Forbudt kærlighed

SHINee er en koreansk drengegruppe. Jonghyun og Key har stort set altid været bedstevenner, siden de mødtes. Men så sker det, at de bliver forelskede i hinanden, hvilket er forbudt, da de er af samme køn. Ingen ved det, og de prøver at holde det så hemmeligt, som muligt. Det sker dog en dag, at der er nogen, der finder ud af det, hvilket giver slemme konsekvenser for de to elskere, og tid efter tid, så ved de andre bandmedlemmer det også. Kan de acceptere det? Kan Jonghyun og Key's forhold varer ved, eller må de se bort fra hinanden og komme videre? (Jeg var på Mallorca, og så har jeg skrevet på denne historie hele ugen. Jeg er ret stolt af den, på visse måder, og så ville jeg lige lægge den ind :3)

11Likes
24Kommentarer
2025Visninger
AA

3. Sugemærker

 

Det bankede pludseligt på døren, hvorefter man kunne høre Onew råbe om, hvor vi blev af, da de andre var ved at sulte. Jeg vendte mig mod døren, inden jeg vendte mig mod Jonghyun igen, der var ved at tørre sig i et håndklæde med besvær. Jeg hjalp ham, så han kunne komme ind og få tøj på.     

Jeg tog mit eget tøj på, da han var gået ind på sit værelse igen. Så gik jeg ind til ham. Jeg hjalp ham med bukserne, da han havde så svært ved at få dem på. Han gav mig et kort kys på munden som tak, da vi begge var klar til at gå ud til de andre. Vi gik derud og satte os ned ved bordet. De andre begyndte straks at skovle mad over på deres tallerkener.     

Efter at være begyndt på min morgenmad, så kiggede jeg først rundt på medlemmerne. Det var der, jeg bemærkede, at de sad og kiggede på mig; nærmere min hals. ”Hvad er der?”    

Minho rystede på hovedet og lagde sin gaffel fra sig. ”Du har noget på din hals.”    

Jeg så i et øjeblik forvirret på ham, men så gik det op for mig, hvad det var, han talte om. ”Oh.. jeg var bare i byen i går aftes,” løj jeg, da de ikke måtte vide sandheden, ”og så blev jeg sådan ’overfaldet’ af nogen piger.” Jeg nikkede kort og begyndte at spise videre.    

”Du må have hygget dig i går.” sagde han med en fnisen.    

”Jeg vil med dig i byen næste gang, Key umma!” Taemin brød ind i vores ellers afsluttede samtale. Hans søde stemme lød så glad og spændt, at jeg straks kiggede på ham.     

”Nej. Det går ikke,” sagde jeg og rystede på hovedet, ”jeg skal desuden ikke i af sted lige foreløbig.”    

”Men.. hvorfor ikke?!” spurgte han med tristhed i sin stemme.    

”Det er ikke noget for-”     

Taemin rejste sig straks op. Hans glæde og spændthed var blevet erstattet af vrede og frustration. Han så i hvert fald ret så vred ud og hans hænder var knyttet. ”Noget for mig?! Jeg er ikke et barn mere! Jeg kender godt til alt sådan noget, så kald mig ikke et barn!!”    

Med de ord, stampede han ud af køkkenet. Lidt efter kunne man høre en dør, der blev smækket i.    

Jeg rejste mig hurtigt op, som den bekymret mor jeg nu engang er, og gik ud af køkkenet. Jeg stoppede op foran hans dør og bankede på. Jeg gik bare inden uden svar, men idet jeg kom derind, fik jeg en pude lige i ansigtet, hvorefter den faldt til jorden.     

”Gå med dig..” mumlede han og lagde sine arme over kors. Han surmulede og kiggede ned i gulvet.    

Jeg satte mig hen ved siden af ham. ”Undskyld, Taemin,” sagde jeg stille og lagde en arm om hans skuldre, ”jeg mente det ikke på den måde. Hvis.. hvis du gerne vil med mig, så lad os tage af sted i aften? Bare dig og mig?”    

Taemin lyste straks op og kiggede på mig med store øjne og et stort smil. ”Virkelig?!”    

Jeg nikkede smilende. ”Men du må love mig én ting! Du skal hele tiden holde dig til mig, så jeg ved, hvorhenne du er. Forstået? Det skal ikke ende med, jeg finder dig sammen med en eller anden."    

Taemin nikkede og foldede sine arme om mig et kram. ”Det lover jeg!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...