Mad world - One Direction (13+)

Lola Green lever et svært liv. Hun er 18 år, har mange personlige problemer og har det svært derhjemme - hendes mor er gift med en mand Lola ikke kan klare synet af, hun har intet forhold til sin mor, hendes far svigter hende gang på gang, og hendes søskende er begge ældre end hende og flyttet hjemmefra.
Lola færdes i det helt forkerte selvskab, hun drikker for meget, ryger sig ofte skæv og flere af hendes venner har en straffeatest man ikke ligefrem kan kalde ren.
Da det hele en dag bliver for meget for hende, og hun flygter gennem Londons gader en tidlig morgen - beruset af lidt af det hele - kommer en grå bil med høj fart kørende rundt om hjørnet, idét hun krydser vejen..
Føren af bilen bliver første skridt mod Lola's nye liv. Men kan hun lukke nye folk ind i sit liv? Og vigtigst af alt, kan hun holde sig fra hash og alkohol?
* Sproget kan være stødende, og kapittlerne kan indeholde anstødelige scener*

39Likes
38Kommentarer
2750Visninger
AA

3. I want to get away, away from here. Away from all this ..

Der var stilhed i bilen, jeg sad bare og kiggede ud af vinduet og forsøgte at samle mine tanker, hvilket ærligtalt ikke lykkedes særligt godt. Sådan et skænderi som dette var meget normalt, noget der sker minimum to gange i ugen, eller i hvert fald der omkring. Jeg hader ham, hader ham, hader ham! Han hedder Tom - bare tanken om ham får mig automatisk til at knytte næverne. Jeg har aldrig kunnet lide ham, og omvendt. Den mand giver mig lyst til at slå på noget. Eller nogen. Nej vent, han giver mig egentlig bare lyst til at slå ham..  

Min mor har været gift med ham siden jeg var 8, det vil sige omkring 10 år. Ja, jeg er skilsmisse barn - med en idiot til far. Nu lyder jeg bare som en typisk sur attenårig, men tro mig, jeg har grund til at være sådan. Så længe jeg husker har min far ikke lavet andet end altid at komme for sent til vores aftaler, eller aflyse i sidste øjeblik – og med for sent er det ikke bare små ti minutter, men minimum en time. Derudover kan han ikke se ud over sin egen næse, altså – han kan ikke se sine egne fejl, kun alle andres. Det bliver man sgu bare en smule træt af i længden…

Og for at det ikke skal være løgn, så har jeg også to ældre søskende. En bror på 20, og en søster på 24. I ved det der søskendekærlighed alle folk snakker om? Det har mig og min bror intet af, og jeg mener det, intet. Han er heldigvis flyttet hjemmefra. Og ja, jeg bor stadig hjemme. Den dag han flyttede, var en af de bedste dage i mit liv. At se ham og alt hans lort kører væk, det var et helt igennem fantastisk syn! Hvis vi endelig snakkede sammen, så beklagede han sig over at jeg stadig levede, og flere gange har min mor måtte skille os ad, fordi vi simpelthen kom op og slås. Intet af det var nogensinde for sjov, vores skænderier og kampe var død alvorlige – altid.

Min søster er den eneste fra min familie jeg kan snakke nogenlunde med, men hun bor så også i det nordlige England, og det er jo bare fantastisk når nu vi bor 20 minutter fra London C. Mærk ironien.

Jeg har ingen venner. Ville ønske jeg kunne sige at jeg bare laver sjov, men det gør jeg ikke, det passer. Jeg har haft venner, mange endda, men på grund af alle de fucked up problemer jeg har derhjemme har det ikke ligefrem været let at gå i skole med et smil, og godt humør. Derfor er jeg blevet stemplet som sur kælling, og fordi jeg siger hvad jeg mener, kan folk ikke lide mig. Sjovt som alle folk plapre løs om at man skal være ærlig, og når man så er det, så giver det bagslag. Sad, but true.

Bare fordi jeg ikke har rigtige venner, betyder det ikke at jeg er forever alone, og bare sidder hjemme på mit værelse og stinker. Eller måske lidt, altså jeg er typen der sveder meget, og kan altså ikke altid have en deo i hånden. Nå tilbage på sporet – jeg har ikke venner nej, men jeg hænger ud med den samme gruppe fucked up folk så tit jeg kan komme til det. Og nej, bare fordi vi er meget sammen er vi ikke venner, vi har bare alle sammen nogle fælles interesser; Drikke os fulde, ryge os skæve, og holde alt personligt for os selv. Så selvom vi er sammen mange timer, ved vi ikke specielt meget om hinanden, udover hvor de forskellige bor. Mange informationer? Pjat!  

