The Black Roses

Her møder vi et skoleband, som uden de ved det, faktisk er så talentfulde at der begynder at være direkte fans af deres band. Men der er et par småting som gør at bandet ikke er fyldest gjort. De har ikke noget navn, og de ved ikke hvor de skal gå hen med deres musik for at komme videre med det.
Men uden de er klar over det, står de pludselig med en kæmpe mulighed, da bandets musiklære fortæller dem at de har mulighed for at deltage i et stort show på skolen, hvor de har fået arrangeret med nogen professionelle musikere, at de vil komme og se på. Så får bandet pludselig travlt, for nu er de næsten nød til at have et navn for at vise at de har været aktive længe nok, til at kunne klare sig videre. De vil gerne gøre et godt indtryk på de professionelle.

3Likes
5Kommentarer
987Visninger
AA

6. De professionelle musikere.

Da vi havde fået lidt tid til at komme os over det fantastiske sceneshow, kom vores lære hen og bad os følge med. Han førte os ud i selve hallen som nu var omdannet til et sted, hvor folk kunne sidde og ved et af bordene sad de 4 drenge vi havde set tidligere. Han førte os over til dem og de så op da vi stod ved bordet. Vores lære sagde et eller andet til dem på tysk som jeg kun forstod halvdelen af, men drengene nikkede og pegede på stole der passede til antallet som vi var. Vi satte os og vores lære forsvandt.

De satte sig hen overfor os og præsenterede sig som Bill, Tom, Georg og Gustav fra Tokio Hotel. Vi hilste pænt på dem alle og de kommenterede lidt frem og tilbage på det de havde hørt i løbet af aftenen og da de nåede til os, stoppede Bill helt op og måtte lade Tom tale først. Han fortalte hvad han mente om vores guitarister og det, at jeg havde spillet guitar i så svær sang som Skater Boy. Han gav også drengene nogen gode råd til hvordan de kunne gøre deres guitarspil federe. Georg kommenterede en lille smule på bassen og Gustav, lidt på trommerne.

Så hviskede Tom til ham der havde præsenteret sig som Bill "nu er du altså nød til at sige noget! Vi kan jo ikke bedømme sangen!" Bill så lidt forvirret rundt og så hen på mig, som sad og ventede på at de ville sige noget. "Øhm, ja. Sangen! Lød fantastisk, må jeg sige. God kontrol over din stemme og så spænder du meget bredt. Det er faktisk lidt specielt og det er sjældent man hører nogen der spænder så bredt som du gør. Klø på! I kan nå langt! Jeg lagde mærke til i aften, at i allerede begynder at få nogle enkelte fans og i har fundet et navn folk lægger mærke til og som passer jer i gruppen. Fedt! Måske ligger der snart en pladekontrakt til jer. Jeg kan da i hvert fald gøre mit for at, i får chancen for at komme i et studie med jeres sange." Kunne ikke tro det! Drengene fra Tokio Hotel havde lige sagt at de ville hjælpe os med at komme i studie og lave en plade! Hvor var det vildt! Vi takkede dem for det, og sad så ellers bare og snakkede med drengene om lidt af hvert. Det endte faktisk med at vi blev virkelig gode venner med dem og de gav os alt hvad de kunne give os, som gav os mulighed for at holde kontakt med dem. De ville gerne hører senere hvordan det gik med os og følge os i vores færden senere hen. Selv hvis det nu ikke blev på større plan end det var nu med bandet. Vi fik deres autografer og direkte adgang til deres koncert i Valby med adgang backstage.

Da drengene skulle af sted igen, inviterede de os ud og se deres bus og jeg har aldrig set noget lignende! Det var virkelig den rene luksus og så havde de deres navn og loge uden på bussen så man kunne se det var dem der kom kørende. De forklarede også lidt om hvordan det fungerede ombord på bussen og vi fik lov at se deres forskellige sovepladser og overetagen. Det var virkelig fedt og da drengene skulle lige til at køre, fik vi et kram af dem og de sagde alle "vi ses til koncerten og rock on, i er for fede! Vi glæder os til at jer i Valby!" Vi vinkede til dem og så drengenes bus køre. Da de var væk, gav vi hinanden high five og gik ind igen.

Indenfor stod der folk og ventede på os og vi måtte bede en lære om tusser, fordi der var nogen der ville have autografer. Casper hilste på min familie for første gang og imens vi skrev autografer, måtte vi fortælle hvem det var, der havde været der som de professionelle og hvad de havde sagt. Da den sidste autograf var uddelt, ringede min mobil pludselig. Det var fra lille Vega i København der havde hørt om os og de ville give os en chance, ved at give os mulighed for at optræde på deres scene i august. Jeg spurgte de andre og de var helt oppe og køre og vi fik en dato der hed d. 12.08.09. De ville sætte billetsalget i gang med det samme. Så var der større chance for at folk ville købe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...