Trouble Maker - One Direction(SLETTES MÅSKE)

To helt forskellige piger, tager til to helt forskellige One Direction koncerter, på helt forskellige tidspunkter. Hver især møder de Harry Styles, som tager dem med om backstage. Han flirter lidt med dem, og de holder kontakten. De mødes med ham, på forskellige tidspunkter, og de ved overhovedet ikke, at han faktisk har noget kørende med dem begge, på samme tid, men de to piger møder hinanden, og begynder at snakke sammen. Hvad vil der ske? Vil Harry blive opdaget? Vil pigerne blive bedste venner? Følg med i - Trouble Maker - One Direction.

Hailey Allen, skrives af Lauraen.

Emily Green, skrives af Sylt.

Harry Styles, skrives af Regine.

God fornøjelse.

38Likes
40Kommentarer
4401Visninger
AA

3. Got my number - Harrys synsvinkel

Harrys Synsvinkel.

Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter hende, da hun med småtrippende skridt forlod rummet og dermed mig. Tilbage var kun Louis og jeg, selvom jeg ligenu ville foretrække, at jeg var et andet sted. "Nå, du fik nok snakket med en pige backstage, igen", sagde han og lagde tryk på igen, som gjorde det hele bare en smule mere pinefuldt. Jeg sukkede dybt og undgik hans blik, "Louis... Det er meningen, at vi skal snakke med dem, som bruger penge på backstagebilletter". Louis kunne ikke holde et lille fnis inde. "Så er det da godt, at du tager dig såå godt af dem". Jeg himlede med øjnene bare for at vise, at han tog fejl, selvom jeg inderst inde godt vidste, at jeg var for sød ved pigerne.

Men hvad kunne jeg ellers gøre? Lade dem sidde inde ved de andre, helt røde i hovedet, uden overhovedet ikke få noget ud af det, andet end at se os være lidt for skøre selvfølgelig. Dog kunne jeg sagtens se, hvad Louis mente med det. Det endte altid med det samme, sådan næsten altså. De kommer rystende ind, ved ikke helt hvad de skal sige, vi prøver at opføre os, som vi ville gøre, hvis hun ikke var der, for at få hende til at føle sig bedre tilpas. Så ville jeg tage hende med ind i et andet rum, snakke med hende om alt og intet, indtil tiden løber ud, og vi må videre.

Denne gang var det anderledes, men det vidste Louis bare ikke.

Denne gang havde jeg faktisk virkeligt kunne lide pigen, Hailey. Så meget, at jeg endte med at give hende mit nummer, noget jeg aldrig havde givet til en fan før, i hvert fald ikke en, der var kommet backstage. Men det havde Louis selvfølgelig ingen idé om, og jeg havde for alt i verden heller ikke tænkt mig at fortælle ham det. Hvis jeg gjorde det, ville han med garanti fortælle det til de andre drenge, og så ville de drille mig med det resten af mit liv. Nej, det var bedst, at de ikke vidste det, i hvert fald ind til videre.

Jeg fulgte med Louis ind til drengene i det andet rum, hvor jeg lod mig synke sammen i en sofa med lukkede øjne. Men drengene lod mig selvfølgelig ikke være, og efter blot et par sekunder kunne jeg mærke en vandstråle, som sjovt nok ramte mig lige midt i ansigtet. Da jeg åbnede øjnene, sad alle og kiggede væk, selvom man kunne se, at de var ved at bryde sammen af grin. Min hånd greb straks om min vandflaske, som jeg hurtigt åbnede, og med et par få tryk fik gjort alle lidt våde. Men det skulle jeg selvfølgelig aldrig have gjort, for det viste sig hurtigt, at jeg ikke var den eneste, der havde min vandflaske ved siden af mig. Og snart var der dømt intet andet end en vaskeægte vandkamp.

Jeg hoppede om bag sofaen, for at bruge den som en slags beskyttelse, men den hjalp ikke specielt meget, og snart var jeg helt gennemblødt, og ligeså var de andre fire. Mit mål havde været Niall, eftersom at jeg var ret sikker på, at det var ham, der havde sprøjtet på mig først. Det kunne selvfølgelig også have været de andre, men af en eller anden grund havde blikket i hans øjne fortalt mig, at det var ham. Efter at have tilbragt så meget tid med de andre drenge, havde man efterhånden lært at tyde deres kropssprog, noget der i situationer som denne kunne være meget nyttigt.

