Breath of life - {1D}

Adrienne bor sammen med en af sine bedstevenner, Colin, i en lejlighed. En dag, da Adrienne kommer hjem fra arbejdet, så det første hun ser er en kat foran hendes dør. Hvad sker der da hun finder ud af hvem der ejer den?

Well you're the charming type
That little twinkle in your eye
Gets me every time
And well there must have been a time
I was the reason for that smile
So keep in mind
As you take what's left of you and I.

10Likes
22Kommentarer
1155Visninger
AA

2. Wedding

"Colin! Posten er kommet" min stemme skar gennem køkkenet, imens jeg varmede nogle æg. Det var tidligt om morgen, og om lidt skulle både jeg og Colin på arbejde. Jesus, det magtede jeg ikke. Pandens olie sprang rundt som lopper, og det var træls på mine bare arme.

"Hvis du har så travlt med at hente regningerne, kan du selv hente dem!" råbte han ude for badeværelset. Man skulle da tro bøsser var anderledes end andre drenge, men nej. Fandens. Bruserne lød fra badeværelset. Han kunne godt tage at skynde sig, jeg ville også gerne nå i bad inden jeg skulle på arbejde.

"Cols, kom ud derfra eller jeg putter tomater i dine æg!" råbte jeg. Så snart de ord var sagt, blev bruseren slukket. Jeg lo tilfreds. Knægten hadede tomater. Så kunne han lære det. Han havde et håndklæde rundt om sig, da han trådte ud. Et ondt blik fik jeg sendt, men ja, han kunne bare lære det.

"Jeg får hævn, Adrienne Florence Millows!" råbte han, da jeg gik ind på badeværelset med et smil. Jeg kunne godt vende mig til det her om morgen. Den gamle remse, fra hjernerystelsen fra sidste år kørte rundt i mit hoved.. hvorfor vidste jeg ikke. Måske var det fordi jeg var et andet sted henne, hvor alt var anderledes?

"Navnet Adrienne Florence Millow. Jeg er 18 år, og kommer fra London. Min bedsteven hedder Colin. Han er bøsse. Min mor hedder Dina. Min far hedder Mike. Min lillebror hedder James. Jeg elsker musik. Jeg er Adrienne."

Det var underligt at kunne den remse nu? Burde der være andet end jeg skulle huske? Jeg huskede flere små begivenheder end store begivenheder. Det hjalp mig egentlig meget, når jeg var i det typisk pige humørsvingning problem, hvor man var i tvivl om hvem man var.

"Adrie! Du er inviteret til din tante Sarahs bryllup!" hørte jeg Colin råbe inde fra køkkenet af. Typisk. Jeg vidste allerede at hun havde været gift tre gange. Den mindede mig lidt om filmen 'Runaway Bride'. Hmm.. måske var min tante Sarah den nye runaway bride? Det var ikke en umulig teori. Jeg blev faktisk helt ked af, at tænke på jeg har hukommelsestab. Jeg kan ikke huske noget. Ikke engang hvordan ulykken skete. Hver gang jeg spurgte, sagde alle det ikke var værd at tænke på. Jeg kan kun huske Colin er min bedsteven, og hvem min familie er. Ellers ikke.

"Den her gang kommer jeg ikke!" råbte jeg til Colin, imens jeg smørrede min uniform på. Jeg hadede at være servitrice på Nando's. Det var efterhånden ved at være kedeligt, men hele året havde jeg arbejdet så jeg kunne få råd skoleåret om nogle måneder. Ikke at jeg allerede havde råd, men jeg kunne ikke begynde midt i et skoleår, så det var godt at have nogle penge på kortet.

"Det er da ikke fair for gamle tante Sarah."

"Det er ikke fair for dig, for du vil bare kigge efter lækre drenge."

"Det passer ikke jo."

"Det gør det jo."

"Måske"

"Jeg vandt." Vores samtale var omfattende spændende. Vi kunne ikke enes om noget som helst, men alligevel blev vi aldrig uvenner. Det var bare mig og Colin. Min lille bøsse ven, trods han var højere og ældre end mig. Den eneste grund til jeg fik lov til at bo med Colin var ganske enkelt fordi han var bøsse. Og at mine forældre kunne li' ham. Jeg kastede et blik på klokken. Fuck mit liv. Hvis jeg ikke skyndte mig, ville jeg ikke nå bussen.

"Shit, Jeg må løbe Colin." Næsten hvinede jeg, og greb min taske og madpakke. Vi fik godt nok gratis mad fra Nando's, men det brød jeg mig ikke om. Det sagde Colin i hvert fald. Han var underligt skeptisk, da jeg skulle arbejde der.. men et eller andet skulle betale vores regninger. Trods han for sjov sagde han kunne være mandeluder, lo jeg bare af ham. Han grinte også.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...