Guldtårer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2012
  • Opdateret: 3 mar. 2013
  • Status: Igang
Andromeda er en ung staldpige, som arbejder på familien Holzenbergs herregård i landet Riverland. Hun aner intet om sin fortid, for hun har været på gården så længe, hun kan huske. En følelse inden i hende fortæller dog, at hendes skæbne ikke ligger i at arbejde som staldpige.
En dag opdager hun, at hun ikke er som alle andre mennesker. Hun gemmer på kræfter og evner, hun aldrig havde troet muligt. Men hvad skal man gøre, når intet er, som man troede, når man bliver holdt fanget på en herregård, og når man ved, at man bliver nødt til at flygte?

16Likes
47Kommentarer
1878Visninger
AA

7. Vimmelboden

Folk gik på som et langt optog bag hen ad den brede hovedvej. Bierne summede rundt som tosser for at finde sig noget sødt at drikke, og sommerfuglene baskede rundt i farvestrålende nuancer. Den stigende varme ramte i små stød Andromedas ansigt.

Hun gik en smule for sig selv der i mængden og betragtede omgivelserne. Hun både glædede sig til Markedet, men alligevel syntes hun, at der hvilede noget utrygt ved det. Uden selv at lægge mærke til det, spejdede hun vilkårligt efter et ansigt, som kunne holde hende ved selvskab. Berida var travlt optaget af at snakke med to andre tjenestepiger, og hun så så glad og forventningsfuld ud, at Andromeda ikke nænnede at dele sin bekymring med hende. Ville hun overhovedet kunne forstå det?

Pludselig blev en stor og kødfuld hånd lagt på hendes skuldre, så hun stivnede. Hun kastede sit blik i retningen af personens ansigt, og så til sin lettelse, at det bare var Flomme. Han stank i det mindste ikke i dag, og tøjet sad præsentabelt. Andromeda tilbageholdt et lille smil, for han skulle ikke tro noget.

”Hej,” sagde hun lidt køligt. ”Hvad vil du mig?”

Han viste sine gule tænder og klemte til om hendes nakke.

”Bare sikre mig, at du ikke roder dig ud i noget,” svarede han surt.

”Nå da, sikke en tone. Men jeg forstår ikke, hvad du hentyder til?” spurgte Andromeda overlegen. Hun rykkede irriteret på sig, for Flomme klemte hårdt til omkring hendes nakke. Det gjorde sku ondt! Hun brød sig i dette øjeblik ikke særligt om Flomme.

”Tja, du ved, nogen gange skal man bare passe på og holde sin sti ren.”

Andromeda vidste ikke helt præcist, hvad hun skulle lægge i de ord, så hun gik bare videre uden at kommenterer noget. Men Flomme var åbenbart ikke færdig men slap dog grebet om hendes nakke:

”Du ved, at du altid ka’ komme til mig, hvis du har problemer eller spørgsmål.”

Andromeda løftede øjenbrynene og kiggede væk og ud mod markerne i det fjerne.

”Måske. Og i lige måde,” svarede hun mistænksomt. Flomme havde en hemmelighed, for han plejede aldrig at tale til hende i den tone og med den interesse i hendes ve og vel. Noget var galt.

”Glæder du dig ellers til det forestående Marked?” spurgte Flomme ligegyldigt bare for at have et eller andet at snakke om.

”Det gør alle vel. Gamle venner og bekendte, mad, boder, sjov og underholdning, nye kontakter, gode penge… alt fra den gode skuffe. Bare vi nu får solgt det hele. Ellers bliver Herren nok ikke glad.”

”Nok ikke,” sagde Flomme. ”Du ser for resten godt ud i dag, ikke den samme gamle Fregne.”

Han skubbede hårdt til hende, så hun mistede balancen.

”Du er bare så klam nogen gange,” sagde hun surt og sparkede til en sten med den ene fød, så en sky af støv fløj op på hendes støvle. Hun fangede en grov latter, der kom ud af hans mund. Så klappede han sig selv på sin store vom og tørrede en tåre væk. Hans ansigt var blevet med rødmosset, og Andromeda håbede inderligt på, at han ville kvæles i en blanding af sit eget grin og den heftige sommervarme.

”Hør her, Fregne, du burde lære at styre dit temperament. Engang ville det måske komme dig til gode, og desuden var der flere der ville kunne lide dig, men det har du sikkert hørt før.” Han hankede op i sine bukser, nikkede til hende en enkelt gang og gik så videre hen til nogle af sine kammerater.

Andromeda rystede bare på hovedet. Men hun ville nu alligevel tage hans ord i agt.

 

***

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...