Writing Love - 1D

Elisa Lieght, en glad pige, eller det giver hun sig ud for at være, men der skete noget for tre år siden som gjorde at hun aldrig nogensinde troede hun kunne blive glad igen. Hun bor i London sammen med sin veninde Marleena, som hun går i skole med. Hun arbejder i en boghandel nær centrum, og har selv et brændende ønske om at være forfatter. Men hvad sker der, når der en dag kommer en blond dreng ind og spørger grædefærdigt om han må gemme sig der? hvorfor gemmer Elisa sig bag de brune kontaktlinser?

6Likes
2Kommentarer
1204Visninger
AA

4. 3. Nedkølning

 

 Elisas P.O.V

’’Hvornår tror du hun gør det’’, spurgte jeg, mens jeg tog et bid af mit æble. ’’Hvem?’’. Marleena var helt væk i sin computer, hun sad nok og gloede billeder af One Direction. ’’Alicia, jeg mener der er gået tre dage uden hun har gjort noget!’’. Jeg ville ikke lyde som den bange buks jeg er, normalt er jeg slet ikke så bange, men jeg havde en følelse af at hendes hævn ville være forfærdelig. ’’Seriøst sweet E, er det det du er bange for’’. Marleena sukkede opgivende og klappede sin computer sammen. ’’Hun vil nok bare ydmyge os foran skolen som sædvanlig. Jeg tror sgu’ ikke at hendes hjerne kan finde på noget større’’. Vi vidste begge to at det var løgn, en ret stor løgn faktisk. Alicia var måske ikke særlig begavet når det kom til skolens fag, men hun er en sand mester når det kommer til hævn. Jeg smilte alligevel taknemmeligt til Marley, hun prøvede bare at muntre mig op, selv om vi begge vidste det var løgn. Lyden af nogen der kom hen imod mig nåde mine øre, og jeg fik en underlig fornemmelse af at de var på vej hen mod os. ’’Elisa vil du ikke lige forklare mig hvorfor halvdelen af fodboldholdet er på vej her over?’’, spurgte Marleena forvirret, hvilket fik mig til at dreje om på bænken så hurtigt at jeg var ved at falde ned. Jeg kunne høre Marleena grine, men jeg var for distraheret til at skule til hende.

 

 Syv veltrænede drenge kom hen imod os, alle med et grumt smil på læben. ’’Shit’’, mumlede jeg til mig selv, og mærkede hvordan min hals snørede sig sammen. De kom helt hen til vores bord, og kiggede vurderende på os begge to. Jeg hørte nogen mumle anerkendende, og der var endda en der sendte et flirtende smil til Marleena, der bare gav ham den kolde skulder. ’’Noget vi kan hjælpe jer med drenge?’’, spurgte jeg høfligt om, selv om jeg helst havde lyst til at sige til dem at de skulle skride. ’’Hvem af jer er Elisa?’’, spurgte Darren, en høj mørkhåret fyr som var skolens stjernespiller, og skolens player. ’’Det kommer an på hvem der spørger’’, svarede jeg koldt, mens jeg mærkede hvordan hjertet sank helt ned i maven. ’’Vi vil bare snakke med hende’’, sagde han, men de andre begyndte at grine bag ham og afslørede at der helt sikker var noget bag hans ord. Jeg valgte at ignorere mine bange anelser og rejste mig sukkende op. ’’Fint hvad vil snakke om’’, sagde jeg modvilligt, og lagde armene over kors. ’’Jamen dog, Alicia sagde ikke du var så lækker’’, sleskede Darren og rakte hånden frem mod mit ansigt. Jeg slog den væk, og satte armene i siderne, mens jeg så vidt muligt prøvede at skjule min frygt. Hans smil blev bredere, og han begyndte at gå hen imod mig, mens drengene bagved var lige i røven på ham. ’’En skam’’.

