Writing Love - 1D

Elisa Lieght, en glad pige, eller det giver hun sig ud for at være, men der skete noget for tre år siden som gjorde at hun aldrig nogensinde troede hun kunne blive glad igen. Hun bor i London sammen med sin veninde Marleena, som hun går i skole med. Hun arbejder i en boghandel nær centrum, og har selv et brændende ønske om at være forfatter. Men hvad sker der, når der en dag kommer en blond dreng ind og spørger grædefærdigt om han må gemme sig der? hvorfor gemmer Elisa sig bag de brune kontaktlinser?

6Likes
2Kommentarer
1185Visninger
AA

3. 2. Nandos

 

 Marleena’s P.O.V

’’Elisa!!!’’, råbte jeg og omfavnede en lettere forvirret Elisa. For et sekund var hendes lange blonde, nærmest hvide og helt vildt krøllet hår det eneste jeg kunne se. ’’Hvem er det?’’, hviskede hun i mit øre, og vi trak os fra hinanden. Jeg kunne ikke lade vær med at smile da jeg kiggede mig over skulderen. One fucking Direction stod jo der! Jeg var på nippet til at skrige, igen, men jeg beherskede mig. Faktisk var det ikke hele One Direction der stod der, det var kun sexede Harry Styles, over skønne Zayn Malik, Super sjove Louis Tomlinson og sidst (men bestemt ikke mindst!!) Hotte Liam Payne! Jeg vendte mig mod Elisa, og mærkede endnu engang et lille stik af misundelse da jeg kiggede på hende. Hun er noget af det smukkeste jeg har set, med hendes hår der gik til livet, og hendes smukke ansigt der altid mindede mig om en fe, hvis feer selvfølgelig eksisterede. Og hendes øjne, hendes dejlige brune…… vent BRUNE!? ’’Elisa af med de kontaktlinser og det skal være nu!’’, sagde jeg vredt og skulede til hendes øjne. Hun sukkede og sendte mig et irriteret blik. ’’Kan det ikke være lige meget?’’, spurgte hun og skar ansigt. Jeg rystede energisk på hovedet og sendte drengene et undskyldende smil, for de så fuldstændigt lost ud i vores samtale. ’’Hvis du ikke tager dem ud, så gør jeg det!’’, sagde jeg truende og løftede mine hænder frem mod hende. ’’Fint!!’’, råbte hun og sendte mig et surt blik før hun forsvandt ind af døren til personalerummet. Cassandra sad henne ved skranken og stirrede på drengene med åben mund, hvilket jeg ikke kan bebrejde hende for. ’’Hej Cassandra’’, sagde jeg og vinkede halvakavet til hende. Hun smilte og sagde ’hej’, men hendes øjne var kolde.

Sidste sommer havde Cassandra haft sin kæreste med på arbejde, og jeg, som ikke vidste noget om at hottien var optaget, prøvede at score ham. Cassandra fik et flip, forståeligt nok, det ville jeg også have fået, men jeg vidste jo ikke han var taget! Og hun ville sikkert ha’ kradset mine øjne ud, hvis ikke Elisa var kommet mig til undsætning.

 

’’Hvorfor skulle hun tage sine kontaktlinser ud? Det vil da ikke være så godt hvis hun ikke kan se’’, lød det forvirret bag mig. Jeg vendte mig mod dem, og mærkede igen den kildende fornemmelse i maven over at jeg faktisk er her sammen med dem. ’’Det er ikke rigtige kontaktlinser, det er fordi hun bruger farvede kontaktlinser, hvilket jeg slet ikke forstår for hun har verdens smukkeste øjne, men måske fordi de er så unikke og folk har været nogle misundelige røvhuller…’’. Pis nu snakkede jeg jo med 180 kilometer i timen, så jeg stoppede med det samme mit vandfald af ord, som Elisa altid kalder det. ’’Bare vent til i ser dem’’, sagde jeg og smilte forlegent, hvorfor skulle jeg også være sådan et sludrehoved?! Louis grinte og jeg rødmede, mens jeg mentalt sparkede mig bag i. Tavsheden sænkede sig, jeg var for forlegen til at snakke igen, hvad nu hvis jeg bare begyndte at plapre igen? For fanden Marleena Johnson, tag dig sammen, det er jo One Direction du står sammen med, og du får nok aldrig en mulighed som den her! Men på den anden side, hvad nu hvis de ikke gider snakke med mig og bare gerne ville finde Niall så de kunne komme hjem.

