Danmark - One Direction (DELTID)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2012
  • Opdateret: 15 jan. 2014
  • Status: Igang
Emma er en helt almindelig dansk pige på 17 år. Hendes far ejer det dyreste hotel i byen, og hendes mor arbejder der også. Hun er kæmpe One Direction fan, ligesom de fleste piger i hendes klasse. Hvad mon der sker da One Direction kommer til Danmark? Hun er glad og positiv indtil hun får et opkald som ændrer hele hendes liv...

Ps. Dette er ikke den store drama-novelle så der bliver ikke alle mulige drengeproblemer. Det bliver skrevet lige efter mit hoved og jeg skriver når jeg har idéer.En meget lang imagine af en slags. ;)

15Likes
15Kommentarer
4158Visninger
AA

7. Kapitel 7

Emmas synsvinkel:

El-kedlen bobler lystigt. Altså vandet ikke selve kedlen! Mens vandet koger færdigt, sætter jeg One Directions album, Take Me Home, på og hører Little Things. Den sang får mig altid til at føle mig som noget særligt. Jeg nynner med. Teen bliver endelig færdig og jeg sætter mig i sofaen lige da døren går op, og Niall løber ind.

"Er I ikke oppe endnu?" Spørger han.

"Hvis du ellers har øjne i hovedet så er JEG faktisk oppe. Men hvad er klokken?" Spørger jeg. 

"Halv elleve. Har I maden?" Svarer Niall og kommer ind til mig. Jeg nikker hen mod det store køleskab. 

Harrys synsvinkel:

Et bad er altid godt. Især nu. Jeg går ud mod stuen med vådt hår der bare sidder som det vil. 

"Niall, din nød du skal jo åbne den først!" Griner Emma da jeg står lige foran døren. Jeg smiler. Det gjorde ondt at se hende ked af det, så det er godt at hun kan smile og endda grine igen. Jeg går helt ind og ser Emma sidde i en T-shirt og korte shorts ved siden af Niall som prøver at få mælk ud af en karton som han ikke har åbnet.

"Du skal ikke kalde mig en nød!" Siger Niall og begynder at kilde Emma.

"Niall, stop!" Hyler hun grinende. Jeg rømmer mig. De standser begge to.

"Godmorgen Harry." Siger Emma og retter på sin T-shirt. Jeg smiler til hende. 

"Vil du have en kop te?" Spørger hun. Jeg nikker taknemmeligt. Hun rejser sig op og danser hen til bordet med el-kedlen mens hun synger med på Last First Kiss. Jeg læner mig tilbage og nyder at høre hendes stemme.

                                                                          ******

"Den er pæn." Siger Emma og holder en kjole op foran mig hvorefter hun smider den over min ene arm, hvor der efterhånden har hobet sig en hel del tøj op. Jeg griner og følger efter hende da hun løber ned i den anden ende af butikken. Jeg har taget hende med ud og shoppe i byen. De andre skulle ind og øve, mens Rebekka og Danielle vilel være derhjemme og hygge. Vi er blevet genkendt af et par piger men ikke noget slemt. Et par billeder og en autograf. Så var de væk af sig selv. Emma er smuttet ind i et prøverum sammen med den store tøjbunke. Hun kommer lidt efter ud i en sød sommerkjole og poserer for sjov. Jeg griner lidt af hende. Det ender med at vi køber hele bunken. 

                                                                           ****                                                                                          

"Vi er hjemme!" Min stemme gjalder gennem hotelværelset. Ikke en lyd høres. Emma flækker af grin. Hvorfor ved jeg ikke rigtig men det er underordnet. En følelse jeg aldrig har haft før eksploderer i min mave og jeg læner mig forsigtigt frem mod hende så jeg kan mærke hendes ånde mod min kind. Jeg tager forsigtigt hendes hoved mellem mine hænder. Jeg nærmer mig hendes ansigt da døren går op. Jeg kigger irriteret på Louis og Zayn. 

"Vi forstyrrer vidst." Fniser Louis. Jeg ryster på hovedet af dem. Emma derimod griner bare og kysser mig på kinden, inden hun drejer om på hælen og tripper ind på værelset. 

Emmas synsvinkel:

