Trouble Maker - One Direction(SLETTES MÅSKE)

To helt forskellige piger, tager til to helt forskellige One Direction koncerter, på helt forskellige tidspunkter. Hver især møder de Harry Styles, som tager dem med om backstage. Han flirter lidt med dem, og de holder kontakten. De mødes med ham, på forskellige tidspunkter, og de ved overhovedet ikke, at han faktisk har noget kørende med dem begge, på samme tid, men de to piger møder hinanden, og begynder at snakke sammen. Hvad vil der ske? Vil Harry blive opdaget? Vil pigerne blive bedste venner? Følg med i - Trouble Maker - One Direction.

Hailey Allen, skrives af Lauraen.

Emily Green, skrives af Sylt.

Harry Styles, skrives af Regine.

God fornøjelse.

38Likes
40Kommentarer
4404Visninger
AA

7. Bad guy - Harrys synsvinkel

Ingen vidste noget om det, altså ingen bortset fra mig selv. Pigerne vidste selvfølgelig også, at jeg skrev med dem, men ikke at jeg også skrev med en anden. På den ene måde følte jeg mig virkelig dum, dum og ond. Ingen af pigerne havde fortjent det, men på den anden side var det jo bare en harmløs flirt, det havde været noget andet, hvis det havde været to vilde forelskelser.

I det samme blev jeg afbrudt af en sms, som sjovt nok var fra Emily, lige en af dem jeg tænkte på. "Har du facebook? :)". Ret sjovt hun lige skulle spørge om det faktisk, det havde Hailey jo næsten lige spurgt om. Jeg skyndte mig at logge ud af Jack Jackson og trykkede hurtigt 'Opret ny bruger', jeg kunne jo ikke bruge en af mine andre og da slet ikke Jack, tænkt hvis de begge slog noget op på min væg eller sådan noget! Det ville klart ende i en skandale, så det var altid bedst, bare at oprette en ny.

Kort tid efter svarede jeg hende hurtigt, "Greg Gregson, har ansøgt dig ;)". Jeg vidste godt, at stort set alle mine navne, er og bliver utroligt uopfindsomme. Men ærligtalt, så orker jeg ikke være opfindsom og på denne måde, får pigerne også lidt sjov ud af det, så det går nok. Lidt efter tikkede der et svar ind og jeg skyndte mig at hale mobilen opad lommen, "HAHA! Opfindsomt var?!". Jeg kunne ikke lade være med at smile stort. Emily var bare sådan en glad person. Hun kunne sikkert få hvem som helst til at grine, ved blot at sige eller skrive et par få ord. Hailey var lige modsat, hun var genert, en smule indelukket, men helt klart også sød og pæn. Det var virkeligt to modsætninger, jeg havde at gøre med.

"Vas happenin'", spurgte Zayn højt, i det han med et kæmpe smil slyngede sig over sofaen og satte sig ved siden af mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, men besluttede mig for bare at sige noget, hvad som helst. Det ville nemlig virke mere mistænkeligt, hvis jeg slet ikke sagde noget. "Øh...", tøvede jeg, "Ikke rigtigt noget". Jeg undgik hans blik, men kunne alligevel mærke, at hans blik var rettet imod mig.

"Aha, du skriver altså med en pige", sagde Zayn i en både grinende og drilsk tone. Endnu engang måtte jeg ungå hans blik, jeg vidste, at jeg ville afsløre mig, hvis jeg så ham i øjnene. Pludseligt ændrede Zayns tone sig, den var ikke længere drilsk og grinende. Nej, nu var den en smule trist og forvirret, "Du skriver altså med to piger".

Det var først nu, jeg så ham i øjnene, altså virkeligt så ham i øjnene. "Du må ikke fortælle det til de andre, især ikke Louis", sagde jeg med en bedende stemme.

Zayn sad og betragtede mig i et stykke tid, før han svarede på min bøn. "Jeg skal nok lade være med at fortælle det til nogen, på én betingelse". Jeg skulle lige til at sige, at jeg ville gøre alt, men han afbrød mig, "Du bliver nød til at stoppe med at skrive med en af dem".

Pludseligt var jeg ikke så ivrig efter at sige noget mere, faktisk blev jeg ret stille. Skulle jeg stoppe med at skrive med en? Bare sådan stoppe uden nogen advarsel. Jeg havde altid behandlet kvinder ordenligt, i hvert fald var syntes jeg, at jeg altid havde gjort det. Og det at stoppe med at skrive, stoppe med at svare, det var ikke at behandle kvinder ordenligt. Men jeg blev nød til det, de andre måtte ikke få noget at vide.

"Okay...", mumlede jeg, i det jeg dovent rejste mig op. Nu havde jeg lovet det, nu skulle jeg gøre det. Jeg skulle bare finde ud af, hvem jeg skulle stoppe med at skrive til.

Ærligtalt ville jeg vildt gerne fortsat skrive med begge, de var fantastiske på hver deres måde. Det var det, der gjorde det så svært, de var forskellige, i den grad.

"Godt Harry", sagde Zayn, som straks lød mere afslappet, "det er sådan det skal lyde". Jeg prøvede at nikke og sende ham et smil, men det blev bare til en sur grimasse. Zayn kastede sig i samme øjeblik tilbage samme vej, han var kommet fra og forsvandt lidt efter ud af døren. Nu havde jeg tid til at tænke, tænke over hvem jeg skulle droppe.

Hvis jeg overhovedet skulle droppe nogen, måske ville Zayn ikke opdage, hvis jeg stadig skrev med dem begge! Men på den anden side... Dårlig idé, jeg ville aldrig kunne lyve overfor ham, eller overfor mig selv for den sags skyld.

Det gjorde ondt at se sandheden i øjnene, eller hvad man nu siger. For jeg blev virkeligt nød til at vælge og vrage, ligemeget hvormeget jeg end havde imod det. Men jeg kunne ikke bare vælge sådan lige med det samme, og det vidste Zayn forhåbentligt godt. Nej, denne sag krævede masser af overvejelser.

Man kunne på ingen måde sammenligne det med noget, dette var hårdt både for mig og pigen det gik ud over. Den anden pige, hende jeg endte med at vælge, ville bare leve lykkeligt videre, uvidende om hvorfor jeg stadig skrev med hende.

Jeg sukkede dybt og lagde mig træt ned i sofaen, jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle vælge. Jeg havde kun mødt dem begge en gang, de var begge meget forskellige og også meget søde. Hvordan i alverden skulle jeg kunne vælge udfra det?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...