Oprøret

Den handler om en 15-årig pige, som udadtil virker meget pligtopfyldende og hjælpsom over for sine forældre. Men i al hemmelighed mødes hun med venner der er ældre end hende ved laden, og prøver grænserne af sammen med dem. En dag bryder hele hovedpersonens verden imidlertidig sammen, da det katostrofale bliver til virkelighed.

1Likes
4Kommentarer
589Visninger

3. 3

Den kommende tid var meget mærkelig for mig. Jeg var bekymret for Peter, som ikke havde givet lyd fra sig, men jeg var også stresset. Der var afgangsprøverne, som jeg slet ikke havde styr på, og udover det var mine forældre også bekymret for mig, hvilket resulterede i mere overvågning fra deres side. Mine forældre skændtes også indbyrdes i al ”hemmelighed,” og i det hele taget havde jeg nok at se til, og kunne slet ikke overskue mere.

Så den dag det skete, gik alt galt for mig. Jeg var hjemme hos Gitte lørdag eftermiddag, da mobilen ringede. Det var min far, som bad mig om at komme hjem straks. Jeg husker tydeligt de faretruende skyer og gåsehuden på armene, da jeg løb ad de mørke veje. Lige som jeg nåede hoveddøren, faldt de første tunge dråber på mit hoved. Indenfor stod et par fremmede sko, og i sofaen sad en mand, jeg husker ikke, hvordan han så ud, men det han sagde husker jeg tydeligt.

Peter har været ude for en trafikulykke i København, han blev påkørt af en spritbilist og skubbet ned i grøften. Da vi kom ud til ulykken var han død og der var ikke andre personer med i bilen. Spritbilisten er i kritisk tilstand og ligger på intensiv. Det gør mig ondt.

Da brød min verden fuldstændig sammen. Kroppen begyndte at ryste og tårerne trillede ned af kinderne.  Der måtte være sket en fejl, det kunne da ikke ske for Peter, vel? Nej, for min storebror kunne overleve alt, selv det fald på 3 meter han lavede fra et træ i 4. klasse havde han klaret, kun med en forstuvet arm som konsekvens. Der måtte være tale om en anden, en person som lignede Peter. Jeg kiggede på min far, der ellers aldrig viste følelser for os, men nu sad han og græd som et lille barn, ned i sine hænder. Min mor sad musestille og stirrede på et punkt på vægen, som om hun ikke eksisterede. Det måtte være sandt, det umulige var sket og min elskede storebror var taget fra mig.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...