Milles: Selvmordsbrev. (Nummer 1 i Mille serien)

"Jeg ved at alle kan lide mig. Det er præcis den grund jeg har til ikke at blive her på jorden..."

0Likes
1Kommentarer
6071Visninger
AA

1. Brevet.

Hej.  Eller hvordan man nu starter et selvmords brev.  Jeg starter bare med et lille akavet: hej.  Ligesom jeg er.  Lille og akavet.

Jeg har et par få grunde til ikke ville være på denne jo længere.  Måske et par flere ting end jeg rent faktisk har, eller rettere sagt havde.  Når i læser dette, er jeg sikkert allerede død.

Jeg gøs ved tanken.  Jeg ville rent faktisk gerne dø, ja, men jeg har jo lige præcis ingen erfaring omkring det at dræbe sig selv.  Jeg vælger den udvej min mor valgte.  Overdosis.  Jeg ved at min pap mor, der åbenbart elsker mig, gemmer en stor pakke hovedpine piller i det store medicinskab på gæste toilettet.  Man kunne vel godt kalde det en førstehjælps skab, for der er alt man har brug for hvis man er syg, eller er kommet til skade.  Alt fra A vitaminer, til gips.

Jeg ved at alle elsker mig.  Det er også en grund.  Jeg hader at folk ser op til mig.  Jeg hader det simpelthen.  Jeg har måske et liv de fleste piger ville have.  Jeg har alle de der fantastiske ting.  Den bedste ting jeg har, er en koncert billet med Black eyed peace.  Jeg er ikke sådan som de andre.  Jeg er ikke 'beliber' eller 'directioner'.  Jeg syntes de synger forfærdeligt.  Black eyed peace og Fergie er bare toppen.  Jeg kan - eller kunne - lide rap en smugle.

Jeg savner min mor.  Det er min 3. grund.  Der er sikkert et eller andet der kaldes "lyset," som de kalder det i Ghost Whisperer.  Jeg er ikke en vampyr pige.  Jeg kan ikke fordrage Twilight.  Og når de snakker om de "fantastiske" romantiske scener i filmen, er jeg helt Clueless.  Men jeg elsker spøgelser.  Det er derfor jeg er en kæmpe fan af Ghost Busters og Ghost Whisperer.  Der er ingen jeg kan dele det med.

Jeg ville ikke skrive min fjerde grund.  Min fjerde grund ville gøre for ondt på de mennesker der holdt af mig.  Jeg hader alle. Man kunne godt kalde mig emo, hvis jeg gik med det make- up jeg rent faktisk gerne ville.  Sort øjenskygge under øjet.  Så er der min femte grund.  Den holder jeg også hemmelig.  Ikke fordi at det ville såre nogen.  Men bare fordi at det gør for ondt bare at stirre på de ord jeg ville skrive hvis jeg skrev det.  Men jeg cutter.  Jeg har lidet af selvmords tanker og cutting siden min mor døde.  Hun var min rollemodel.  Og model, faktisk også.  Hun var utrolig skøn, og smuk.  Men hun dræbte sig selv efter mine forældre skiltes.  Hun begyndte at ryge, og så stoppe med at passe på sin krop.  Hun var ikke i stand til at passe på mig.  Jeg får en klump i halsen bare af at tænke på det.  Min mor døde af overdosis af kokain.  Det VAR selvmord.  Det var ikke bare et eller andet mede at hun tog noget om dagen.  Nej, hun havde sgu slugt to hele pakker

Min fjerde grund er simpel.  I ville kunne forstå den.  Eller måske have en anelse om hvad det er.  Jeg hader min krop.  Jeg har så mange grimme muskler på kroppen, som jeg ikke engang kan bruge.

Folk er faktisk misundlige på min krop.  Nok fordi jeg er cheerleader, og akrobat.  Men skid på det.  Jeg hader den.  Og jeg føler mig tyk i den uniform vi skal have på i cheerleading.  En virkelig kort top der bare dækker mine bryster. Og en lårkort nederldel, der fik mig til at føle mig top usikker.

Ses på den anden side.

//  Mille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...