Breath of life - {1D}

Adrienne bor sammen med en af sine bedstevenner, Colin, i en lejlighed. En dag, da Adrienne kommer hjem fra arbejdet, så det første hun ser er en kat foran hendes dør. Hvad sker der da hun finder ud af hvem der ejer den?

Well you're the charming type
That little twinkle in your eye
Gets me every time
And well there must have been a time
I was the reason for that smile
So keep in mind
As you take what's left of you and I.

10Likes
22Kommentarer
1172Visninger
AA

3. See you.

"Adrienne! Tag bestillingen ved bord otte!" råbte Catherine ud fra sin bar desk. Bord otte. Jeg ledte min bestillings spiralblok. Min bus var forsinket, men Catherine havde trods og alt taget det pænt. Min blyant faldt på gulvet, og min fletning røg foran mit hoved. Jeg skubbede den let på plads, imens jeg med rolige skridt gik hen mod bordet. Der sad fem drenge som var sikkert på min alder. En dreng med krøllet hår og grønne øjne. En dreng med slags classic boy stil. En med rigtig meget hårspray i håret, som gav det et skær af mere mørke og mysterie. En ren humørbombe, som ikke kunne andet end at snakke. Også en lyshåret dreng, som sikkert bare ventede på at bestille. Da jeg kom til bordet kiggede alle på mig. Jeg var vant til at få blikke fra folk jeg betjente, men de her var anderledes. Alle virkede på en eller anden måde bekendte.

"Jeg hedder Adrienne, og jeg skal betjene jer. Hvad kunne i tænke jer?" Deres blikke sad stadig stift på mig. Det her var anderledes, men Catherine sagde jeg ikke skulle spørge, for så ville kunderne føle sig stødt.

"Ehm. Ja. En.. øh" kom det fra den lyshåret.

"Må vi gerne få fem minutter mere?" afbrød fyren med de store brune øjne og klassiske stil. Jeg nikkede og drejede på hælen og fór over til Catherine. Hvad skete der for dem? Har de aldrig set en servitrice før?

"Hvem er de, Catherine?" spurgte jeg og pegede i deres retning. Pigerne der serverede burgerne kiggede overrasket på mig, de var nyansatte. Hvorfor kiggede de så underligt på mig?! Var jeg blevet skør. Helt ærligt, jeg kender sgu da ikke alle i England. Jeg var blevet en anelse fornærmet ud af ingenting. Et kort øjeblik kiggede hun skræmt på mig, og rystede på hovedet.

"Det skal jeg nok klare, Adrienne. Du har fri nu." sagde hun hurtigt, og skyndte sig over til bordet tog deres bestilling. Hvad var der galt med mig? Hvorfor var folk så underlige? Jeg var ikke en lille pige længere. Jeg krævede at få en forklaring! På alt.

***

Jeg havde skiftet tøj til normalt, og sat mit hår løst, med en lille fletning. Min telefon ringede så snart jeg var trådt ud fra Nando's. Colin. :*. Det var også på tide han svarede. Han var blevet ringet til før jeg klædte om, og der svarede spanden ikke.

"Hva' så, Adri. Du har ringet?" sagde han så snart jeg havde stukket telefonen til øret.

"Ja! Der skete der mest besynderlige på arbejdet i dag!" startede jeg ud med.d

"Ja, der var vist fem drenge, 3 brunhåret, en mørk håret, og en lyshåret. Ham den lyshårede havde sådan en stærk Irsk accent, med en smag a britisk. Men i hvert da jeg kom hen til bordet kiggede krølle hår og lyshår på mig mega underligt. De andre kiggede stift da jeg så sagde hvad jeg hed. Da jeg så bad om hvad de kunne tænke sig at spise, så var lyshår fuldstændig stammende, og humørbomben var helt stille."

"Det var sikkert intet, Adrienne. Bare gå hjem og sov, det er måske bedre?" svarede han hurtigt. Alt for hurtigt. Han lagde på, og jeg kiggede spørgende på min telefon. Jeg proppede den bagefter i lommen. Mit blik var rettet mod gaden, hvor jeg skulle hen. Da jeg tænkte på episoden på Nando's stivnede jeg. Og derefter gik alt i sort. Og viste en scene..

Solen skinner varmt. Seks silhuetter sidder på stranden. Det er tydeligt at der sidder en pige og fem drenge. De griner. Alle griner. Pigen smiler meget. Deres ansigter bliver tydeligere. Det sammen med deres stemmer. Jeg kender to stemmer. Den ene er min. Den anden er den lyshårede var restauranten. Den såkaldte mig grinede som jeg gjorde. Hun slog ud efter drengen. "Liam, giver du mig en nando's burger?" spørger den såkaldte jeg. Pigens ansigt bliver tydeligere.. og jeg ser det er mig. Den lyshårede. Hans navn er Liam. Jeg giver 'Liam' et kys på kinden og griner igen. Han ligner ikke en Liam.. og det er det ikke.. det er en anden der giver mig burgeren.. men hvad hedder så den lyshårede? Alt bliver mørkere. Ikke nu. Det må det ikke.

Jeg vågnede igen. Mine øjne spærrede op. Det var ikke en af de syner jeg fik når jeg genkendte noget. Det var sikkert noget jeg bildte mig ind. Jeg burde gå i seng. Jeg rystede tankerne af mig. Det kunne jo bare være en tanke? Han så nu heller' ikke helt dum ud. Tag dig sammen, Adrienne! Du skulle hjem og læse lidt også sove dagen væk! Jeg snerrede af mig selv? Oh dear.

 

Jeg læste døren op til opgangen. Tankerne var ved at forsvinde, da jeg tænkte på hvad jeg skulle læse.. Jeg havde mine krimi'er. Måske skulle jeg bare spise? Jeg havde lyst til mad. Ikke at jeg altid havde det.. jeg kunne altid spise. Gad vide hvordan Nando's smager? Måske er det ikke så slemt, som folk siger det er. Det prøver jeg en gang. Jeg kigger på min telefon, imens jeg fortsætter op til min blok. Colin spørger om jeg er kommet hjem.. næsten da. Da jeg kigger op, er det første der møder mig er synet.. af en kat?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...