Dyrebar.

Artemis bliver sat til at passe på at hendes families hoppe foler ordentligt. Men ikke alt bliver som hun havde regnet med. Overhovedet ikke...

Føllet har nemlig et lillebitte, kort, snoet horn lige midt i panden. Og hvordan mon det vil gå dette føl? Og hvad er årsagen til dens unikke horn?

Vi følger den hårde fortælling om en 15 årig pige og den smukke enhjørning. En fortælling fuld af overnaturlig mystik og kærlighed.

22Likes
34Kommentarer
2574Visninger
AA

2. Et mirakel.

Et mirakel

***

 

Artemis sad i hoppernes stald og tyggede på et stykke tyggegummi. Hun blæste en boble som sprang med et blødt lille "pop". Hun kiggede på sit ur, derefter tilbage på den folende hoppe. En kulsort køn lille sag. Hendes navn var vist Monroe Mystery. Hun var stærk. Hun skulle nok klare folingen, selv unden Artemis' hjælp.

Hun kiggede igen på sit ur. Hoppen havde været i opblokningsperioden i halvanden time nu. Hun burde snart fole.

En smule af føllet kom til syne. Derefter en lille bid mere, og lidt efter lidt kom føllet ud. Alt var gået planmæssigt. Føllet's farve var dog ikke til at se igennem den blåhvide hinde.

Hoppen startede med at bide i det stykke af hinden der lå over hendes føls næsebor så den kunne få luft. Føllet åndede dybt ind. Så frigjorde den sig selv fra resten.

Besynderligt.

Hoppen var kulsort. Føllet var skinnende hvidt. Næsten lysende...

Det rejste sig op på sine bævende ben. Den snublede et par gange før den rejste hovedet op, stak bagdelen i vejret og plantede alle fire hove solidt i jorden. Det begyndte at die af dens mor.

Føllet var utroligt spinkelt, og meget lille. Det var utroligt at den havde klaret det uden at dø. Artemis synes også at hun på et tidspunkt havde set en hov der sad forkert fast derinde...

Hun skubbede det ud af hovedet. Hun rejste sig op og tog det tæppe som hun havde siddet på, foldede det sammen og lagde det ned. Hun tog en tot halm og gned føllet med det. Snart efter var alt det klistrede saft gnedet af, og tilbage var kun den vidunderlige hvide farve...

Hun kunne ikke huske hvem faderen var. Det var jo 11 måneder siden, så måske kunne hendes far huske det.

Artemis lod forsigtigt hånden glide ned over dens pels. Halen var stadig en lille stump. Hovene små. Der var en smule fjer* på benene.

Hun løftede hånden over til dens hoved og holdt den stille. Føllet åbnede sine øjne og kiggede på hende. De funklede som stjerner på nattehimlen. Forsigtigt pressede den sit hovede mod hendes hånd. Hun kunne mærke en lille bule på panden af den...

---------------

* Fjer = hovskæg, for jeg som ikke vidste det.

Sorry, men jeg har aldrig set en hest der foler, så jeg måtte tage det fra Google xP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...