Wherever i go

Kastalie og Emma er bedsteveninder, og har været det siden de var 3 år. Nu er de 21 år og stadig ligeså tætte. De har begge hver deres kæreste, Kastalie og Marko Emma og Tyler, som de elsker virkeligt højt. -Og deri ligger problemet. For Marko modtager en pladekontrakt, i USA, og han bestemmer sig for at tage den, og flytte dertil. Hvad gør Kastalie så?

Flytter hun med?
Eller bliver hun sammen med vennerne og familien i Danmark, og opgiver sin eneste ene?
Om ikke andet, hvad gør Emma så hvis Kastalie flytter med?

Hele deres liv forvandler sig, på få dage, til et mareridt, fuld af store beslutninger og store tab.

*Frække tekster kan forekomme*

13Likes
12Kommentarer
1662Visninger
AA

7. Goodbye

Jeg sidder stadig og stirrer på min mobil, da Ann kommer ind. "Kastalie, for fanden, nu har du snart siddet og stirret på den mobil i en halv time!" hun kigger indtrængende på mig,"Få nu bare sendt den besked, ikk'?" Jeg kigger op på hende og nikker. Hun går langsomt ud af værelset og jeg tager et sidste kig på beskeden:

 "Hey! Jeg ved ikke om i allerede ved det eller om i først får det afvide nu, og i så fald så undskyld for den dårlige og upersonlige levering, men Marko har fået en pladekontrakt i USA, og flytter derned. Jeg flytter med. Vi flyver i aften kl. 00:23, og vi vil gerne få sagt ordentligt farvel til jer alle. Derfor inviterer vi jer med til en slags 'farvel' komsammen.. Håber i gider komme. den starter kl. 17:00 og afholdes i Marko's hus. Kastalie!"

Jeg lukker mine øjne hårdt i og trykker 'send'. Ingen vej tilbage nu. Jeg åbner langsomt mine øjne og ser ned på skærmen, hvor der står 'beskeden blev sendt'. Jeg smider min mobil på den nu tomme seng, og rejser mig. Jeg går en runde rundt i værelset, som nu ser så tomt ud. Alle mine billeder og plakater er taget ned, og blevet smidt ud, givet væk eller pakket ned. Skrivebordet, sengen, natbordet, lampen, reolen og skabet har fået lov til at blive i værelset, til den næste beboer. Alt andet er pakket eller givet til røde kors. Over halvdelen af mit tøj røg over i røde kors beholderen. Jeg er glad for at det vil kunne gøre en forskel for nogle andre, ligesom det har gjort en forskel for mig engang.. Jeg går ind på toilettet og tjekker om jeg har glemt noget, hvilket jeg ikke har. Alt står hvor det plejer, undtagen min hylde, den er helt tom. Alle mine cremer, deoer, parfymer osv, er pakket ned. Jeg trasker ind på mit værelset og tjekker mine nye beskeder. Der er 9. Alle sammen noget med 'jeg kommer!'. Det er jeg glad for! At de gider sige ordentligt farvel til os, og at de ikke bare er sure over at vi flytter fra dem. Jeg tjekker klokken oppe i hjørnet af min mobil. Den viser 15:59. jeg må hellere tage derover nu og hjælpe med at gøre klar.

Jeg stopper forpustet op foran Marko's hoveddør. Jeg har lige løbet hele vejen herhen. Jeg træder ind af døren, og kigger rundt i gangen. Alle møbler har fået lov til at blive, præcis som hos mig, men  alle andre personlige ejendele er væk. Jeg går direkte igennem det nu helt tomme hus, eller næsten tomme hus, i ved hvad jeg mener, og ind i køkkenet, hvor Emma står og pakker købe-sandwiches ud, og ligger dem på små paptallerkener. Jeg smiler til hende og rømmer mig, så hun kigger op og smiler tilbage. Jeg går om på den anden side af bordet til hende, og hjælper hende med at pakke sandwichesne ud. Vi står sådan lidt, bare og arbejder, og der falder en lidt akavet tavshed over rummet, indtil Marko kommer råbende ind:''WOW! I er nået langt! Mig og Tyler er altså kommet til at vælte det ene bord, vi bliver nødt til at få jeres hjælp til at rejse det op!''. Jeg fniser lidt af ham og kigger over på Emma. Hun ruller for sjovt med øjnene af dem, og griner sagte. Vi vender os begge mod ham, på samme tid, og går hurtigt derud. Vi rejser bordet op, med hjælp fra dem, og så styrter vi ellers ud, for lige at gøre resten færdigt.

Da vi 7 minutter efter hører det ringe på døren er vi først lige blevet færdige. Jeg går ud mod døren, tids nok til at se Marko komme styrtende og åbne døren. Nærmest alle kommer ind. Wow, det må have været aftalt! Ellers er de bare virkeligt punktlige og det ligner dem ikke.. Jeg går over til dem, og slutter mig til Ann, og Karla. Vi følges ud i haven, uden rigtigt at sige noget. Er det bare mig eller virker alt akavet idag? Da vi når ud i haven, styrer vi direkte hen mod bordene, og Ann og Karla tager begge en sandwich og sætter sultent tænderne i dem. Jeg griner lidt af dem, og de ruller med øjnene af mig, og gnasker videre.