Harry Styles var ved at kysse mig! Men jeg ved ikke om jeg er klar endnu. Jeg føler at jeg ikke rigtig kan tillade mig at være glad når mine forældre er døde. Han fortjener bedre end et følelsesvrag som mig. Jeg er heller ikke særlig køn. Jeg sukker og går hen til spejlet. Jeg hiver trøjen over hovedet og kigger lidt på min blottede mave. Jeg tager forsigtigt fat om fedtet på den. Ikke det igen, ikke gør det! Stemmen skriger inde i hovedet på mig og jeg skynder mig så at tage trøjen på igen. En tid står jeg bare foran spejlet og kigger mig  selv i øjnene. Jeg lægger knap nok mærke til at døren går op. Ikke før Harry lægger armene om mig bagfra. Jeg vrider mig ud af hans greb, da jeg mærker tårene prikke bag øjenlågene. Jeg går ud på badeværelset og låser døren hvorefter jeg glider ned af den, så jeg ender på røven. Harry banker allerede som gjaldt det hans liv. Jeg trækker knæene op. Hvorfor skal livet også være så kompliceret?! Tårene løber ned ad mine kinder mens jeg hulker stille. Jeg overreagerer helt sikkert, men det er da heller ikke meningen at forældre skal efterlade deres barn i en alder af sytten. Ved ordet "forældre" begynder jeg for alvor at tudbrøle. Hvordan skal jeg nogensinde komme videre? I øjeblikket har jeg bare lyst til at blive siddende herude i al evighed. I tåget tilstand famler jeg mig frem til et par barberblade i skabet. Jeg tager et ud og skal lige til at presse det ned mod min underarm. Så langt når jeg dog ikke før det banker meget voldsomt på døren og det lyder som om nogen prøver at bryde ind. Men døren åbner udad så det er ikke en mulighed. Istedet hører jeg mumlen og lyden af en nøgle der bliver drejet rundt, får mig til hurtigt at sætte barberbladene på plads igen. Harry står forpustet i døren. Han ser ud som om han lige har set et spøgelse. Jeg lader blikket glide op i hans øjne. De er fulde af bekymring og angst. I samme åndedrag begynder jeg at hulke så voldsomt at jeg må sætte mig ned på gulvet. Harry kommer med det samme og løfter mig op som vejede jeg intet og bærer mig ind på sengen. Han ligger mig forsigtigt ned og dumper ned ved siden af mig. Han siger intet men ligger bare og nusser mig stille på ryggen. Jeg vender mig om mod ham og han stryger stille mit hår væk fra mit ansigt, og mine tårer væk fra mine kinder. Jeg sukker stille og stryger ham over håret mens han kærtegner min arm. Med den anden hånd rækker jeg ud efter min mobil. Klokken er 19. Min hånd leger med Harrys bløde, krøllede hår men mine tanker leger ikke. De er ved at slå mig ihjel med deres mobning som: Du er fed, du fortjener ikke Harry, du var en fejl fra starten osv. Harry smiler lidt til mig. Efter en tid glider hans øjne i, og hans vejrtrækning bliver tungere. Jeg lægger dynen over ham, og vender mig med ryggen til ham. Tårene løber roligt ned på den hvide pude. Jeg er ligeglad. Jeg føler mig tom og ligegyldig.

En times tid senere ligger jeg i samme stilling og hviskende stemmer høres udenfor.

"Hvad tror I de laver?"

"Aner det ikke. Har de sex?"

"Så ville vi kunne høre dem."

"Vi kan åbne døren og se?"

"Helt ærligt, opfør jer lige ordenligt ikke? Hvor har I det fra?"

"Harry."

Jeg smiler svagt ved det sidste. Stemmerne forsvinder igen. Lige som jeg skulle til at slappe af går døren op. Jeg rejser mig op og løber ind i Louis' stærke arme.

"De andre er taget i byen. Skal vi se en film?" Jeg nikker ned i hans skulder og han nærmest trækker mig ind i stuen hvor jeg smider mig på sofaen. Hvilken film det er, har jeg ingen anelse om, men det er i hvert fald en komedie. Som er virkelig plat hvis du spørger mig.

                                                                             ***

Ca. 6 timer senere sidder jeg stadig og ser film. Louis gik i seng så jeg sidder med et Gossip Girl marathon. Rebekka er sammen med sin far, og Danielle er forsvundet ind på sit værelse for at gå i seng. Lige pludselig går døren op. Jeg skruer ned for lyden og sætter mig ordenligt op. Skal jeg nu vække Harry og Louis eller skal jeg være ligeglad eller skal jeg selv slå personen ned? Jeg vælger det sidste, og lister ud i gangen. Med et står Niall, syngende og svajende foran mig. Zayn,  er også godt fuld. Det vil sige, alle sammen er fulde, men Liam kan dog stå på benene, hvilket Zayn tydeligvis ikke kan, han støtter sig op af dørkarmen og ligner en der kan besvime når som helst. 

"Øhm, godaften?" Mumler jeg og tager fat i Niall da han vælter ind over mig. Han styrer lige over til sofaen for derefter at kollapse på den. Zayn fumler rundt nede på gulvet, og Liam er den eneste der gør noget som overhovedet giver mening, han går ind på sit værelse. Gad vide hvad Danielle siger, tænker jeg, og sukker og vender mig om mod Niall som allerede snorker, at det undrer mig at han ikke selv vågner ved det. Så går jeg hen og hjælper Zayn op og slæber ham ind på værelset og lægger ham under dynen, hvorefter jeg hurtigt smutter ud igen. Til sidst ligger jeg Nialls dyne over ham og slukker alt lyset. Endelig lister jeg ind på vores værelse, og over til Harry som sover tungt. Jeg lægger mig ind til ham og i søvne lægger han armen om mig. Mine øjne glider langsomt i, og det sidste jeg husker er Harrys sovende ansigt.

 

 

Så kom der endelig et kapitel mere. Jeg undskylder mange gange, både for kapitlet hvis det er skod, og for ventetiden, men der er slet ikke tid til at skrive undskyld så mange gange. Men nu fjerner jeg altså "pause" og skriver "deltid" så I skal ikke forvente det store, jeg tror stadig jeg lider en smule af skriveblokering. Men ha' en fortsat god dag, nyd blæsevejret og sommerferien. ;-)

                                                                                                                                                                   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...