 

Et grin hev mig ud af mine deprimerende tanker og jeg kiggede op fra gulvet. Elisa kom forsigtigt gående ud af personalerummet, og jeg glemte med det samme mine tanker og sukkede opgivende. ’’Elisa’’. Hun havde sine fingre låst fast i sit hår, og hevet håret foran ansigtet, så man slet ikke kunne se noget af ansigtet. Hendes trillende latter lød bag håret, hun kunne også se hvor dumt det var, men hun blev ved med at holde håret foran ansigtet. Jeg gik hen mod hende, men hun trådte ud for min rækkevidde og bakkede bagud. Jeg gispede da jeg så en meget velkendt, og mega lækker, blond fyr liste sig om bag hende. Elisa lagde mærke til det, og vente sig om, lige i dét Niall rakte armene frem mod hende. Hun skreg af forskrækkelse, og knækkede derefter sammen af grin. Niall knækkede også sammen da han hørte hende grine, og sammen lå de og bogstaveligtalt ROFL. En arm lagde sig afslappet på min skulder, og jeg kiggede ind i et par fantastiske grønne øjne. Harry havde også svært ved ikke at grine, helt ærligt kombinationen af Elisas og Nialls grin var seriøst til at dø af grin over. Elisa lå på siden og hev efter vejret, med Niall en meter fra hende i samme position. De havde ansigterne vendt mod hinanden, og jeg så Niall kigge nysgerrigt på Elisa. Jeg undertrykte et smil, og puffede i stedet til Elisa med min fod. Et gisp undslap Nialls læber, og det gik op for mig at Elisas øjne nok var synlige. Hun satte sig op med et set og slog hænderne for øjnene som et lille barn. Nialls mund var stadigvæk lettere åben, mens han satte sig op, men til min lettelse så han ikke forfærdet ud. Bare overvældet. ’’Eeeeeej jeg vil også se!’’, kom det fra Louis. ’’Os mig’’, lød det surmulende fra min side. Elisa sukkede og mumlede noget i retningen af ’’Så er i selv uden om det’’, mens hun fjernede sine hænder. Alle som en gispede drengene da de så hendes øjne. De var helt himmelblå, så blå at du næsten kunne flyve væk når du så ind i dem, men det var ikke særlige ved dem. I stedet for en sort pupil i midten af de små stykker himmel, var der i stedet en lysegrå, som flød sammen med den blå farve. Hun bed sig nervøst i læben og kiggede afventende på drengene. Niall var den første der sagde noget, og han lød så overvældet da han sagde det: ’’Det er de smukkeste øjne jeg nogensinde har set!’’. Han begyndte at hoppe op og ned som om nogen lige havde givet ham en energidrik. Elisa sukkede lettet og kunne ikke lade vær med at smile. ’’Tusind tak Niall, men jeg må nu sige at dine øjne også har en hvis skønhed i sig’’. Niall rødmede, og smilte over hele femøren. ’’Jeg er enig med Niall, det er nogle sindssyg smukke øjne’’, istemte Zayn, som slet ikke har sagt et eneste ord i boghandlen. De andre drenge istemte, og Liam rakte en hjælpende hånd frem mod Elisa. Jeg var ved at springes af glæde på hendes veje, selv om det ikke kom bag på mig at de var så bjergtaget af hendes øjne. Men der er nogle, som jeg personligt vil kalde vaske ægte røvhuller som har fået erstattet deres hjerner med en myrenyre, som kalder hendes øjne for vanskabte. ’’Hvorfor er de sådan? Jeg mener hvorfor er din pupil grå?’’, spurgte Louis nysgerrigt, og Niall stoppede sin hoppende dans, hvis man da kan kalde det dans.

