Trouble Maker - One Direction(SLETTES MÅSKE)

To helt forskellige piger, tager til to helt forskellige One Direction koncerter, på helt forskellige tidspunkter. Hver især møder de Harry Styles, som tager dem med om backstage. Han flirter lidt med dem, og de holder kontakten. De mødes med ham, på forskellige tidspunkter, og de ved overhovedet ikke, at han faktisk har noget kørende med dem begge, på samme tid, men de to piger møder hinanden, og begynder at snakke sammen. Hvad vil der ske? Vil Harry blive opdaget? Vil pigerne blive bedste venner? Følg med i - Trouble Maker - One Direction.

Hailey Allen, skrives af Lauraen.

Emily Green, skrives af Sylt.

Harry Styles, skrives af Regine.

God fornøjelse.

38Likes
40Kommentarer
4399Visninger
AA

11. A night to remember - Emilys synsvinkel.

Jeg vågnede af solen, der ramte mit ansigt. Jeg lå længe op kiggede ud i luften. Det var fredag. Endelig var det fredag. En dag med flirten, snak og måske et lille kys. Det ville blive den bedste dag i mit liv, endda bedre end den dag, jeg mødte ham. Jeg kunne danse, danse til den lyse ende, endda danse til jorden forsvandt under mig.

Mit hjerte hamrede. Ville det blive akavet, når jeg trådte ind i caféen? Eller ville jeg glide, så alle bare rettede deres øjne imod mig? Eller ville jeg være så uheldig at glemme tiden, så jeg glemte at tage bukser på, så jeg kom der uden bukser, med en gammel slidt trøje og vådt, klamt hår?

Alle de spørgsmål satte et sæt i mig. Jeg begyndte at skynde på mig selv, men dog alligevel slappe lidt af. Stressede jeg for meget? Nej.. Jeg ville jo nødig ende i situationen uden bukser eller noget andet, der kunne være lige så galt.

Jeg tog det tøj, jeg havde lagt frem dagen før, på og tog mine sorte converse på mine fødder. Jeg lod mit hår hænge, men tog dog en lille hårlok og flettede, som jeg derefter placerede bag mit øre. Mit hår var lige som jeg havde forestillet mig, og det samme var mit tøj. 

Min sorte langærmede trøje hang perfekt over mine lyseblå jeans. Jeg beundrede mig selv og tog en enkel sølv hjerteformet halskæde om halsen. Jeg smilede og rette lidt på jakken, efter jeg havde taget den på. Der var stadig en halv time, før jeg skulle afsted, så jeg sad lidt for mig selv og pillede ved min laptop. Jeg havde det stadig lidt dårligt efter det, der var sket med Stella. Og den afvisende følelse var stadig i mig, og jeg følte mig ikke helt tilpas.

Min mor havde sovet længe og var nu ved at vågne. Jeg kiggede mig over skulderen og over på den lille hotelseng, som min trætte mor lå i. Hun så forvirret ud og kiggede på mig, som om jeg var en idiot.

''Hvorfor er du allerede oppe? Klokken er kun..'' Hun stoppede og kiggede hurtigt på det gamle ur, der var placeret på sengebordet. Derefter fortsatte hun: ''8:40?'' Jeg nikkede og kiggede ned på min laptop.

''Jeg fortalte dig jo igår, at jeg skulle i byen med Stella i dag. Gjorde jeg ikke?'' spurgte jeg hende. Hun rystede på hovedet og lavede store øjne:

''Det var tidligt at 'gå i byen', skat, klokken er ikke engang 9:00!'' Jeg lukkede min laptop ned og rullede med øjnene. Derefter satte jeg mig på hendes seng. 

''Lad mig nu bare gå på café med Stella, vi går sikkert ud og shopper senere,'' løj jeg og smilede beroligende til hende. Hun nikkede og skubbede blidt til mig.

''Smut så og lad mig sove, pigebarn,'' mumlede hun og lagde sig til rette på puden. Jeg jublede lydløst, nu skulle jeg så bare afsted. Jeg rettede endnu engang på jakken og gik med hastige skridt ud af hotellet.

***

Jeg kiggede på den store, mørke dør ind til caféen. Nu var det nu. Omme bag den dør sad selve Harry Styles! Det var tredje gang, jeg skulle mødes med ham. Første gang på gaden, anden gang backstage og så nu! Men heldig som jeg var, var dette faktisk en rigtig date, med en rigtig verdensberømt, på en rigtig café! Og jeg var hverken kommet for sent eller glemt at tage bukser på.

