Trouble Maker - One Direction(SLETTES MÅSKE)

To helt forskellige piger, tager til to helt forskellige One Direction koncerter, på helt forskellige tidspunkter. Hver især møder de Harry Styles, som tager dem med om backstage. Han flirter lidt med dem, og de holder kontakten. De mødes med ham, på forskellige tidspunkter, og de ved overhovedet ikke, at han faktisk har noget kørende med dem begge, på samme tid, men de to piger møder hinanden, og begynder at snakke sammen. Hvad vil der ske? Vil Harry blive opdaget? Vil pigerne blive bedste venner? Følg med i - Trouble Maker - One Direction.

Hailey Allen, skrives af Lauraen.

Emily Green, skrives af Sylt.

Harry Styles, skrives af Regine.

God fornøjelse.

38Likes
40Kommentarer
4607Visninger
AA

9. Intet svar - Haileys synsvinkel.

Jeg var spændt på endnu en aften, hvor jeg kunne skrive med Harry. Jeg følte, at jeg levede i en lykkebobbel, hvor kun ham og jeg befandt os i. Jeg håbede bare ikke, at han ville springe den. Jeg forstod stadigvæk ikke, hvorfor jeg dog ikke bare kunne være glad og nyde tiden nu og her, men hver gang jeg fik en besked fra ham, tænkte jeg automatisk, at det måske var den sidste.

Jeg havde fået en besked på facebook, og jeg åbnede den med det samme. Jeg læste hurtigt navnet, og mit hjerte sank en anelse, da jeg så, at det ikke var Harry. Jeg trykkede alligevel på beskeden. 

Hejsa Hailey!

Jeps, jeg er også One Direction fan, og det kunne være fedt at skrive med dig, da du lyder virkelig sød. Min rigtige far er desværre ikke i live mere, så min mor forkæler min søster og jeg nogle gange, hun betalte hendes kørekort og tur til Paris, imens jeg fik lov til at komme til en One Direction koncert, det var vildt hyggeligt, og mig og min veninde gik derefter i byen, sammen med 100 andre 1D fans, fed fed aften, hvad med dig?

Hilsen Emily. 

Mit hjerte hoppede på plads igen. Emily, pigen jeg havde skrevet til. Det havde jeg næsten glemt. Jeg smilede for mig selv; det var en god start. Jeg skrev hurtigt et svar:

Dav igen!

Jeg er virkelig ked af at høre det med din far. Jeg er selv enebarn, og jeg fik en billet i fødselsdagsgave. Jeg havde også en vildt fed aften! Min veninde og jeg var også derinde sammen, og vi hyggede os gevaldigt. En af de fedeste ting jeg har oplevet.  Ansøger lige!

Hilsen Hailey. :D

Jeg valgte ikke at fortælle om backstagepasset og, endnu vigtigere, Harry. Jeg ville måske fortælle det senere, hvis vi gik hen og blev ufatteligt gode veninder, men helt ærligt, hvad var chancerne?  Jeg gik ind på hendes profil og ansøgte hende som ven, som jeg havde sagt jeg ville gøre. Derefter gik jeg ind i mine beskeder med Harry. Han havde ikke skrevet noget siden sidst. Jeg rynkede brynene og skrev et hurtigt 'Hej :D', selvom han var offline. Forhåbentlig ville der ligge et svar parat næste gang jeg loggede på. Jeg hev min mobil og af lommen og skrev også en sms til ham. Han havde vel sin mobil på sig, ikke? 

Jeg surfede lidt rundt på nettet og endte på en side med billeder af 1D. Jeg copy/pastede nogle billeder af Harry ind i paint, og satte dem sammen i en collage. Jeg smilede for mig selv over resultatet, men lukkede programmet uden at gemme. Hvilken pige på atten har collager af sin berømte flamme liggende på sin computer? Jeg tjekkede min mobil. Ingen sms'er. Jeg gik ind i vores samtale. Jeg havde sendt beskeden. Han har nok bare ikke tid til at svare, sagde jeg til mig selv og lagde mobilen fra mig. Jeg fortsatte med at surfe.

Efter aftensmaden løb jeg ind på mit værelse og greb igen min mobil. Der var gået flere timer siden jeg havde sendt beskeden. Ingen sms'er. Jeg sank ned i min skrivebordstol. Hvorfor svarede han ikke? Okay, måske var jeg lidt utålmodig. Han var måske midt i en koncert. Så kunne jeg da ikke forvente svar allerede, vel? Og måske var det virkelig bare en stor joke. Måske ville han virkelig ikke mødes med mig igen. Jeg var begyndt at tro på det, det var jeg virkelig. Jeg var hoppet i med begge ben,  og selvom jeg i starten havde sprællet vildt med armene, var jeg hurtigt stoppet igen. Jeg lof mobilen falde ned i mit skød og gik ind på Jack Jacksons væg. Jeg stirrede på det blå-grå startprofilbilede på siden, hvor Harry skulle have kigget på mig i et billede. Jeg lukkede internettet ned og åbnede et spil 7-kabale. Jeg plejede altid at spille 7-kabaler for at pleje mine kærestesorger. Selvom det var fjollet, jeg havde jo kun mødt ham én gang, og vi havde ikke været i nærheden af at være kærester. Knap nok venner. Men alt for at komme på bedre tanker, ikke? 

Der var heller ikke noget svar næste dag. Der var heller ikke noget svar fra Emily. Hun havde nok travlt. Hun havde jo også et liv bag skærmen. Jeg klikkede ind på hendes profil igen, og klikkede mig ind på hendes profilbillede. Jeg betragtede kun billedet kort, da jeg jo havde set det før. Jeg trykkede mig langsomt igennem hendes profilbilleder, og ser hende udseende blive yngre og yngre. Jeg smiler for mig selv, da jeg ser hendes udvikling baglæns. Da jeg er færdig med albummet klikker jeg mig ind på et nyt. Jeg har noget med billeder. 

Jeg klikkede hen på at billede af en koncertbillet. Jeg kneb øjnene sammen og læste koncertens navn. One Direction. Så havde hun altså været til koncert. Jeg smilede og trykkede synes godt om. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...