 

Elisa trak på skuldrende med et lille smil på læben. ’’Jeg var født blind og har været indtil for snart tre år siden’’. Drengene kigger spørgende på hende, men hun undgår deres blikke, og vente sig mod Cassandra. ’’Cassy kan du godt lukke biksen i dag? Så skal jeg nok gøre det i morgen’’, spørger Elisa med et let tonefald og smilte til sin kollega. Cassandra nikkede og sendte mig et koldt blik inden hun vendte tilbage til en eller anden bog. Elisa forsvandt uden et ord ind gennem døren til personalerummet og kun ud få sekunder efter med sin vinterjakke. ’’Hvordan fik du synet tilbage?’’, spurgte Zayn da hun kom tilbage. Et forpint udtryk gled over hendes ansigt, men sekundet efter var det væk, og i stedet erstattet med et udtryksløst ansigtsudtryk. ’’Ikke for at være ond eller noget, men det vil jeg helst ikke tale om’’, sagde hun efter noget tid. Jeg så ud af øjenkrogen Niall stirre på hende, med øjne der lyste af beundring og forundring. Som om han kunne føle at jeg kiggede på ham, kiggede han op og hurtigt væk igen, som om han var blevet fanget i noget han ikke måtte. ’’Når, jeg er i hvert fald hundesulten nu, nogen der vil med ned og få en bid med?’’, spurgte Elisa, desperat efter at skifte emne. ’’MAD’’, råbte Niall højt og fik Elisa til at hoppe af forskrækkelse. ’’Jeg er frisk’’, sagde han med en lille stemme, da Elisa sendte ham et skulende blik. Hun begyndte at grine igen og kørte hænderne igennem sit hår. Man kunne høre hvordan knuderne prøvede at stoppe hendes fingre, men de måtte give op. ’’Samme her’’, sagde Louis og rakte hånden op i luften, som en eller anden skoleelev. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, den dreng var sååååå sjov! ’’Også mig’’, sagde jeg og prøvede at efterligne Louis’ bevægelse. Han sendte mig et dræberblik men jeg rakte bare tunge af ham. Elisa og jeg fik øjenkontakt og hun sendte mig et stort smil, som fik mig til at smile uden at vide det. Hun er og vil altid være, min bedste ven, eller nærmere søster. ’’Glem ikke mig, der er jo nogen der skal holde øje med Louis’’, sagde Harry med sin sexede hæse stemme. Wow Marleena, stop før du begynder at gå fra celeb crush til forelskelse. Du ved jo udmærket godt at det er udelukket! Jeg rystede på hovedet af mig selv og havde slet ikke hørt at Liam og Zayn også skulle med, så det var lidt underligt at de alle stirrede på mig. ’’Hvad?’’, spurgte jeg om, og kiggede op på Harry, som bare grinte. ’’Hun skal også med’’, sagde Elisa og jeg begyndte at rødme, mens jeg sendte Elisa et taknemligt smil. ’’So let’s go!!’’, råbte Louis, og styrtede ud af døren. Vi fulgte alle grinene efter, og jeg kunne ikke lade vær med at lægge mærke til hvor glad Elisa var.

 

Elisas P.O.V

’’Når hvor skal vi så gå hen?’’, spurgte jeg, og kunne for alvor mærke at jeg ikke rigtigt har fået noget at spise hele dagen. ’’Hmmmmmm hvor vil i gerne hen?’’, spurgte Liam og kiggede på Marley og mig.Jeg trak på skuldrende. ’’Et sted hvor der er noget spiseligt’’, sagde jeg, og min mave rumlede i bekræftelse. Drengene grinte, og jeg sendte dem alle et surt blik. Niall stoppede med det samme med at grine da hans mave også rumlede, og nu var det min tur til at grine. Niall puffede surt til mig med skulderen, men jeg sendte ham bare et drillende smil. Vi gik ned af gaden, der var overraskende få taget betragtning af at det var søndag og klokken kun var seks. ’’Hvad med Nandos?’’, foreslog jeg, da de endnu ikke havde bestemt sig for hvor vi skulle spise. Drengen som krøltoppen havde kaldt Louis, gispede dramatisk og slog hænderne op for munden. Jeg daskede ham på armen og sendte ham et irriteret blik. ’’Du begynder at minde mig om Niall’’. Jeg kiggede på den brunhårede dreng, med nogle rolige brune øjne, som bare sendte mig et uskyldigt blik. ’’Jeg kender ikke rigtigt Niall, så jeg kan hverken be- eller afkræfte’’, sagde jeg, mens jeg overvejede hvordan jeg kunne spørge ind til deres navne. Jeg overvejede at trække Marleena til siden og spørge hende, men hun stod og snakkede med Krøltoppen, mens hun smilte sit flirtende smil, så der var nok ikke noget hjælp at hente der. For helvede da os, tænkte jeg, og bed mig i læben.