 

Jeg bandede sagte da jeg ramte væggen bag mig, og mærkede frygten komme snigende. Før jeg kunne nå at gøre noget, greb Darren fat i mig og slyngede mig over skulderen. Alle i kantinen stirrede på os, og i første omgang var jeg for chokeret til overhovedet at kæmpe imod, men da vi kom ud af spisesalen var det ligesom om jeg vågnede. Jeg begyndte at slå og sparke, og borede mine negle lige imellem hans skulderblade. Han slap mig med et råb af smerte, og jeg tumlede ned på det hårde gulv ude i gangen. Han drejede om mod mig og rakte armene frem mod mig, men jeg var hurtigere. Jeg dukkede under armene og styrtede ned af gangen, mens jeg kastede et hurtigt blik over skulderen. Darren løb i spidsen med fire drenge lige bag sig, de sidste to må være blevet inde ved Marleena, og de kiggede alle på mig med det nådesløse smil på deres læber. Jeg satte farten op yderligere, selv om det næsten var fysisk umuligt, og jeg brugte både arme og ben da jeg skulle åben døren ud. Kulden ramte mig som en mur, men jeg fortsatte stadigvæk. De nåde mig halvvejs over skolegården, en eller anden taklede mig og jeg blev skubbet ned på den nøgne frosne jord, som pedellen har fejet fri for sne (hvor belejligt - NOT!!). Jeg blev mast ned mod jorden af en af de andre drenge, der vejede så meget at jeg næsten ikke kunne bevæge mig, jeg mener drengen må da veje et ton! Darren knælede ved mit hoved og fyren der sad oven på mig tvang mit hoved op, da hans hænder rørte mit hoved blev jeg fyldt med så stort ubehag, at jeg fik lyst til at kaste op. Darren løftede sin hånd og lød den køre over min pande, mens et ondskabsfuldt smil tog plads på hans læber, og hans øjne glimtede faretruende. Oh shit, tænkte jeg, mens jeg mærkede hvordan mit hjerte hamrede i brystet på mig. ’’Jamen dog Elisa, du virker lidt varm, måske skulle du køles lidt ned?’’. Han knipsede med fingrende og en af drengene fremdrog to stykker reb. Jeg mærkede adrenalinen pumpe i mig og jeg fandt styrken til at kæmpe imod endnu engang. Fyren der sad på mig blev så overrasket over det at han faldt af mig og jeg kom hurtigt på benene, mens jeg drejede omkring mig selv, i håb om at finde en smutvej væk fra de her folk. Jeg sparkede ud efter en af drengene, en der havde sort hår som sad tilbage med to tons voks, som hoppede forskrækket tilbage og tog chancen. Jeg lagde svagt mærke til at mine arme havde fået en rødlig farve, der sikkert matchede mine kinder, mens de bevægede sig i takt med mine løbende skridt. Jeg nåde faktisk flere meter væk, før at par hænder greb fat i min t-shirt og gjorde så jeg landede på ryggen.

 

Mine lunger blev tømt for luft, men det stoppede mig ikke da Darren kom ind for rækkevidde, for jeg sparkede ud efter ham og denne gang ramte jeg plet. Han skreg af smerte da min fod kolliderede med siden af hans knæskal og faldt selv ned på den frosne jord. ’’Forfanden kælling’’, hvislede han, mens han krammede sit ben ind til sig. ’’Drenge jeg tror vi bliver nød til at banke lidt fornuft ind i hende, inden hun bliver kølet ned’’. Ved de ord begyndte slag og spark at regner ned over mig. Først prøvede jeg at holde smerten inde, jeg ville ikke give dem den tilfredsstillelse ved at de kunne høre mine smerteskrig. Men til sidst kunne jeg ikke holde dem inde, mens sår begyndte at tage form på mine arme og ben. Kulden gjorde ikke just smerten bedre, men jeg tog ikke meget notice af den. Efter, jeg ved ikke hvor lang tid, stoppede de bed at påføre mig smerte, ikke at jeg rigtigt kunne mærke noget længere, og begyndte i stedet at binde mine hænder og ben sammen. Hænderne blev bundet på ryggen, mens benene hang slapt ned fra den skulder jeg var blevet slynget over. Jeg trak vejret anstrengt, og prøvede forsigtigt at mærke efter i kroppen om jeg havde brækket noget. Jeg var for optaget af det, til at lægge mærke til hvor de tog mig hen, så det kom som et chok da vi stod midt i parken ved siden af skolen, ved kanten af den store sø, som var dækket af sne og is ved den her årstid. ’’Så putte, så kan du lige tjekke om isen er holdbar, ikk’ ’’. Før jeg nåde at reagere, blev jeg slynget ud på isen. Jeg gled flere meter hen af isen før jeg fik boret mine fingre ned i den og stoppet mig selv. Jeg hold vejret, mens jeg hørte isen knage under mig og give sig let, som om den kunne gå i stykker når som helst. Der lød forskrækkede udbrud på den anden side af søen, mens jeg lagde så stille som jeg overhovedet kunne. Jeg kunne se af sneen under mig havde en letter lyserød farve, og bed mig panisk i læben, mens jeg prøvede at holde mine frustrerede tårer tilbage.

