Mad world - One Direction (13+)

Lola Green lever et svært liv. Hun er 18 år, har mange personlige problemer og har det svært derhjemme - hendes mor er gift med en mand Lola ikke kan klare synet af, hun har intet forhold til sin mor, hendes far svigter hende gang på gang, og hendes søskende er begge ældre end hende og flyttet hjemmefra.
Lola færdes i det helt forkerte selvskab, hun drikker for meget, ryger sig ofte skæv og flere af hendes venner har en straffeatest man ikke ligefrem kan kalde ren.
Da det hele en dag bliver for meget for hende, og hun flygter gennem Londons gader en tidlig morgen - beruset af lidt af det hele - kommer en grå bil med høj fart kørende rundt om hjørnet, idét hun krydser vejen..
Føren af bilen bliver første skridt mod Lola's nye liv. Men kan hun lukke nye folk ind i sit liv? Og vigtigst af alt, kan hun holde sig fra hash og alkohol?
* Sproget kan være stødende, og kapittlerne kan indeholde anstødelige scener*

39Likes
38Kommentarer
2748Visninger
AA

2. Pick me up, now.

Lola's synsvinkel: Vinduet kommer til at koste lidt over 1000 kroner at få fikset” sagde han, med en vred undertone. ”styr dine gæster en anden gang Lola..”denne gang sagde han det, vredt. Jeg kunne tydeligt mærke at der ville komme et skænderi ud af det her. ”Jeg har jo sagt jeg nok skal betale forhelvede! Hvor svært er det at fatte?” halvråbte jeg. Og det passede! Jeg skulle nok betale det forpulede vindue. Min fest for 2 dage siden, havde resulteret i et smadret vindue ved naboen. Men igen, jeg havde lovet at betale, hvorfor blev han så, så sur? ”Du skal ikke råbe af mig Lola. Er det forstået?” Han kiggede på mig med et blik der kunne dræbe. Hvis der var noget jeg hadet, så er det når han ”bestemte” over mig. Han var min mors rådne nye mand, og han skulle i dén grad ikke tro han skulle bestemme over mig. ”Det bestemmer jeg da hundrede procent selv” svarede jeg hårdt tilbage. Jeg stod i døren ud til gangen, og lænede mig provokerende op ad dørkarmen. Jeg kiggede kort på min mor, der bare stod og kiggede på os. Hun vidste udmærket godt at et skænderi mellem mig og ham bestemt ikke ville ende godt. Han svarede ikke tilbage, men før jeg nåede at flytte mig, gik han hårdt ind i mig med sin skulder, så jeg slog hovedet ind i væggen. ”Hvad fuck har du gang i?!” Jeg vendte mig om mod ham. Han fortsatte ud i bryggerset, ud af døren, og videre ud i carporten. Nu var jeg vred, fysisk kontakt med ham gjorde mig generelt vred. Jeg afskyede den mand.

Min mor vidste at jeg ikke ville stoppeskænderiet her, og greb fat i min arm, inden jeg gjorde noget dumt, og bad mig blive stående. Derefter gik hun ud i carporten til ham, og jeg kunne tydeligt hører at de skændes. Jeg stod på gangen, helt stille – fuldstændig som min mor sagde jeg skulle. Jo længere tid jeg stod der, jo vredere blev jeg. Helt seriøst, idioten gik ind i mig?! Jeg kunne stadig hører deres stemmer, deres skænderi var endnu ikke overstået. Mit temperament er voldsomt, og det var ikke en overdrivelse, jeg har et vildt temperament, og før jeg havde tænkt det igennem gik jeg ud til dem. Jeg åbnede døren med fuld kraft, og nåede lige at hører sidste del af hans sætning ”.. gøre noget ved den forpulede møgunge!”.

