Thought of you {1D}

Da Emese finder en helt tilfældig mobil på Englands gader, bliver der ret hurtigt vendt op og ned på hendes liv. Mobilen er nemlig ikke helt tilfældig og den har ikke en helt tilfældig ejer.
Ejeren er Eleanor Calder, men det finder Emese først ud af da hun finder navnene og beskederne på telefonen.
Mon de ville tro på hende når hun siger hun ikke har stjålet den? Og ville der nu også blive vendt op og ned på hendes liv?

1Likes
1Kommentarer
879Visninger
AA

2. ''Hey, calm down. I didn't steal it!''

Jeg satte poserne ved siden af mig, og kaffen på bordet mens jeg tog min blackberry frem for at se hvad der sker på twitter. Jeg besluttede mig for at tweete, men istedet for noget langt blev det bare ''Sidder i starbucks. Har i en god dag? :) xx'' Langt nok til at der var nogen der ville tweete tilbage. En pige på ca. 12 kom over ''He .. Hej. Kan jeg få din autograf?'' Jeg nikkede og smilede og signerede hendes iphone case. Hun løb tilbage til sine veninder og skreg en smule mens de stadig kiggede over på mig. Jeg smilede og vinkede. Jeg var ikke på den måde kendt .. Min mor var. Hun designer tøj for Gucci og nogen sind sygt dyre mærker. Jeg holder ikke øje med min mors job da jeg dårligt nok ser min mor. Jeg er mest bare kendt for at være unge pigers ''Mode ikon.'' Men ellers ikke andet, og det har jeg det fint med. Jeg ville aldrig have ønsket at blive kendt hvis det ikke var for min mor. Jeg rejste mig op og tog en slurk af min kaffe mens jeg tog mine poser, mobilen og min kaffe. Jeg havde nogen lektier jeg stadig ikke havde fået lavet. Jeg kastede et blik over på bordet ved siden af mig og der lå en mobil. Jeg overvejede mulighederne. Tage den med hjem og undersøge om der er numre på jeg kunne kontakte eller lade personalet finde ud af det? Jeg kastede endnu et blik på mobilen og tog den så op og lagde den i min taske helt uden at tænke over det.

~

Jeg rullede gennem navnene på telefonen og besluttede mig så for at ringe til ''Min skat.'' Jeg regnede med at det var personens kærester. Jeg kunne mærke mit hjerte hamre og var bange for personens reaktion. ''Hej det er Louis. Hvad er det du ville have? En autograf? Et billede? Hvorfor har du stjålet min kærestes mobil?'' Alt for mange spørgsmål på en gang, men jeg prøvede at ignorer min nervøsitet og være lidt kæk. ''Hvem tror du at du er? Jeg har fundet din kærestes mobil, ikke taget den. Jeg ved ikke engang hvem eller hvad du er.'' Jeg kunne hører han sukkede og hviskede et eller andet til en ''Okay. Hvad med at vi mødes ..''-''Ja, vi mødes i Starbucks, den ved Forever 21? Klokken 1? Imorgen!'' Det var altid klokken et jeg besluttede mig for at drikke min ynglings latte i Starbucks. Menneskerne kendte mig rimelig godt der inde da det var blevet en 'tradition.' Personen nåede ikke at sige mere end at det var okay, før jeg lagde på. Hvem tror han enligt han er? Jeg lagde mobilen fra mig og prøvede at få hele situationen ud af hovedet og få mig en god nattesøvn.

~

Jeg stod op ligepræcis klokken ti, ligesom jeg altid plejede. Gik ned for at få et par frugter og et rundstykke, for så at gå op igen og finde noget tøj. Jeg besluttede mig for at være lidt afslappet idag, så tog en oversize strik trøje på, et par shorts, min obey cap og mine bordo - Lave Converse. Jeg proppede den højre siden i bukserne af trøjen og tog et par solbriller på. Vejret var ekstremt godt i forhold til at det var i London. Jeg var i godt humør idag, og jeg håbede sandelig ikke at den her fyr ville ødelægge det.

Jeg steg af bussen og begyndte at gå ind mod byen. Jeg besluttede mig for lige at gå ind i Forever 21 inden jeg gik ind i Starbucks. Ja, det var lige 10 minutter før vi skulle mødes, men så ville jeg kunne bestille min latte og måske endda drikke den. Jeg gik ind i Starbucks og der stod fem drenge og en pige. Jeg var ikke helt sikker på hvem jeg skulle gå hen til, så jeg besluttede mig for at gå over til gruppen. Jeg kastede mit lange brune hår til den højre side, for så at kunne finde mobilen i min taske som var på min venstre side. ''Hej, var det ikke jer jeg skulle aflevere en mobil til?'' De fem drenge så ekstremt godt ud, især ham med det lyse hår. ''Jo.'' Ham jeg havde talt med, som jeg havde fundet ud af hed Louis, så på mig og tog imod mobilen. Jeg ventede på at han sagde tak og da der ikke kom en lyd fra nogen af dem, besluttede jeg mig for at sige noget ''Jo, altså selvtak.'' Han fik et smørret smil på læben ''Selv tak? For hvad? For at du stjal min kærestes mobil og nu har afleveret den?'' Jeg hadede når folk talte sådan til mig. Det var ikke sådan at jeg ikke kunne stå op for noget, men det gjorde bare ondt. ''Jeg stjal den ikke.'' Sagde jeg mens jeg kiggede ned. ''Skal du have det billede eller ikke?'' Spurgte ham med det krøllede hår som stod lige bag Louis. Han var utrolig attraktiv og flot. Også selvom hans attitude skræmte mig. Jeg kunne mærke tårene presse på, men jeg holde dem inde. Jeg kunne ikke stå der som om det var verdens undergang, så jeg besluttede mig ret hurtigt for at løbe væk. Når man tænker over at jeg er i utrolig dårlig kondi. Så løb jeg faktisk strækt.

Jeg satte mig op på bussen og kiggede ud af vinduet. Jeg troede virkelig ikke at stjerner var sådan, men der kan man bare se. Og det med mit humør .. Pft, det fik de vidst klaret flot.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...