Marko, og jeg har lige sgat farvel til alle vores venner, undtagen Emma, og Tyler som følger os hen til lufthavnen, og siger farvel der. De sidste par timer var uudholdelige! Jeg tror jeg græd mere end jeg har gjort i hele mit liv, altså før nu. Hver gang jeg havde haft sagt farvel til en, og grædt en masse tårer, ventede der bare en anden god ven, som også skulle sige farvel, og dermed endnu flere tårer! Emma ser over på mig, og trækker mig med hen på toilettet, og tager sin taske med i farten. Da vi kommer derud skubber hun mig hen foran spejlet, og jeg ser at jeg har lange mascara striber ned af mine kinder. jeg skulle have brugt vandfast.. Emma tager nogle vatrondeller frem, og noget makeup-fjerner, og begynder at fjerne min makeup. Vi taler lidt om løst og fast, hygger os, alt imens jeg får lagt ny,vandfast, makeup. Da vi går ud til drengene har de allerede pakket bilen, og jeg tjekker af ren refleks klokken. 20:16, og vi skal være der senest 21:00. God tid, er altid dejligt! Vi sætter os alle ind i bilen og vi kører afsted mod lufthavnen. Vi snakker alle løs, om alt muligt.-Bare om alt andet end det, at vi rejser, og nok ikke får hinanden at se, før om flere måneder. Nej, vi holder os til de glade emner, selvom vi alle ved, at vi på et eller andet tidspunkt, snart, skal sige farvel.

''Så er vi her!'' hører jeg Tyler synge. Vi går ud af bilen og tager vores bagage. Vi går ind mod indgangen, og finder stedet hvor vi skal aflevere vores bagager. Vi får afleveret vores bagager, og ender med at sætte os ind på en lille café, for at slappe lidt af, og hygge os resten af tiden vi har, med Emma og Tyler i det næste stykke tid. Vi sidder igen og snakker, men undgår samme emne som før. Da jeg ser at klokken er blevet 22:39 ved jeg at vi skal igennem sikkerhedskontrollen, for at kunne være ved vores gate til tiden, og dermed nå flyet. Jeg påpeger det over for de andre, og vi bevæger os langsomt over mod sikkerheds kontrollen. På vej derover ser jeg at Emma har fået helt blanke øjne, og lidt efter triller der en tåre ned af hendes kind. Jeg kan mærke at jeg også har fået tårer i øjnene, og rækker ud efter Emma's hånd, tager godt fat i den, og giver den et klem. Hun kigger over på mig, og jeg smiler stille til hende. Hun gengælder og vi går videre. Da vi er nået sikkerhedskontrollen, stiller vi os over i et hjørne for at sige farvel. Jeg kan se at drengene også er lidt følelsesladet, og vi krammer alle sammen, et stort gruppekram. ''Jeg kommer altså virkeligt til at savne jer venner!'' udbryder jeg, og min stemme knækkker over, mindst 2 gange, bare i den sætning. Nu græder jeg officielt. Emma græder også, og jeg tror at jeg så nogle tårer på Tylers kind. Drengene går lidt væk og begynder at sige farvel. Jeg tager Emma's hånd, og kigger hende i øjnene. ''Så er det nu jeg rejser. Jeg kommer virkeligt til at savne dig Ems!'' Hun griner, og mumler et ''Kommer også til at savne dig'' og trækker mig ind i et fast kram. Hun trækker sig lidt efter.''Goodbye'' Jeg smiler af hentydningen til Miley's sang 'Goodbye' og gentager:''Goodbye. Ej virkeligt, jeg ved ikke hvordan jeg skal klare det uden dig derovre!'' Hun griner, og svarer kækt:''Så skulle du måske ikke tage afsted? Ej det mener jeg ikke, du gør det rigtige! Men jeg kommer sgu til at savne dig! Og jeg ved heller ikke hvordan jeg skal klare hverdagene, og weekenderne uden min Kastalie!'' Jeg rækker min lillefinger frem, som når man skal lave et lillefinger-løfte, måske lidt barnligt men jeg er ligeglad, og siger:''Lover du at vi kommer til at skype, eller skrive HVER DAG?'' jeg vifter for sjovt med min lille finger og hun nikker grinene. Hun rækker også sin lillefinger frem, og vi kroger vores fingre sammen, og svinger dem lidt, til drengene kommer over, og vi siger farvel. Tyler trækker mig ind i et rigtigt bamsekram, og hvisker i mit øre:''Kastalie, jeg kommer sgu til at savne dig! Og pas nu godt på min homie!'' jeg griner og trækker mig. Marko kiggerv på mig, og tager min, og vi siger alle på samme tid:''Goodbye, See You Again!'' som hentydning til 2 af Miley's sange. Marko og jeg går hånd i hånd over mod sikkerheds kontrollen, kommer igennem uden problemer, og inden vi går videre til vente rummene kigger jeg over mod Emma som står og krammer med Tyler, som vinker over mod os. Vi løfter vores hånder som et sidste farvel inden vi ses igen, og går videre, mod vente rummene, og et nyt hjem.

_________________________________________________

 

goodbye- Miley Cyrus

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...