Ok. Det var dråben. Mit temperament tog overhånd, og før jeg vidste af det, stod jeg lige foran ham. ”Forpulede møgunge siger du? Jeg syntes fucking bare du skal pakke dine ting og skride ud af vores hus! Du gør ikke noget godt her, jeg hader dig! Jeg fatter ikke mor kan holde ud at have samtaler med dig hver dag, jeg forstår det simpelthen ikke!!” Tårerne strøg ud af mine øjne, men jeg havde mere at sige”Jeg væmmes ved at sige godmorgen til dig, jeg forsøger at undgå dig!! Det eneste du kan finde ud af, er at drikke dig pisse stiv, på dit arbejde! Og hvad førte det til hva? En fyrring! Du skal holde dig langt væk herfra, kan du forstå det?!” Min stemme var ikke bare en råben, det var en skrigen. Jeg skreg alle ordene, samtidig med at tårerne stod ud af mine øjne. Før han kunne nå at svare løb jeg hen til døren, smækkede den hårdt og løb direkte ind i min seng. Jeg fattede ikke jeg turde sige de ting til ham, det gjorde ham helt sikkert sur. En anden ting jeg heller ikke fattede var, at jeg begyndte at græde, jeg burde bare have været iskold. Han var virkelig ikke rar når han var sur. Tro mig, man ved ikke hvad han kunne finde på. Jeg havde ikke respekt for ham, men bange for ham, dét var jeg.

Jeg skyndte mig at få fat i min mobil, og ringede op til min Jeniffer. Intet svar. Hvad havde jeg også regnet med? Klokken er 20:33, hun var sikkert både skæv og stiv lige nu. Tårerne løb stadig ned ad mine kinder. Ikke fordi jeg var ked af de ting jeg havde sagt, men fordi jeg var bange. Bange for hvad han ville gøre.

Jeg ringede straks op til Jim, Jeniffers kæreste, jeg skulle altså bare snakke med Jeniffer! Efter få sekunder kunne jeg hører en stemme i den anden ende. ” Hey Lol, hvad så?” han lød fuld. ”Jim, jeg.. jeg skal snakke med Jeniffer, hurtigt!” Jeg forsøgte at få min stemme til at lyde normal, men det lykkedes ikke. ”Hvad er der sket Lola?!” Jeg ville gerne svare ham, men i stedet begyndte jeg at græde endnu mere. ”Rolig.. . Lol, svar mig – hvad skerder?” Idet jeg skulle til at svare ham, bliv min dør åbnet. Ikke bare stille, den blev direkte smadret op. Af ren refleks tog jeg mobilen ned fra øret, og kiggede over mod døren.

Mit hjerte sad helt oppe i min hals, og da jeg så hans ansigtsudtryk blev jeg for alvor bange. Han så ikke sur ud, han så rasende ud. ”Gider du skride ud og lukke min dør?!” Skreg jeg af ham. Han ignorerede hvad jeg sagde, og i stedet stillede han sig hen foran mig, og bukkede sig ned. Jeg var rædselsslagen, hvad ville han gøre?

Jeg kiggede ham ind i øjnene, og forsøgte at holde et hårdt blik. ”Næste gang du smækker med den dør, så smækker jeg dig en, så hårdt at du aldrig glemmer det, er det fattet, Lola? ” Han tog fat i mit hår, og hev på den måde mit hoved bagover. Jeg nikkede hurtig, i håb om at han ville forlade mit værelse, hvilket han heldigvis også gjorde. Jeg græd igen, mere end før.  ”Lola, hvad var det der? hvad sker der?!” Fuck! Jim – Jeg havde glemt at lægge på, og han havde derfor hørt det hele. Jeg tog igen mobilen op til øret, og fik fremstammet ”Hent mig, hurtigt” Så afsluttede jeg opkaldet, smed mig i min seng og græd videre. Før jeg vidste af det, kunne jeg hører en bil dytte. Jeg greb mine smøger, min mobil og min jakke og løb så hurtigt jeg kunne ud i bilen, hvor Jim sad med et uroligt blik. ”Kør væk herfra, NU” Han stillede ingen spørgsmål, men gjorde bare som jeg sagde..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...