Danmark - One Direction (DELTID)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 aug. 2012
  • Opdateret: 15 jan. 2014
  • Status: Igang
Emma er en helt almindelig dansk pige på 17 år. Hendes far ejer det dyreste hotel i byen, og hendes mor arbejder der også. Hun er kæmpe One Direction fan, ligesom de fleste piger i hendes klasse. Hvad mon der sker da One Direction kommer til Danmark? Hun er glad og positiv indtil hun får et opkald som ændrer hele hendes liv...

Ps. Dette er ikke den store drama-novelle så der bliver ikke alle mulige drengeproblemer. Det bliver skrevet lige efter mit hoved og jeg skriver når jeg har idéer.En meget lang imagine af en slags. ;)

15Likes
15Kommentarer
4234Visninger
AA

5. Kapitel 5

Emmas synsvinkel:

Jeg slår øjnene op næste morgen og sætter mig op og kigger på min mobil. 5,50 viser den. Jeg bliver enig med mig selv om at ikke kan sove mere, så jeg beslutter at gå ned på stranden. Jeg tager en  løs, hvid kjole på og griber min Ipod og smutter ud af døren. Jeg går ned mod vandet. Jeg smider mine sandaler og går helt ned til vandkanten. Så stikker jeg høretelefonerne i ørene og går langs vandet væk fra huset. Jeg hører Skyscraper med Demi Lovato. Jeg kan ikke fatte at jeg er på ferie sammen med dem. Det er så urealistisk. Jeg begynder at synge med. I det samme bliver jeg løftet op bagfra af nogle stærke arme. Jeg udstøder et forskrækket skrig. Personen bøjer sig ned over mig. Jeg får nogle brune krøller i ansigtet. Jeg smiler. Harry sætter mig ned. 

"Du synger godt. " Siger han. 

"Tak. " Siger jeg og smiler. Jeg synger videre og Harry nynner også med. Vi går hen mod huset. Harry stopper med at nynne. Jeg synger videre. Jeg regner med at de andre sover endnu. Pludselig er der nogen som klapper. Jeg vender mig om og ser Zayn og Liam. Jeg mærker  at jeg bliver rød i hovedet. Liam åbner munden og skal lige til at sige noget da min mobil ringer. Jeg kender ikke nummeret og undrer mig over hvem der kan finde på at ringe så tidligt. 

"Hallo, det er Emma. " Siger jeg.

"Ja, hej det er Simon. " Svarer den anden ende.

"Simon? Hvorfor ringer du så tidligt? " Spørger jeg forundret.

"Emma. Jeg er ked af det. Men dine forældre var med i en bilulykke i går aftes. "

"Nej! " Skriger jeg. "Hvilket hospital er de så på nu? " Spørger jeg så.

"Emma. De klarede den ikke. " Siger han så med gråd i stemmen.

Jeg føler det som om alt inden i mig går i stå. Tårene strømmer ud af mine øjne og ned af mine kinder. Jeg græder som aldrig før. Men jeg gør det lydløst. Liam tager mobilen ud af min nu rystende hånd, og jeg bliver helt tom. Min hjerne kan ikke finde ud af at holde mig på benene så jeg falder og Harry når lige at gribe mig før jeg rammer gulvet. Lige inden jeg besvimer hører jeg Harrys desperate stemme kalde på de andre. 

Harrys synsvinkel:

Hvorfor lige hende?! Liam fortalte hvad der var sket. Han snakkede lidt med hendes onkel. Hun har allerede mistet sin søster. Det er mere end jeg kan bære. Jeg har lagt Emma på sofaen med hovedet i mit skød. Rebekka sidder overfor mig og holder en kølig klud på hendes pande. Ved siden af hende sidder Danielle med Liam i den ene hånd og Rebekkas i den anden. Louis sidder ved siden af mig med armen om mine skuldre. Niall og Zayn sidder på gulvet. Pludselig åbner Emma langsomt øjnene.

Emmas synsvinkel:

Jeg kigger op i Harrys ansigt. Han græder stille. Jeg sætter mig besværet op og mærker alles øjne på mig. Minderne vælter ind over mig og jeg mærker tårene strømme igen. Rebekka rejser sig hurtigt op og kommer hen til mig. Hun sætter sig ved siden af mig og trækker mig ind i et kram. Jeg gemmer ansigtet ind mod hendes skulder og hulker. Hun lader stille og roligt sin hånd glide op og ned ad min ryg. 

                                                                              ***

Jeg sidder i sofaen i nattøj med en dyne svøbt om mig og en kop kamillete i hånden. Mine øjne er helt tøre. Jeg har ikke flere tårer tilbage. Louis sidder ved siden af mig, og de andre er gået i seng. Jeg kan høre Harrys dybe åndedrag, men ellers er alt stille. Louis gaber.

"Bare gå i seng Lou." Hvisker jeg. Han lægger armene om mig og krammer mig.

"Godnat smukke." Siger han og kysser mig hurtigt på kinden, hvorefter han rejser sig op og går hen mod sit værelse. I døren standser han.

"Du bliver bare sammen med os indtil videre, okay?" Siger han. Jeg nikker.

"Prøv at sove lidt." Siger han og lukker døren efter sig. Jeg sukker og sætter den tomme kop fra mig på bordet. Så rejser jeg mig op og lister hen til Harrys dør som er halvt åben. Han ligger på maven og trækker vejret stille og roligt. Jeg går stille hen mod ham og stryger forsigtigt nogle krøller væk fra hans ansigt. Der er tårebaner på hans kinder. Tårene begynder også at løbe ned ad mine kinder og jeg græder lydløst igen. Han slår øjnene op og sætter sig op med bar overkrop. Så rækker han armene ud mod mig, og jeg sætter mig på sengekanten og lægger hovedet på hans skulder. Han slår dynen til side og trækker mig ned under den. Jeg ligger mig ned og lidt efter gør han det samme. Jeg kan mærke hans ånde i mit ansigt, og jeg lukker øjnene. Hans arm lægger sig rundt om mig og han nynner stillle en eller anden melodi. Jeg falder stille i søvn til lyden af hans skønne stemme.

Harrys synsvinkel:

Hun falder i søvn og jeg holder stille op med at synge. Istedet ligger jeg mig tættere på hende og giver hendes våde kind et blidt kys hvorefter jeg lukker øjnene og prøver at slappe af. Jeg må huske at ringe til hendes onkel og spørge hvordan og hvorledes. Men først i morgen, tænker jeg og falder hen. 

 

Kapitlet er IKKE gennemrettet! Tag godt imod det, det har taget lang tid at skrive det!

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...