Let's Play With Your Heart - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2012
  • Opdateret: 28 feb. 2015
  • Status: Færdig
Evie får sit største ønske opfyldt. Nemlig at møde One Direction. Selv om Evie altid har været den generte, følsomme type tager hun mod til sig og taler med dem. Hvad har hun at miste? Men alt går galt og Evie har aldrig følt sig så ydmyget i hele sit liv. Hendes yndlingsband, hendes idoler, ydmygede hende. Efter den dag, sætter hun sig selv et mål. Hun ændrer sit udseende, personlighed og skifter navn til Amber, med tanken om at ydmyge One Direction, ligesom de ydmygede hende. Men der er en dreng, hun ønsker at ydmyge mere end de andre, men hvorfor?

Amber vender deres verdener på hovedet. Hun er mystisk og hun leger med de fem drenge, og efterlader dem altid med et ønske om mere. Vil de blive træt af hendes forsvindingsnummer, eller vil de gennemskue hende og finde ud af hvem hun i virkeligheden er?

430Likes
554Kommentarer
62935Visninger
AA

19. Almost Christmas!

Aften med Eleanor havde helt klart været en af de bedste nogensinde. 
Så sjov og afslappet.
Hun fortalte en helt masse om mode og lovede mig, at vi en dag skulle tage en shoppetur i indre London.
Ellers snakkede vi om drengene, og hun fik lokket ud, at jeg var ret lun på Zayn, hvilket hun drillede mig med resten af aften.

Faktisk gik det mig på, at jeg ville være grunden til, at hende og Louis blev nødt til at slå op.
Det gik mig faktisk mere på, at jeg for få timer siden havde råsnavet med hendes kæreste, og hvis jeg ikke tog fejl, så var han faldt og snart ville jeg få min hævn. 

"Go morgen Sunshine. Så er det op!" 

Jeg åbnede halvt mine øjne og fik et glimt af Harrys ansigt, som stod lige ud for mit.
Faktisk kun en håndsbredte, hvilket skræmte mig en smule.

"Harry! Hvad fanden laver du?" Udbrød jeg og rejste mig hurtig op for at se, om der var andre i rummet.

"Rolig babe. Niall stod op for en time siden sidder og glor fjernsyn nedenunder sammen med de andre. Vi er helt alene." Smilede han og kyssede min kind.

"Det er nok bedst, at han ikke ved noget. Tænk hvis han fandt ud af, at du lagde an på hans kusine. Så ville du være så godt som død."

"Tror du?" 

Han lænede sig frem og tvang mig ned imod madrassen, før han lød sine læber glide ned af min hage. "Jeg tror.." Hans læber fandt mine igen og gav mig et hurtig kys på næsen. "...at han bare ville synes, det var i orden." 

"Tro mig, det ville han ikke." Sagde jeg kort og skubbede Harry væk.
Et skuffet udtryk malede sig i Harry ansigt, og han sukkede dybt. 

"Nå men altså, jeg kommer alligevel til at savne dig" smilede han og virkede pludselig så sårbar.
Han lod en hånd glide igennem håret, som ikke så så krøllet ud som de plejede.
Faktisk var det næsten ikke krøllet mere.

"Savne mig?" Spurgte jeg forundret og løftede et bryn.

"Ja altså snart så er det jo jul, og vi alle tager hjem til vores familie og holder jul sammen med dem og ja altså, har Niall ikke sagt det?" Han smilede svagt og så spørgende på mig.

"Næh, men måske har han tænkt sig at sige det snart. Men hvor skal jeg tage hen, hvis i alle sammen tager hjem?" Svarede jeg, og tanken om at tage hjem til mig selv skræmte mig en smule. 
Så hellere dø, end at sidde derhjemme hele julen sammen med min lorte familie.

"Altså... Du er jo Nialls kusine, så du tar vel med ham" smilede han, og jeg gav mig selv en mental lussing.

Du er godt nok skarp i dag Evie!
Selvfølgelig tager du da med ham, er det ikke ret åbenlyst?

På den anden side ville jeg ønske, at jeg havde løjet mig til, at jeg var Zayns kusine, for at finde ud af mere om denne mystiske pige. Hvem sagde overhovedet at Niall gad, at have mig, en helt vildt fremmed person, med hjem til jul?

Nok ikke lige den bedste julegave til familien..

Harry rejste sig og satte kurs mod døren.

"Harry?" Udbrød jeg, og han stoppede brat op. "Hvornår..." Begyndte jeg, men Harry havde gennemskuet mig på forhånd.

"Vores sidste koncert er i aften, og så ses vi først efter jul." Sukkede han og fortsatte ned til de andre. 

**

Aften var kommet.
Heldig for mig at Niall ikke havde noget imod, at jeg tog med ham, for ellers kunne jeg godt stå med et ret stort problem lige nu.

Men en ting lettede mig en smule.
Efter koncerten ville der kun være en dreng, som jeg skulle koncentrere mig om, hvilket ville gøre alting mere overskuelig.

Da jeg kom ind, var arenaen fyldt med skrigende og grædefærdige piger, der stod tæt i en klump omkring scenen som altid.

Tænk at de kunne holde pigernes skrig ud? 
For de skreg fandme højt.

Jeg stillede foran scenen sammen med en hel masse andre, og fordi ingen af deres fans kendte noget til mig og havde alt for travlt med at fangirle totalt, lod de ikke til at bemærke, at jeg sneg mig ud af deres tætte flok og hen til tre vagter, som førte mig backstages, da koncerten var slut.

Nope. 
Ingen bemærkede noget.