Jeg må have været helt fordybet i mine tanker, for jeg opdagede hverken at bilen var blevet parkeret eller at Jim havde forsøgt at snakke med mig, jeg sad egentlig bare og kiggede ud af vinduet, uden rigtigt at kigge på noget. Lyder mærkeligt ja, men trust me, det kan godt lade sig gøre!

”Lola!” sagde han hårdt, hvilket afslørede at det ikke var første gang han havde sagt mit navn.

”Mh, hvad?” svarede jeg roligt, mens jeg fortsat kiggede ud af vinduet - jeg vidste udmærket godt hvad han ville snakke om..

”Hvad er der sket? Det lød voldsomt, alt for voldsomt til bare at være et småt skænderi..” Han lød rent faktisk bekymret. Det skræmte mig på en eller en anden måde, sådan havde jeg aldrig hørt ham før. Og så tænker i måske at det er mærkeligt aldrig at have oplevet sin ven bekymret for en, men så kan jeg da lige fortælle at Jim ikke som sådan er en ven. Venner har jeg ingen af. Jim er en af dem jeg altid drikker mig hammer stiv og ryger mig skæv med. Jeg betror mig ikke til ham, og for den sags skyld heller ikke til nogen af de andre i min gruppe. Vi har det altid sjovt, altid – men hver gang vi ses er vi, eller bliver vi, påvirket af lidt forskelligt sjovt.

”Jim det er lige meget..” Jeg gad virkelig ikke snakke om det.. Han sukkede tungt, og jeg vidste derfor at han ikke ville give op, ”Hold nu op Lol, jeg kunne hører at det var helt galt, du har ikke sagt et ord siden jeg hentede dig. Du kan da godt lige fortælle hvad der er sket!” Han havde bare ikke tænkt sig at give op hva? Desværre for ham, får han altså ikke noget ud af det. ”Jeg har lige sagt til dig at det er lige meget, hvad er det helt præcist du ikke forstår ved det?” Det var ikke meningen at det skulle komme ud så hårdt, men jeg havde jo sagt at det var ligem eget!

Før han nåede at svare fortsatte jeg, ”Lige nu trænger jeg bare til at drikke mig en kæp i øret og glemme det, og det kan jeg ikke vis du absolut skal have hele historien.. Okay? Så kan vi ikke bare gå ind til de andre og drikke?” Det sidste sagde jeg med et smil, og det smittede af på Jim. Hurtigt åbnede han døren og satte kurs mod festen indenfor, det samme gjorde jeg.

***

”Hvorfor så bange Lola? Det er jo bare ét hiv?” den store mængde af alkohol jeg havde fået ned, gjorde at jeg ikke kunne genkende stemmen, jeg kunne dog hører at den tilhørte en fyr, men lige meget hvem ville mit svar være det samme, ”Jeg sagde nej, jeg har ikke lyst, hvad er det du ikke forstår?” jeg vrissede mit svar, seriøst folk er blevet dårlige til at fatte et nej! ”Siden hvornår er du begyndt at sige nej til at ryge dig skæv? Det ligner dig sgu ikke Lola, du skal kraftedeme ikke til at bakke ud!” Jeg kunne hører på hans stemme at han var vred. Fuck. Hash, alkohol og vrede er bare ikke en god coctail! ”Hvem fanden siger at jeg bakker ud? Jeg sagde bare nej, længere er den ikke. Det må du sgu da kunne forstå? Så dum er du forhåbentligt ikke..” vrissede jeg tilbage til ham.

Han må sgu da kunne tage et nej for et nej, der er faktisk slet ikke så svært. ”Hold nu kæft med det pis Lola, og ryg! Du skal kraftedeme ikke sidde her og være en kedelig taber” stemmen kom fra den modsatte side som den forrige, og jeg kunne tydeligt genkende den. Jim. Stemmen kom fra Jim, der for få timer siden havde virket så bekymret for mig. Det viser bare hvordan venskaberne i den her gruppe er. Det er slet ikke venskaber, udover Jim og Jeniffer så er der ingen der har personlige forhold til hinanden, hverken som venner eller kærester.

”Siden hvornår er I begyndt at hører dårligt? Jeg sagde nej.” Okay, det kom måske lidt hårdere ud, end det skulle, men jeg mente det jo. Det kan godt være at jeg normalt er med på den, men episoden fra tidligere i dag, har fået mit humør til at falde fuldstændigt, og jeg hader det. Jeg hader at han får fornøjelsen af at se mig nede. Ved nærmere eftertanke har jeg bare slet ikke løst til at han skal se mig, eller at jeg skal se ham for den sags skyld.