 

 Jeg var bange. Eller faktisk var jeg skrækslagen og jeg følte mig mindre end nogensinde før. Darren og de andre stod inde ved kanten og grinte mens de kiggede ondt på mig. Jeg bed et hulk i mig, men turde stadigvæk ikke bevæge mig. Isen begyndte at knage igen, og hele min krop spændtes, mens jeg ventede. jeg behøvede ikke at vente længe, få sekunder efter, gav isen efter og jeg blev omsluttet af det iskolde vand, der gav mig en følelse af at blive spiddet af tusinde knive. Jeg tvang mig selv til tænke, selv om panikken truede med at overtage, og begyndte at sparke med mine samlede ben, i ved ligesom sæler eller havfruer. Jeg var lige ved at give op, da jeg brød igennem overfladen, og hev grådigt luft ned i mine lunger. Jeg gled ned under vandet endnu engang, og kæmpede febrilsk med at komme til overfladen. ’’Hey Darren, måske var det her ikke sådan en god idé’’, lød det inde fra kanten, der kun var få meter væk fra hvor jeg var. Jeg kæmpede mig hen mod den, og skubbede store isflager væk, mens jeg med jævne mellemrum gled under vandet. To meter til tørt land så isen ud til at være tyk nok til at jeg kunne komme op på den. Jeg dykkede under og satte af med mine følelsesløse ben, så jeg fløj op af vandet og landede oven på isen.

 

Til mit held holdt den, og jeg gispede udmattet efter vejret. ’’Så nu skal det nok gå’’, lød det usikkert fra Darren. Jeg lukkede mine øjne, selv om en lille stemme skreg at jeg skulle åbne dem, men jeg var for træt til at lytte. Hvis det ikke var fordi min arm gik i krampe over at være bundet på ryggen, ville jeg nok være faldet i søvn, men jeg tog mig sammen og satte mig op. Mine ben var stadig i vandet, med en kræftanstrengelse fik jeg hevet dem op, så jeg sad i havfruestilling på isen. Jeg var ude af stand til at binde det op, så jeg begyndte forsigtigt at bevæge mine ben frem og tilbage. Til mit held havde de bundet mig skide dårligt, så rebet faldt af efter et par hårde spark med benene. Desværre galt det ikke rebet omkring mine håndled. Mit gæt er at det var Darren der bandt det. Jeg bandede ham langt væk, og kastede et blik tilbage på kanten, der var mindre end to meter væk. Jeg ved ikke hvordan, men jeg fik mig slæbt mig hen på den snedækkede jord, fuldkommen ligeglad med de ondsindede røvhuller der stod og stirrede med åben mund. For helvede hvor gjorde det ondt over det hele! Darren bøjede sig ned over mig, og jeg så hvordan hans øjne var spærret op i forundring og et glimt af dårlig samvittighed kunne skimtes i hans øjne. ’’Du gik over stregen røvhul’’, sagde jeg lydløst, ligeglad med at han hørte mig eller ej. ’’Jeg-jeg’’. ’’Hold kæft og fortæl mig hvad i ville gøre ved Marleena’’, afbrød jeg ham, med mere kraft i stemmen denne gang, selv om det føltes som om jeg havde slugt søm. ’’Alicia sagde du skulle køles ned, bogstavelig talt, og at vi skulle mærke Marleena så hun ikke aldrig ville turde sætte sig op mod Alicia igen’’. Jeg stirrede et øjeblik på ham, men det ondskabsfulde glimt var forsvundet og erstattet med samvittighed, hvilket måske var en af grundende til at fortalte mig det hele. Darren åbnede sin mund for at sige noget, men en velkendt stemme skar igennem og afbrød ham: ’’Elisa!!’’.         

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...