 

’’Hvad er der?’’, spurgte Niall, jeg kunne ikke lade vær med at smile af hans accent, det er noget af det sødeste jeg længe har hørt. Jeg kiggede på de andre, tjekkede at Louis, den sorthårede og den brunhårede fyr var nok optaget af noget andet. ’’Hvad hedder de andre drenge?’’, hviskede jeg, og jeg kunne ikke lade vær med at rødme, hvorfor fanden kunne jeg ikke lytte lidt mere når Marleena snakkede om dem! Niall gav et højt grin fra sig, hvilket fik mig til at rødme endnu mere. ’’Bare rolig jeg skal nok rede dig’’. Han lagde armen om min skulder og jeg mærkede en ukendt følelse tage plads indeni mig, men jeg rystede det af mig. ’’Ham med krøllerne er Harry, ham du daskede på armen er Louis, ham med det perfekte hår er Zayn og daddy-o der over er Liam’’. Mens han snakkede, pegede han diskret på hver af drengene. ’’Tak’’, sagde jeg og han begyndte bare at grine, nok fordi jeg lød så lettet. Vi gik ind på Nandos, jeg sad mellem Niall og Louis, mens Marleena sad yderst, ved siden af Harry. Niall bestilte dobbelt så meget mad, og jeg kunne ikke lade vær med at grine, for han nåde faktisk at spise det færdigt før alle os andre. ’’Hvordan fanden kan du spise så meget?’’, spurgte jeg, mens jeg tog noget mere salat i munden. ’’Det er fordi vi har erstattet Nialls mave med et sort hul’’, sagde Louis alvorligt. Jeg grinene, de var virkelig dejlige at hænge ud med. selv om jeg lige har mødt dem, og det måske var liiiiiidt for hurtigt sag, men det var meget afslappet. ’’Oh my god!!! Det er One Direction!!!’’. Jeg frøs med det samme, og havde det som om bogen havde smidt isterninger ned af min ryg. Til min forfærdelse kom Alicia og hendes slæng gående hen imod os.

 

Alicia var skolens diva, og lige siden jeg begyndte på skolen og ved en fejl kom til at smække min skabslåge i hovedet på hende, har hun hadet mig og ja gjort skolen til et helvede. Det var en af grundende til at jeg gik med kontaktlinser.

 

Da jeg lige begyndte på skolen gik jeg ikke med kontaktlinser, mor plejede at sige til mig at jeg havde de smukkeste øjne og jeg savnede hende sindssygt dengang, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at mindes hende. Når, men efter jeg fik gjort mig fjender med Alicia, vendte skolen sig på en måde imod mig. Ikke alle selvfølgelig, men størstedelen som frygtede Alicia og hendes rige far. Jeg kiggede ned i salaten og gemte mig igen bag mit gyldne hvide hår, mens jeg ønskede jeg kunne synke i jorden. ’’Åh hej Marleena, jeg vidste ikke du kendte One Direction’’. Jeg kunne skimte hendes figur gennem mit hår, og jeg så hvordan hun langsomt vendte sig mod mig. ’’Hej Freak’’. Hendes stemme var sukkersød, man skulle tro at det var noget hun kaldte mig, i ved som en veninde kærligt kalder en anden veninde. Men jeg kunne høre den hånlige undertone i hendes stemme, og jeg blev helt kold indeni, mens forskellige minder fløj rundt i mit hoved, hvor hun også havde brugt den der sukkersøde stemme. ’’Jeg må indrømme, jeg vidste ikke at One Direction var til velgørenhed, for det vil udelukkende være grunden til at de er sammen med dig’’, hviskede hun, en anelse for højt. Jeg stivnede, men mærkede en hånd gribe fat i min inder bordet, og gav den et lille klem. Jeg skævede til siden og så Niall stirre på Alicia med vreden og afskyen lysende ud af øjnene. ’’Alicia når du hvisker sådan her, så kan man godt høre dig’’, hviskede Marleena lige så højt at hun faktisk bare kunne have sagt det normalt. Harry grinte og Zayn hviskede ’’Burn’’ til Liam som prøvede at skjule sit smil. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, og kiggede endeligt op fra min salat. Alicia bakkede bag ud, og jeg så et lille glimt af jalousi i hendes øjne, da hun kiggede på mig. Men jeg var for bekymret for hvilken hævn hun ville tage i morgen til at fryde mig over det.