Verden snurrede omkring mig, og jeg fokuserede kun på en ting. Døren. Den store, gamle og mørke dør var kun to skridt fra mig, men stadig kunne jeg ikke tage mig sammen. Bare at kigge på den kunne få mig til at skrige. Jeg var jo ikke perfekt. Jeg var jo ikke Harrys drømmepige. Jeg er bare mig selv! Emily Green, en helt tilfældig pige, som stødte ind i den perfekte dreng. 

Jeg tog mig sammen og fik hånden omkring håndtaget. Bare det gav mig sommerfugle i maven, jeg kunne græde glædestårer, men var dog bange for at ødelægge min makeup, så jeg prøvede at holde det tilbage. 

Jeg trykkede håndtaget ned og trådte ind. Varmen tog hurtigt fat i mig, så jeg tog langsomt min jakke af, imens døren smækkede i bag mig. Caféen var som jeg huskede. De gamle vægge og loftet fremkaldte minder, og jeg genkendte hurtigt de oldgamle malerier. Der var proppet men mennesker, og jeg kunne ikke se Harry noget som helst sted. Jeg tog fat om ryglænet på en stol, trak den ud og satte mig ned. Stolen larmede, og den gav genlyd i hele lokalet, så få mennesker kiggede sig over skuldrene.

Der sad jeg længe og ventede. Da der var gået ti minutter, havde der allerede været tre tjenere for at spørge, om jeg var klar, men jeg havde sagt nej alle tre gange og kigget op på døren. 

En høj mand med et sort forklæde kom gående hen imod mig. Jeg rettede mig op og kiggede ind i hans store brune øjne. 

''Er De klar til at bestille?'' spurgte han og tog sin blyant frem, som om han truede papiret, han havde i hånden. Jeg rystede på hovedet og kiggede igen over på døren. Han kunne da ikke finde på at brænde mig af. Kunne han? 

''Undskyld mig frøken, men hvis De ikke snart køber noget, må De tage Deres jakke og gå ud af caféen,'' sagde han venligt til mig.

''Så kom med noget varm kakao,'' sagde jeg og kiggede utilfreds på ham. Han nikkede og gik derefter op til næste person, som sad med ryggen til mig, et bord foran mig. Jeg rynkede på næsen da manden begyndte at tale. 

''Nej tak, jeg venter på en,'' svarede personen. Hans stemme var dyb og rusten, han havde en britisk sød accent, og lød akkurat som... Harry Styles! Tjeneren nikkede og gik sin vej.

''Harry?'' spurgte jeg lavt og kiggede på drengen med den store hætte om hovedet. Han kiggede sig over skulderen og rykkede de store, sorte solbriller, som dækkede for hans øjne, længere ned på næsen.

''Emily?'' spurgte han med et overrasket smil. Jeg grinede, tog min jakke og rykkede over til ham. Han rejste sig op og gav mig et knus, som jeg med glæde modtog. Sommerfuglene i min mave var større end de første gange, jeg havde mødt ham, men det her var jo trods alt også en date.

Jeg satte mig smilende roligt ned på min stol, og før jeg vidste af det, var Harry bag mig og og skubbede min stol ind til bordet. En rigtig gentleman.

''Hvor længe har du ventet?'' spurgte jeg og lod min finger glide nervøst hen over bordet. Han kiggede op fra sine solbriller og tjekkede det store sølv-ur, som hang om hans håndled. 

''Nårh.. Det er ikke så slemt..'' Jeg kiggede på ham med et seriøst blik. 

''Det var kun tyve minutter, men jeg har fået en latte og et lille stykke kage,'' svarede han så. Jeg tog min hånd foran munden. Han havde ventet i hele tyve minutter? Jeg havde kun ventetlidt over 10 minutter, hvilket var intet i forhold til så længe han havde ventet. Jeg rystede på hovedet og fjernede min hånd fra munden.

''Ej.. Det er jeg altså ked af!'' udbrød jeg. Han smilede og rystede på hovedet som et svar på, at den intet gjorde. Det smil.. Jeg fik lyst til at rive hans solbriller af og kysse ham, men jeg skulle styre mig. Noget jeg ellers havde svært ved. Der var noget ved ham der irriterede mig groft, men hvad det var, kunne jeg ikke svare på. Måske var det den store hætte, der hang over hans pande, og de mørke solbriller, der skyggede for hans perfekte øjne.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Undskyld den lange pause, men jeg har haft lidt for travlt og så videre. Nyd historien, jeg håber ikke at den bliver for forvirrende, så I ikke forstår den. Den skulle gerne være så enkel som muligt.

-Sylt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...