Merlin- Dragens kald

Merlin season 1 episode 1

7Likes
11Kommentarer
1304Visninger
AA

5. The feast

I balsalen var der fyldt med mennesker. Lysende var tændt, og folk snakkede med hinanden. To langbordet var pyntet med servietter og stof. Merlin og Gaius kom ind. Merlin så Arthur snakke med nogle andre fyre. Han så Arthur kigge på noget. Merlin fulgte hans blik, og så Lady Morgana komme i sit fine festtøj. Arthur gik hen til hende, og de begyndte at snakke. “Hun ser fantastisk ud gør hun ikke” sagde Gwen. Hun havde stadig sin tjenestepige kjole på. “Ja” svarede Merlin uden at fjerne blikket fra Morgana. “Nogen mennesker er bare født til at være dronning.” sagde Gwen. “Nej” sagde Merlin overrasket. “Jo, jeg håber på det, en skønne dag. Ikke at jeg vil være hende, Uther vil have hende gift med Arthur.” “når jeg troede du var mere til de stærke, redde verden type mænd.” sagde Merlin til hende. “Nej jeg elsker mere almindelige mænd som dig.” Merlin kiggede på hende. “Gwen tro mig, jeg er ikke almindelig” sagde Merlin og kiggede rundt. “Nej jeg mente ikke dig. Officielt, jeg mener almindelige mennesker som dig.” sagde Gwen, glad for at hun nåede at redde den. “Tak” sagde Merlin, de kiggede på hinanden og gik hvert til sit.

Trut trut. Lød det i hornene. Folk fandt deres pladser og Uther kom. “Vi har i tyve år, fundet fred og taknemlighed. Det er på mine og slottes vegne lykkelig for. Jeg vil med glæde præsentere Lady Helen fra Mora. Lady Helen kom ind, og begyndte at synge. I starten sad folk og lyttede, men lidt efter lidt lukkede mange øjnene, og sov. Da Merlin så det skyndte han sig at holde sig for ørene. Lysne gik ud og alt blev gråt. Folk blev pyntet med spindelvæv. Lady Helen sang videre, hun kiggede ned på midterbordet. Merlin fulgte hendes blik og så at hun kiggede på Arthur, der ligesom de andre var døset hen. Frem fra sin kjole trak hun en kniv. Hun tog sigte og skulle til at kaste. Merlins øjne blev lysebrune og lysekronen faldt ned over hende. Folk vågnede og mange kiggede forskrækket rundt. Uther og Arthur rejste sig op. Uther lænede sig frem og så den gamle dames ansigt. Hun  rettede sig op, og kastede kniven mod Arthur. Arthur stod som navlet til gulvet, og stirrede med bange anelser på kniven, der kom, flyvende gennem luften. Merlin kastede  sig frem mod Arthur, og nåede lige i tide at trække ham med sig ned på gulvet. Kniven satte sig fast i stolen som Arthur, lige havde siddet i. den gamle dame, lukkede øjnene, og døde. Merlin og Arthur rejste sig op. Arthur kiggede på Merlin og så skræmt men lettet ud. “Du reddet min søns liv,” sagde Uther til Merlin. “Da døden var mest nær.” fortsatte han. “Tja..” sagde Merlin. “Du burde blive belønnet,” sagde Uther med fast stemme. “Nej, ærgerlig talt, det burde du ikke gøre, deres højhed.” svarede Merlin. “Absolut, det er noget specielt,” sagde Uther. Han ville ikke gi’ sig. “Tja..” sagde Merlin igen. “Du får en plads i det royale hof, du skal være prins Arthurs tjener.” sagde Uther og smilede. “Fader” sagde Arthur, men Uther hørte det ikke. Folkene i salen klappede og rejste sig op.

 

Det var sent efter festen. Merling sad på en stol inde på sit værelse, og tænkte. Nu var han prins Arthurs tjener. Merling stirrede på det flammende stearinlys. Han hørte fodtrin uden for døren. Gaius kom ind med et rødt klæde under armen. “Det ser ud til at du er en helt,” sagde Gaius. “Svært at tro på, ikke,” sagde Merlin. “Nej..” sagde Gaius. “Jeg vidste det fra de øjeblik jeg mødte dig, da du reddet mit liv.” “Men det var med magi,” sagde Merlin undrende. “Ja og nu ser det ud til at virke.” sagde Gaius  mystisk. “Hvad mener du?” spurgte Merlin, endnu mere undrende end før. “Jeg så dig redde Arthurs liv, måske var det et tilfælde.” nikkede Gaius. “Det er min skæbne” sukkede Merlin. “Ja så,” sagde Gaius. “Den her bog fik jeg da jeg var på din alder, jeg tror den vil gavne mere nydte hos dig, end den gjorde for mig,” sagde Gaius, og rakte Merlin det røde klæde. Merlin kiggede på Gaius og derefter på klædet. Han foldede det ud, og ganske rigtigt lå der en bog. Den var brun, den havde et kobbermærke og en lås. Merlin åbnede låsen og bladrede forsigtigt siderne igennem. Merlin smilede, og sagde, “men det her er en bog fuld af magi.” “Hvilket er derfor du må passe godt på den,” smilede Gaius. Merlin smilede, og sagde, “men det her er en bog fuld ag magi.” “Hvilket er derfor du må passe godt på den,” smilede Gaius. “Jeg kan studere hvert et ord,” smilede Merlin overrasket. “Merlin, prins Arthur har brug for dig med det sammen,” råbte en vagt. “Din skæbne venter, du må hellere finde ud af hvad det er,” hviskede Gaius. Merlin lagde bogen på bordet. Før han gik kiggede Merlin op på Gaius og smilede. Så gik han ud ad døren og forsvandt.

 

Slut….

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...