"Shit jeres fans kan skrige overdrevet højt!" Sagde jeg, da jeg kom ned i garderobe, hvor jeg kun fandt Harry, der var ved at skifte.

"Og det tror du ikke, at vi vidste" svarede Harry og løftede et bryn.

Han flåede hurtig sine sokker af og smed dem i min retning, hvilket jeg først lagde mærke til, da de ramte mit hoved.

"FØJ Harry!" Skreg jeg og rystede sokkerne af mig.
Det værste var nok, at de var fugtige.

AD!

Harry udstødte en lyd, som mindede om et grin, før han rejste sig og greb ud efter t-shirten, der hang over stolen.
Jeg gav mig til at stirre på ham, mens han tog den over hovedet, så den dækkede hans krop.
Sikke en skam!

"Hvad glor du på?" Smilede Harry, før han rystede håret, som han plejede for at få styr på det.

Jeg smilede svagt tilbage, mens jeg gemte mit hår bag øret og overvejede mit svar.

"Jeg glor bare på din over mega flotte overkrop" eller "Jeg glor bare på den søde sommerfugl, som tilfældigvis er på din muskuløs mave" eller det berømte svar "Ikk på noget"

Lige som jeg skulle til at svare ham, gik døren op og Niall kom stormende ind med sin mobil i hånden.
"Syg koncert! Shit hvor de larmer." Udbrød han, mens han tastede som gal på sit tastatur. 

Ikke fordi der var et tastatur, fordi det var en IPhone, men det er en lille detalje.

Han kiggede kort op og løftede øjenbrynene, som om han var en karakter, der var landet i en helt forkert film.
"Forstyrrer jeg?"

Hans stemmede var næsten en hvisken, og han tog sig akavet til hovedet.
Måske troede han, at vi havde haft gang i noget, men så tog han virkelig taget fejl.
Selvom jeg havde siddet og drømt om Harrys mave, var alt som før og egentlig ventede jeg bare på, at han blev færdig, så vi kunne komme afsted.

Væk for de andre.

Og fra Eleanor, Danielle og den mystiske pige, der var igang med at stjæle min Zayn!

MIN Zayn!

Hvad bilder hun sig egentlig ind?

"Næ vi snakkede bare" sagde jeg lidt forsinket, som svar på Nialls spørgsmål.
Han nikkede dog bare stadig med øjnene rettet mod skærmen.

Sødt!

Nej, det var ikke sødt!

Hvordan fanden kunne det være sødt?

"Øh.." Niall rømmede sig. "Hvad hedder du på Twitter?" Sagde han langsomt, mens han kløede sig i nakken.
Jeg kiggede kort op på ham og gik i panik.

Hvad skulle jeg svare ham? 
At jeg hedder @Zayn_is_my_darling ? 
For det ville virke ret mærkeligt. Så ville jeg jo ligesom blive busted i at være en eller anden crazy fan, og det er jo ikke lige meningen.

Men på den anden side ville jeg jo alligevel blive busted tidspunkt.
Som nu hvor jeg var sikker på, at mine kinder rødmede så meget, at det kunne ses.

"Ehm.. Jeg ... Min Twitter er @E_Wilson"

Niall kiggede kort og spørgende på mig, og jeg drejede hurtig om for at tjekke, om Harry var udenfor hørerafstand. "Wilson er mit efternavn okay" hviskede jeg, og han nikkede og tastede videre.

Jeg sukkede lettet. Tænk at jeg kunne huske min ældgamle Twitter, faktisk min første, som jeg have lavet, før jeg var blevet Directioner. Problemet var nok bare, at jeg ikke kunne huske mit password til den men whatever...

"Niall?" Sagde jeg, for jeg kunne ligeså godt udnytte det, at vi var alene. 

"Ja" Han vendte sig imod mig og hans øjne ramte mine. Jeg tøvede kort, da det var noget jeg faktisk havde spekuleret længe over.
For det at hænge ud med et verdenskendt boyband måtte da have nogle konsekvenser.

"Jeg.. Jeg får ikke hate vel?"

Niall sukkede dybt og pressede læberne sammen, mens han rykkede tættere på mig. Han øjne flakkede en smule, hvorefter han kiggede ned i jorden. "Det tror jeg ikke.. Altså hvem skulle hade dig? Du har jo ikke gjort noget forkert"

Jeg kunne have hængt mig selv!

Eller bare sætte en pistol mod hovedet!

Han troede dybt og fast på det hele og et sted lang inde, fik jeg utrolig ondt af ham. 
Alle burde hade mig!
For jeg det jeg har tænkt mig at gøre var så egoistisk og forkert, og alligevel føles det så rigtig.
De fortjente det jo!

Jeg havde ikke bemærket, at tårerne trillede ned af mine kinder, før Niall ansigtsudtryk ændrede sig.

"Er du okay? Ville du have mig til at slette tweetet Amber? Jeg vidste jo ikk..."

"Det er ligemeget, jeg overlever sikkert" svarede jeg flabet som altid.
Men Niall lod ikke til, at tage det bogstavligtalt. Han lagde i stedet armene om mig, og hvis ikke jeg tog fejl, prøvede han at trøste mig. 

Hvis bare han vidste!

____________________________________________

Bonus-kapitel!

Yay!
Mere i morgen....!

Hvad tror i der kommer til at ske? Tror i hun kan holde sig til planen?
Beklager stavefejl & grammatiskfejl - det gik lidt hurtig 😄
Ses i næste kap.

-LifeOfADirectioner

 

Playlist

She Will Be Loved - Maroon 5

Don't Let Me Go - Harry Styles

Stole My Heart - One Direction

Shine A Light - Mcfly

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...