Oprøret

Den handler om en 15-årig pige, som udadtil virker meget pligtopfyldende og hjælpsom over for sine forældre. Men i al hemmelighed mødes hun med venner der er ældre end hende ved laden, og prøver grænserne af sammen med dem. En dag bryder hele hovedpersonens verden imidlertidig sammen, da det katostrofale bliver til virkelighed.

1Likes
4Kommentarer
579Visninger

1. 1

Det var fredag eftermiddag, og hele banden var samlet i Knuds lade. Bo, det store muskelbundt med sort læderjakke, cowboybukser og det lange krøllede brune hår, havde taget en øl med, som nu gik på runde, så vi alle kunne få en tår. Bo var en type, som vi alle havde respekt for, på trods af at han ikke var særlig klog, men modig var han, eller bare dum.

Min veninde Gitte havde sin nye sommerkjole på og et stort smykke som gik hende ned til brystet. Hun var 17, to år ældre end mig, så mine forældre fik ikke at vide, hvornår jeg var sammen med hende. I det hele taget fik de så lidt at vide som muligt, men de havde også nok at se til med min storebror for tiden.

Peter rejste rundt i landet med sine venner og demonstrerede, og festede alt hvad han kunne. Mine forældre havde snart opgivet ham, men han havde vel ret til at passe sig selv, det havde de bare svært ved at acceptere, især min far, der var meget gammeldags anlagt. Han havde nægtet at tale om Peter, han lod bare som om han aldrig havde eksisteret, og sad hver eftermiddag i sit fine jakkesæt, med sin cigar og så vigtig ud. Men tag ikke fejl, jeg elskede min far for det meste af tiden da, han kunne bare ikke lide at tingene forandredes.

Min mor gjorde rent og hyggede sig derhjemme. Når jeg kom hjem fra skole og min far var på kontoret, plejede hun at skråle med på et Beatles nummer, mens hun dansede rundt med kosten som en anden rockstjerne. Hun var også lige begyndt at gå til dans, det var noget helt nyt, at hun gik op i kost og motion. Nogle gange spurgte hun mig, om hun måtte låne noget tøj fra mit klædeskab, hun ville åbenbart gerne være moderne og smart.

 

Øllen var nået hen til mig, jeg tog en lille slurk, sank hurtigt og prøvede at se ud, som om jeg kunne lide det. Jeg sendte den hurtigt videre til Gitte og tog et stykke tyggegummi, som jeg havde gemt i min jakke et stykke tid. Normalt fik jeg kun slik og andre søde sager ved specielle lejligheder og højtider. Klokken nærmede sig seks, så jeg sagde farvel til de andre, og skyndte mig hjem, så jeg kunne hjælpe med at lave aftensmad. Jeg passede altid mine aftaler, jeg kunne aldrig drømme om at komme for sent hjem, det var en selvfølge at passe pligterne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...