"Okay", råbte Zayn og rejste sig grinende op fra sit skjul bag en anden sofa, "fred... Fred!" Jeg rejste mig grinende op og nikkede. Jeg syntes også det var på tide med fred. Jeg var blevet nok våd for denne gang. Lidt efter lidt rejste de andre drenge sig fra deres skjul og erklærede sig enige. Det viste sig, at jeg langt fra var den, der var blevet mest våd. Niall, som vidst ikke kun havde været mit mål, dryppede stadig og havde ikke én tørt plet. Louis' sokker var stadig okay tøre, men hans trøje kunne bruges til at vaske gulve med, så våd som den var. Liam havde et par tøre pletter et par steder, sikkert fordi han, sidste gang vi havde haft vandkamp, havde været mål for de fleste af os, så denne gang var vi en tand sødere ved ham.

Det så ud til, at Zayn og jeg havde lidt samme skæbne. Vi var ikke ligeså våde som de andre på tøjet, nej, det var håret de havde gået efter. Mit hangt nu næsten fladt og klæbende til mit hovedet, og Zayns så så forfærdeligt ud, at vi ikke kunne lade være med at flække af grin. Dog vidste jeg ikke, om de også grinte af mig, for jeg havde jo ikke et spejl, så jeg kunne se, hvor forfærdelig jeg egentligt så ud.

Jeg vred en smule utilfreds mit hår, så vandet strømmede ud af det i riglige mængder. Det her var helt klart noget af det bedste ved at optræde. Selvfølgelig var det vildt fedt at optræde, mærke vores fans opbakning og hele stemningen, men efter et stykke tid, var vi blevet vant til det, eller i hvert fald næsten vant til  det. For før hver evig eneste koncert er vi vildt nervøse. Selvom vi har prøvet det så mange gange før, kan man stadig lave fejl, så det hele kan stadig gå galt. Derfor var det bare dejligt bare at kunne slappe af og have det sjovt med drengene efter koncerten, bare at fejre at vi havde klaret det og se frem til næste koncert.

En høj lyd fra min lomme fik mig revet tilbage til virkeligheden. Jeg tænkte ikke meget over det, tog bare mobilen frem og begyndte at læse: "Hej Harry, Hailey her :)".

Wow, det var hurtigt. Jeg følte det som var det 5 minutter siden hun gik ud af døren med mit nummer knuget i hendes hånd. Selvom... Jeg så på klokken. Det var faktisk 5 minutter siden hun gik. Hvor gik tiden dog langsomt. Jeg gemte hurtigt hende som kontakt og sms'ede hende så tilbage: "Hej Hailey. Well... Harry her ;)".

Men så fik jeg heller ikke mere fred. "Hvem skriiver du med?", spurgte Louis med en drillende stemme og gik langsomt hen imod mig. Jeg kiggede hurtigt op, mens jeg med den ene hånd gemte min mobil bag på ryggen. "Ikke nogen... Jeg skriver ikke med nogen," svarede jeg hurtigt, men selvfølgelig hoppede han ikke på den, eller skulle jeg sige, at de ikke hoppede på den. For lige pludselig var det ikke kun Louis, der var problemet. Zayn stod bag mig, tog mobilen ud af mine hænder og begyndte at læse sms'erne højt, med stemmer, som han prøvede at gøre til Haileys og min: "Heej Harry, Hailey her, smiley. Heeeeej Hailey. Well. Harry her, blinkende smiley".

Jeg kunne straks mærke, at mine kinder blev en smule lyserøde, og jeg hev med en mine, som skulle se irriteret ud, mobilen tilbage fra Zayn. "Hvem er Hailey?", spurgte Niall, som endnu engang havde fundet en sandwich frem. Jeg slog ud med hånden, som for at sige, at det ikke ragede dem. "Vent!", sagde Louis, hvis øjne pludseligt havde fået et drillende glimt, "det skulle vel ikke være hende, der var her lige før... Du ved, med backstagebillet?".

Det var ikke noget spørgsmål, det var en fact, og jeg vidste det godt, så jeg svarede ham ikke. Jeg kiggede bare pinligt berørt på mine sko. Man kunne da heller ikke skjule noget for de drenge. Men det skulle jeg ikke have gjort, for de var åbenbart ikke helt overbevist om Louis' teori, og nu havde jeg nærmest sagt til dem, at det Louis sagde var rigtigt. "Uha, Harry er hurtig på den, hva'?" sagde Liam grinende.

Igen slog jeg bare ud med armen og lod mig synke ned i sofaen. Jeg havde virkeligt fortrukket, at de ikke havde vidst det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...