Sign of Love

Avey Madere er skolens kønne og søde pige, hende alle elsker, og sammen med bedste vennen Josh Reaux lever hun det fede liv. Men da hun møder gadedrengen Zackary Hust forandres hendes liv totalt.

4Likes
3Kommentarer
831Visninger
AA

2. Skaterboy.

 

Aveys synsvinkel

God sommerferie skatter!’ råbte Camilla og de andre piger efter mig da jeg en sidste gang vinkede til dem før jeg fortsatte min målrettede gang mod Josh. Han var ved at falde sammen af grin da jeg rullede øjne af de opdullede tøser der nu så efter mig med længselsfulde øjne.

”Styr dig kælling.” mumlede jeg drillende og nuppede i en hurtig bevægelse hans cap. ”Har jeg nogensinde fortalt dig hvor herre godt du ser ud i den der?” Sagde han og betragtede mig. ”Styr dit savleri..” Svarede jeg lidt halvflabet og vi grinte. Jeg lod mig hurtigt dumpe op på bænkens bord hvor jeg igen lod blikket strejfe hans.

”Hvad har du tænkt dig at vi skal lave i dag så?” mumlede han og slap mit blik i det velkendte charmerende smil. ”Jeg tænker skaterbanen? Så kan jeg tvære dig ud i det også?” Han grinte igen, det gør han tit. Josh er den der charmerende, grinende og altid glade type. Han var virkelig alle pigers våde drøm. Han var både intelligent, sød, kærlig for ikke at nævne overdrevet lækker.

Joshs synsvinkel

Skolen var endelig slut.. Tak kære gud! – Bare ud fra det her omklamrende klasseværelse med de frustrerende blikke der altid hvilede på mig. Vi havde endelig fået sommerferie! Da jeg kom ud, fik jeg straks øje på Avey der nu stod og snakkede med nogle af dullerne fra hendes klasse. Hun gik i første G hvorimod jeg selv var anden G’er.

”Hvordan har du scoret Josh?!” Hørte jeg dullerne mumle til Avey mens de sendte mig enkelte blikke. Hun brød ud i en hånlig latter men havde vidst ikke set at jeg nu sad kun 4 meter fra hende på en af bænkene i skolegården. ”Jeg har ikke scoret ham? Han er slet ikke min type?” Hun smilede venligt som altid da de råbte farvel. Først da hun vender sig om og ruller øjne, får hun øje på mig. Jeg kunne ikke længere holde mit grin inde og faldt sammen af grin. Hun fnyste og hev min cap af i protest

”Tvære mig ud i skating? Skatter du drømmer!” Jeg grinte og rejste mig langsomt. – ”Men så kom da! Lad os se hvad du duer til!” Sagde jeg fortsat og hun smilede udfordrende. Vi gik sammen mod skaterbanen der lå i cutterkvarteret, skide smart. Cutterne og Skaterne havde været ’fjender’ længe. Cutterne var de der emotyper der for det meste holdte til i gyderne, og den bedste skaterbane var selvfølgelig placeret lige ved siden af.

Jeg havde haft mit board med i skole, da jeg ikke var en af de der heldige typer der blev kørt rundt af sine forældre eller venner. ”Pigerne troede jeg havde scoret dig?” Sagde Avey pludselig ud af det blå med et fjoget smil. Jeg grinede kort ”Yeah det hørte jeg godt..” Hun fortsatte ”Jeg tror Camilla er vild med dig?” Jeg puffede drillende til hende og hun skubbede tilbage. Jeg mistede balancen og faldt på min flade drengerøv. Hun brød ud i den samme søde latter som altid, mens jeg ømmede mig. Avey hjalp mig til sidst op og vi gik videre dog i et liidt langsommere tempo. ”Din svagpisser..” Mumlede hun fortsat flapet og jeg svarede igen ”Syge kælling.” Vi grinte og det var sådan vores dage gik sammen. Vi grinte altid og havde det sjovt.

Avey havde omkring tretten drenge som tilskuere da hun endnu engang lavede en perfekt 360 noseslide. Hun smilede hoverende til mig da hun gav mig mit bræt tilbage.. ”Blærerøv..” – ”Amatør..” Vores ord fløj igennem luften og det samme gjorde vores grin.

