tabe min smøg ned på mine bukser. Og så havde der ikke været mere Evie tilbage.

"Gud, det må du aldrig gøre igen Sean! Gal du forskrækkede mig!" Udbrød jeg og vendte mig imod ham.

"Sorry" mumlede han i sin irske accent som mindede lidt om Nialls.

Jeg sukkede kort.
"Jeg har det lidt bedre. Men det blev.. Øh.. ret sent igår, så jeg er helt smadret." Smilede jeg og holdt sandheden inde.

Jeg kunne vel ikke lige fortælle ham, hvad vi egentlig lavede igår. For det ville bare være for akavet.

"Okay så.. Men der egentlig noget jeg ville spøger dig om nu når du er her. Egentlig ville jeg have vist det til Niall, men det er måske ikke det bedste."

Han træk et sladreblad frem, og mit hjerte sprang lige et par slag over.

På forside var der et kæmpe billede af mig og Louis. Det samme som jeg havde set på Twitter juleaften. Og som om det ikke var nok, var der placeret en fin overskrift, der sagde. DOES ELEANOR KNOWS?

"Sean... Jeg" begyndte jeg, men han stoppede mig.

"Ja ja jeg ved det godt! En god omgang Photoshop, så magasinet kan sælge og nogle kan få sine penge. Men skulle i ikke bilde fans ind, at du var Niall kusine? Det fortalte Darragh mig da."

Jeg sukkede dybt og vidste slet ikke, hvad jeg skulle svare ham. Egentlig havde jeg lyst til bare at sige ja og få en ny løgn på min samvittighed, men hvad ville han ikke tro om mig, hvis han fandt ud af, at det var sandt. Jeg havde jo i forvejen fucket min plan op, så hvorfor ikke bare være ærlig for engang skyld. 

"Sean... Det er ikke Photoshop og jeg... Jeg er ikke ved at bilde fans ind, at jeg er Niall kusine af den grund Darragh har sagt."

Sean stirrede dumt på mig og lignede bogstavligtalt et spørgsmålstegn.

"Jeg kyssede Louis fordi... fordi jeg er ville have hævn"

Tårerne plantede sig langsomt i mine øjenkroge og min stemme rystede en smule.
Selvom det nu var Louis, der havde kysset mig.

"Jeg har noget kørerne med dem alle og de ved det ikke. Det er en slags hævn fordi... fordi de engang sårede mig."

Seans forstod intet og løftede derfor kun et øjenbryn.

"Kan du ikke se det.. Jeg var en af de piger, som plejede at stakle dem på medierne. Jeg plejede at forgude dem og de var mit liv. Og da jeg mødte dem, troede jeg at det ville blive den bedste dag nogensinde. Men de viste sig at blive den værste og det ville jeg hævne! De skal vide, at de ikke bare kan gøre sådan noget. Knuse et uskyldigt pigehjerte!"

Jeg gispede næsten efter vejret på grund af vrede. Tænk at jeg ren faktisk lige lukkede at det der ud! Så hvad nu Evie, hvad nu?

Sean forblev tavs i lidt tid, for han åbnede munden.

"Du burde sige det til Niall. Fortælle ham sandheden. Han tror i har noget." Kom det kort fra ham.

"Det ved jeg" sagde jeg og tænkte tilbage på nattens begivenhed.

"Gør det og så lover jeg, at jeg ikke at sige noget til ham, okay?"

"Okay"

Jeg rejste mig og løb op mod huset.

**

"Niall?" Kaldte jeg lige efter, at jeg var kommet brasende ind af døren. Der var mørkt i gangen, og men jeg kunne svagt høre lyden fra stuen. Så han var altså oppe? Det var da altid noget.

"Niall?" Udbrød jeg, da jeg kom styrtende ind i til ham.
Han vendte straks opmærksomhed mod mig, men smilede ikke.

"Ja?"

Så er det ud med det Evie, det hele!
Sandheden.
Uden små løgne eller undskyldninger.
Bare vær ærlig, for så kan han måske tilgive dig?
Eller nok ikke, men det er da et forsøg vær.
Sean har jo ret! Han fortjener at vide det, især nu når din plan alligevel er fucket op!

Men mine øjne flakkede, da de så bladet på Nialls venstre side og det gik pludselig op for mig, hvorfor Niall ikke ligefrem så glad ud, for det måtte virkelig ikke glæde ham, at se at Louis og jeg pyntede forsiden med en forfærdelig overskrift.

Niall bed mærke i, at jeg gloede på bladet og sukkede kort.
"Du kunne godt have fortalt mig det, før vi..."

"Det er Photoshop!" afbrød jeg "Jeg har ikke noget med Louis overhovedet. Det er bare fordi det mangler en historie. Jeg ville aldrig gøre sådan noget. Niall du kender mig ved at jeg ikke er den pige. I virkeligheden giver jeg ham bare et kram og siger tak, fordi han gad at gå med mig. Intet andet!" 

Niall nikkede og smilede svagt men ikke helt. 
Sig mig var mening ikke, at jeg skulle have sagt sandheden? 
Hvad fuck sker der?!

"Hvis du siger det, så tror jeg på dig. De er bare så fandens gode til det der shit! Undskyld." Lød det fra ham og hans stemme lød mere rolig.

"Det gør ikke noget. De er bare nogle pikhoveder sådan nogle jounalister!"
Evie hvad fuck sker der? 

Jeg tvang et smil frem og lagde mig ved siden af ham på sofaen.
Sandheden Evie SANDHEDEN!

Hans arm lagde sig om mig og jeg hvilede forsigtigt hovedet på hans bryst og følte mig tryg og tom på samme tid.

"Jeg elsker dig" Lød det pludselig fra Niall og vi begge stivnede på stedet. 
Havde han virkelig lige sagt det? Det virkede ikke som, at han selv vidste, hvad der røg ud af munden på ham.

"Øh.. Jeg elsker også dig Niall"

Tror jeg da, men min samvittighed drev mig til vanvid og jeg kunne ikke tænke klart. 
Jeg havde ondt af ham, fordi jeg da umuligt kunne få mig selv til at sige det, som det var.
Tænk at han troede så nemt på alt, jeg sagde? 
På hver en løgn jeg lukkede ud?
Han fortjener jo at vide det, især efter vores nat, men ordene ville bare ikke ud.
At det hele bare var en dum plan, som kun gik ud på hævn.
At det hele var en løgn!

Snart ved jeg ikke engang selv, hvornår jeg faktisk lyver eller taler sandt.

Men jeg tror det da? 

At jeg elsker ham? 

Men jeg ved det snart ikke mere.

_____________________________________

Håber i kan lide kapitlet :D

Mere i morgen ;)

- That's Me Xx

 

Playlist

 

Baby I Love You - Tiffany Alvord

Lost - Anouk

Clarity - Zeed (cover)

 

 

 


   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...