 

De forsvandt ud af døren, og jeg kunne ikke lade vær med at sukke lettet. ’’Kæft en bitch’’, sagde Niall under hans åndedræt. Jeg nikkede og lagde først mærke til nu, at han stadigvæk holdt mig i hånden. ’’Hvordan kan det være at du har fået sådan en øøøøh sød veninde Marleena?’’, spurgte Harry og skubbede drillende til hende med sin skulder. ’’Vi er IKKE veninder’’, snerrede Marleena, og alle kiggede forskrækket på hende, mens jeg vendte tilbage til min salat, jeg var den eneste der ikke var færdig endnu! ’’Ro på, det var bare for sjovt’’, sagde Harry og holdte undskyldende hænderne frem. Jeg klemte det sidste salatblad ned, og bestemte mig for at jeg hellere måtte rede Marleena fra at flå hovedet af Harry. ’’De var veninder, Alicia har et talent for at få folk til at føle at de er noget, og så kan hun selvfølgelig gøre det stik modsatte’’. Niall sendte mig et gennemborende blik, og jeg kunne se på ham, at han havde regnet ud hvad Alicia havde fået mig til at føle. Han gav min hånd endnu et klem, men slap den stadigvæk ikke. Ikke at jeg ikke nød det, en dejlig varme bredte sig indeni mig, men Alicias ord om velgørenhed gnavede stadigvæk inde i hovedet. ’’Hvordan gik det så til at du slap af med hende?’’, spurgte Liam nysgerrigt, og alle rettede blikket mod Marleena. Hun begyndte at smile og pegede på mig. ’’Skønheden der over redede mig’’. Hun tog en dyb indånding, og jeg begyndte allerede at tænke mig tilbage til det, da hun begyndte at fortælle om første gang vi mødtes.

 

’’Elisa var lige startet på skolen, og rygterne gik at hun var blind, på grund af at hendes øjne var så anderledes. Alicia overhørte et par drenge omtale Elisa som lækker, og jeg kan sige jer at der blev sat gang i hende. Hun hader når folk kalder andre piger smukke når hun er i nærheden, så hun gik ud for at finde den nye pige. Vi gik selvfølgelig med, jeg må desværre tilstå at jeg var en del af hendes slæng, og vi fandt hurtigt den nye pige. Men Elisa havde slet ikke opdaget os, så hun kom til at åbne sit skab op i hovedet på Alicia, og hun fik et føl! Hun svinede Elisa til, men Elisa stod bare der fuldstændig stoneface, med sine smukke øjne der blev ved med at kigge rundt, som om alt omkring hende skulle kigges på. Men da Alicia begyndte at true hende fik jeg nok, og begyndte at forsvare hende, hvilket så forsagede en lille bitchfight. Da Alicia så løftede sin hånd for at give mig en knytnæve i ansigtet, fløj Elisas hånd frem og stoppede hendes slag. Meget kan man sige om Alicia, og jeg mener vildt meget, men hun er ikke svag. Hun har personlig træner på hver uge og det havde hun også dengang. Men Elisa hun var helt ninja og fik på en eller anden måde undveget alle Alicias slag. Og da det var så der jeg valgte at droppe hende’’, afsluttede hun hendes fortælling og jeg kom tilbage til virkeligheden. ’’kæft en kælling’’, sagde Zayn og de andre nikkede istemmende. ’’Og så har hun været efter jer lige siden?’’, spurgte Niall og slap min hånd for at lægge sin arm over min skulder. Jeg trak på skuldrende. ’’Mere eller mindre’’, mumlede jeg, og hadede de medlidende blikke de sendte os. ’’Det er derfor jeg tager de endelige eksamener et år før, så jeg kan følge med Marleena’’. Drengene kiggede imponeret på mig og jeg kunne ikke lade vær med at smile selvtilfreds, mens Marleena bare rullede med øjnene. ’’Er du sådan en nørd’’, spurgte Louis drillende, og prikkede mig på panden. ’’En vaske ægte bogorm’’, nikkede jeg bekræftende.