Aveys synsvinkel

Jeg elskede at skate. Josh vidste det, og han tilbød kun at tage herned fordi jeg ikke kan tage herned selv. Eller det vil sige, vi skaterpiger har fået forbud mod at gå herned selv. Folkene i byen mener ikke at vi piger kan passe på os selv. Jeg kan jo egentlig godt se hvad det mener, men det har aldrig vært tilfældet hos mig. Jeg har altid været typen der skulle passe på mig selv, men Josh har dog altid været der for mig.

Det begyndte at blive aften og de andre drenge tog hjem. Mørket havde sænket sig, men gadelygterne tændte ikke før klokken tolv. ”Skal vi smutte hjem?” Mumlede Josh en smugle udmattet og jeg kunne også mærke at mine knæ ikke havde det så godt længere. Det var en familiesvaghed, havde jeg så tit fået af vide af mine forældre.  Jeg var snart træt af det. Jeg var faldet engang, og endte med at ligge på sygehuset i over to uger. I starten ville de ikke fortælle hvorfor, men den sidste dag jeg var der, forklarede de at det blot var en mindre skade i knæet. Jeg har aldrig troet på dem, men da mor fortalte mig om familiens svage knæ lod jeg mig ikke længere påvirke.

Jeg satte mig træt op af en af ramperne og Josh så en smugle bekymret på mig. ”Hold op.” Mumlede jeg irriteret i et lille smil. ”Undskyld, men hey, det altså okay at há ondt?” mumlede han i en pludselig ligegyldig tone. ”Det er ikke slemt.” Fnyste jeg hånligt og så ikke længere på ham..- ”Du kan bare gå hjem hvis det er..” Jeg så på ham med matte øjne og han rystede på hovedet ”Er du sindssyg kælling? At lade dig være alene her? Noway..” Jeg så pludselig alvorligt på ham. ”Jeg sidder her bare i fem minutter, jeg tror bare jeg har brug for at være lidt alene..” Jeg smilede en smugle falskt til ham, men han lod ikke til at bemærke det. Han sukkede og så på mig men nikkede så. ”Lov mig du kommer hurtigt hjem..” Han sukkede og forsvandt stille ud i mørket. Jeg så langsomt rundt og det hele svimlede langsomt for øjnene af mig.

”Hvem fuck er det?” Hørte jeg nogen sige, men lod mig ikke påvirke af de fremmede stemmer.. Jeg åbnede langsomt mine øjne og så nu ind i de dybeste mørke øjne. ”Hey er du okay?” Han havde sat sig på hug og så på mig med et charmerende smil. Jeg sagde intet og fulgte ham blot med øjnene da han rejste sig. ”Jeg har det fint..” Mumlede jeg lidt forvirret og så lidt forvirret rundt. Gadelygterne var tændt, og jeg havde siddet og sovet der, i over 4 timer. Drengen rakte mig hånden og hjalp mig op. Først nu lod jeg mærke til de tyve drenge der skatede rundt på banerne. Nogle af tricksne havde jeg aldrig set før. Drengen bemærkede mit blik på dem der skatede og spurgte mig lidt efter ”Skater du selv eller..?” Jeg så på ham, lidt overrasket men nikkede så. ”Lidt.. Hvad med dig?” Jeg smilede kort og han nikkede ”Det noget af det fedeste..”

 

Jeg undskylder inderligt for det sene kapitel. Har ikke kunne skrive noget overhovedt så nu håber jeg det er okay for nu...

 RawrCow  ٩(̾●̮̮̃̾•̃̾)۶

 

OBS: til dem der mener jeg sætter emoer i et dårligt lys mm.: Det er ikke sårn ment overhovedt.. :) Men det er jo meningen at fordi det præcis er Joshs synsvinkel tager han det som en dårlig ting? - Er selv emo og elsker det? Det er seriøst det bedste der er sket for mig rent modemessigt. Vil bare ikke há at det skal påvirke jeres lyst til at læse videre da det jo ikke er det der er meningen :3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...