”Du ryger dig skæv, ellers smutter du. Er dét så svært at forstå?” Jim stemme var virkelig vred, og hans blik understregede virkeligt at han ikke ligefrem så regnbuer og enhjørninger lige nu. Det var der nok igen af dem der gjorde - kun dem der var virkeligt skæve men det er der jo så også en god grund til – men jeg kunne i hvert fald mærke mange hårde blikke på mig. ”Siger i at jeg skal, én gang mere, så er jeg den der er skredet!” jeg skulede rundt i lokalet og forsøgte at få øjenkontakt med så mange som muligt, men alkoholen gjorde det umuligt.

Jeg nåede ikke engang at tænke yderligere, før jeg kunne mærke en hånd gribe fat i min overarm efterfulgt af en kraftig smerte. Personen havde virkelig mange kræfter, og jeg kunne straks regne ud af hånden tilhørte Jim. En meget vred Jim. ”Prøv at hør her din snotskovl, du gør bare hvad der bliver sagt.. Jeg vil skide på om du ikke er i humør til det, men her der ryger vi os skæve, og sådan er det. End of story. Men det kan du åbenbart ikke finde ud af, derfor siger jeg det en sidste gang. Ryg.dig.skæv.” han slap ikke øjenkontakten en eneste gang under hans lange sætning. To be honest; det skræmte mig virkeligt. Jeg svarede ikke, jeg greb bare min jakke og mine sko, og selvfølgelig også mine smøger.. Derefter løb jeg ud, og nåede ikke engang at smække døren bag mig. Jeg skal væk, væk herfra. Væk fra alt det her..

***

Og her går jeg så. Igennem Londons gader, alene en kold nat. Hvorfor ikke bare tage hjem tænker man måske? Hjem til en mor der går amok så snart jeg træder ind af døren fordi hun ikke kan klare synet af mig, og hjem til ham der med garanti flipper ud på mig, igen.

Udover dem fra gruppen så har jeg ikke nogen jeg kan gå til, og jeg tror ærligtalt at jeg har fået smidt mig selv ud af den. Nej vent, jeg ved jeg har fået smidt mig ud. Jeg har stadig ikke taget mine sko på, af den simple grund, at jeg ikke orker det. Jeg orker ikke noget som helst. Jeg er fuld, ked af det og træt af mit liv. Jeg er direkte træt af mit liv. Hvis ikke der sker et mirakel, så kan jeg fornemme på det hele at jeg skal sove på gaden i nat. Ikke at det bliver noget stort problem, har jeg gjort før i skæv tilstand, men der har jeg haft et sted at tage hen næste morgen, det har jeg ikke denne gang – jeg nægter at tage hjem, jeg nægter det. Og som jeg troede alt ikke kunne blive værre, så begynder det selvfølgelig også at regne.

Tror gud straffer mig for alt det lort jeg har lavet, han er i hvert fald ikke for sød ved mig lige nu.. Eller er han? I samme øjeblik opdager jeg et halvtag på den anden side af gaden. – måske er gud ikke så ond alligevel?

Jeg krydser vejen, og skænker ikke en tanke at jeg vælger at gå over lige nært et hjørne og kigger mig ikke for - Det går først op for mig da jeg kan hører en bil, og da jeg kigger til siden når jeg lige at opfange et par billygter fra en grå bil der  kommer rundt om hjørnet, jeg når ikke at tænke yderligere inden lyden af en hård opbremsning lyder i mine ører, og en smerte skyder i mine ben..

Jeg mærker mine hænder ramme mod bilens kølerhjelm, men jeg er som forstenet, totalt i chok hvilket må skyldes selve oplevelsen og smerten i mine ben. Det lykkedes mig at blive stående oprejst, selvom jeg har smerter i begge ben, dette skyldes nok også chokket. Jeg stirrer ud i luften uden rigtigt at kigge på noget, men bliver afbrudt af en bildør der smækker, efterfulgt af en vred råben.. ”Hvad fanden har du gang i?!”

 

 

 

UNDSKYLD!! :( Jeg ved der er gået 3 uger siden jeg publicerede første kapittel, men jeg har virkelig haft travlt. Er begyndt på ny skole, og har været på introtur så har ikke lige haft så meget tid.. :/ Har forsøgt at lave et rigtig godt kapittel til jer nu, så håber ikke i bliver skuffede.. Men trust me, den bliver endnu bedere! Og nå ja? I kender vel allesammen the famous "TheaStyles". Hvis ikke, så syntes jeg i skal tjekke hendes historier ud! Hun skriver simpelthen fantastisk! Havde det ikke været for hende, så havde jeg ikke skrevet den her movella, hun er en stor hjælp for mig! :) Men alle kender hende, så i er nok i fuld gang med hendes movellaer ;) Men lover at opdatere noget oftere.. OBS det er ikke rettet igennem, lev med stavefejl :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...