 

Liams telefon begyndte at ringe, og han fiskede den hurtigt op af lommen. ’’Hallo’’, sagde han smilende. ’’Åh Hej Paul… ja vi sidder lige på Nandos…. Ja han har det fint nok, vi har det alle fint’’. Der kom en lang pause hvor manden i telefon hvis sagde et eller andet. ’’Vi skal nok tænke os om næste gang’’, sagde Liam og så ret skyldig ud. ’’Ja, ja vi kommer nu så… ja farvel Paul’’. Han lagde på og proppede mobilen tilbage i lommen, hvorefter han kiggede op og sendte mig og Marleena et undskyldende blik. ’’Vi bliver altså nød til at gå, det var vores maneger der lige ringede’’. Jeg nikkede forstående, mens Marleena surmulende stak underlæben frem. Jeg fangede hendes øjne og sendte hende et advarende blik. Hun kunne ikke forvente at de ville være sammen med os for altid, de var jo kendte, jeg er sikker på at de tit tog med fans ud og spise.

’’Neeeeeeeeeeeeeej’’, skreg Louis og lagde armene om mig og klemte mig hård ind til sig. ’’Louis luft’’, sagde jeg åndeløst, mens jeg prøvede at kæmpe mig fri. Han strammede bare grebet, og trak mig op at stå. Jeg kiggede bedende på Niall, som lå grinene på bænken. Der var så ikke nogen hjælp at hente. De andre rejste sig også op, og Liam kom hen imod os, mens han prøvede at overtale Louis til at give slip. Jeg følte mig som et eller andet legetøj, og kunne ikke holde et irriteret suk tilbage, da Louis begyndte at slæbe af sted med mig. Jeg fik vredet mine arme fri, og borede med det samme min fingre ind i siderne på ham. Han slap mig med et latterhyl og jeg hev taknemligt efter vejret. Jeg gabte og lagde først mærke til nu at jeg var træt.

 

’’Nurh pus da, er det over din sengetid’’, kom det drillende bag mig. Jeg kiggede op, og så Zayn stå og smile drillende. ’’Nej i er bare så kedelige at være sammen med’’, gav jeg igen, og grinte da jeg så hans chokerede udtryk. ’’Av’’, sagde han og lød som om han var såret. ’’Når men, så farvel’’, sagde jeg og skrabede lidt i jorden med min fod. Jeg gik hen til Liam, som trak mig ind i et kram, og til min overraskelse mærkede jeg et lille stik i hjertet. Det var mærkeligt at jeg nok aldrig ville se dem igen, tanken gjorde mig ret trist, men jeg rystede den af mig. Marleena begyndte også at kramme farvel, og jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til at hendes kram med Harry var liiidt længere end nødvendigt. Den sidste jeg kom til var Niall, som trak mig ind i et kram og løftede mig op fra jorden, så jeg hang med benene slapt ned. Jeg kunne ikke lade vær med at grine, og kiggede ned på ham. Han holdt mig over jorden, mens han snakkede til mig. ’’Tak for at rede mig i dag’’, siger han og sender mig sit søde smil, selv om der er et trist glimt i hans øjne. ’’Fornøjelsen er min’’, smiler jeg, mens vi stirrede ind i hinandens øjne, som om det kun er os to der er der. Så er øjeblikket forbi og Niall sætter mig ned igen. ’’Farvel’’, råber Marleena og jeg en sidste gang, inden vi går ind til midten af London igen. ’’Okay, det her var officielt den bedste dag i mit liv’’, siger Marleena, og begynder at hoppe op og ned, mens vi går. Jeg smilte, men jeg lyttede kun til med halvt øre, da hun begynder at snakke om drengene og hvor meget de passer til beskrivelserne i bladende. Det havde bestemt været en god dag, men det føltes så uvirkeligt. Jeg bed mig i læben og tog mig i at selv i at håbe at møde dem igen.             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...