One Direction - Get out of my head

Millie, bor i en lejlighed i London, lige ved siden af hendes bror, Liam Payne, og hendes fire bedste venner. Harry og Millie har altid haft et utroligt tæt bånd, men når Millie for stærke føelser for en bestemt dreng, og i intet tilfælde kan snakke med Harry om det, eller nogen af de andre drenge begynder det at gå op for hende at hun må komme over det, eller gøre noget ved det. Hurtigt.

10Likes
16Kommentarer
2924Visninger
AA

12. Elleve

"Undskyld Harry" mumlede jeg for sjette gang.

"Millie det er okay" hviskede han tilbage.

"Nej Harry det er bestemt ikke fair for nogle" sagde jeg bestemt. Det gjorde det hele sværere ved at forsøge at gøre det let. Det her var bestemt ikke let. På nogen som helst måde.

"Det er ikke i deres ret at komme og tage billeder af mig der græder." hviskede Harry.

"Du burde ikke græde over mig. Hvis jeg ikke havde været her var intet af det her lort sket" svarede jeg ham. Han tog fat om min skulder.

"Millie, intet af det her lort er din skyld, det er ikke din skyld at jeg faldt for dig. Du er Liams søster for helvede. Jeg skulle ikke havde gjort det" sukkede han.

"Gjort hvad? Jeg var også forelsket i dig!" halv skreg jeg. 

"Jeg ved det" han træk på skuldrene. "Løb væk med mig" hviskede han i mit øre. Hvad? Havde jeg ikke gjort det klart at jeg valgte Liam. Men jeg overvejede det. Og jeg havde faktisk lyst til det.

"Men hvad med One Direction?" spurgte jeg stille.

"Havde jeg måske spurgt dig hvis det ville blive et problem" han kiggede mig nu i øjnene. "Du betyder mere for mig end One Direction" svarede han. Hvad? Havde han lige sagt det.  

"Ja! Harry, tag mig med" Jeg var fanget i øjeblikket og hoppede ud efter han hvorefter jeg kyssede ham. hovsa. Det skulle man nok ikke havde gjort. 

"Er du sikker?" spurgte han usikkert. 

"Ja, hundrede procent" svarede jeg. Det var jeg ikke men jeg ville gerne. Og det ville nok ikke være forevigt. Vel? 

"Så kører vi bare nu!" sagde Harry. Jeg var ret sikker på at vi begge var ret usikre på det. og måske i virkeligheden ikke ville væk fra alt. Men jo så alligevel ville man gerne. 

"Jeg skriver en seddel" sagde jeg. Og virkede glad. Jeg var egentligt meget forvirret. og vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv lige nu.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...