Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3536Visninger
AA

13. Nicoline - Undskyld

Jeg kiggede stille ned i menukortet imens alt jeg så så lækkert ud. Men jeg var på sundhedskur, jeg skulle være perfekt i morgen og de kommende dage. Og selvfølgelig skulle min kondi være i topform men det var den allerede så det var ikke et problem.

 

”Hvad skal du have smukke?” smilede han stort imens han lod hans ene hånd løfte mit hoved. Hans smil viste hurtig hans perfekte smilehuller.

 

”Den billigste salat. Og jeg betaler selv” smilede jeg kort og stille. Det her følelse underligt, jeg havde aldrig været så tæt på en dreng før. Jeg var aldrig blevet inviteret ud, og aldrig til sådan en dyrt sted. Det er jo vildt…

 

”Nej. Du betaler ikke. Hvad salat?” han rynket kort øjenbrynene sammen inden hans smilehuller tittet frem igen.

”Du kan ikke lide salat? Jeg skal se perfekt ud i morgen og denne uge. Så… Ja det bliver salat” smilede jeg kort imens jeg sendte ham et fjoget smil.

 

”Hov. Du er jo allerede perfekt. Hvad?” han lød tydelig forarget over det jeg havde sagt. Måske omformuleret jeg det forkert? Nej det kan jeg ikke have gjort.   Jeg stirrede dog bare irriteret på ham. Han skal altså ikke sige jeg er perfekt, jeg er langt fra perfekt. Jeg er så perfekt som kræft, nej vent. Kræft er ikke perfekt, nej det er alt andet ind det. Og det samme er jeg.

 

”Hold nu op! Du skal ikke sige jeg er perfekt, for det er jeg ikke” lige nu var jeg ikke i det bedste humør og det var Jamie vist heller ikke. Hans blik fortalte alt, han var skuffet.

”Du er perfekt. Jeg gider ikke høre på det, du er perfekt og det har du altid været” han holdte en kort pause og derefter åbnede munden og forsatte hvor han var stoppet - ”Hvis du ikke kan se det. Ja så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre” hans stemme var hurtig gået hen og blevet en stille hvisken. Hans så strålende glimt i øjet var fuldstændig væk.

 

 

”Hold nu o” mere nåede jeg ikke før tjenerne kom hen til os.

 

”er i parate til at bestille” hans blik hvilede stille på os. Jeg er meget sikker på han kunne mærke den matte stemning som hurtig havde overtaget glæden ved dette bord.

 

”Jeg skal ha’ Cæsar salat og et lille glas vand” min stemme var grødet og det kunne tydelig høres. Men heldigvis kommenteret han det ikke.

 

”Jeg skal have det samme som hende” hans stemme var hurtig gået hen og blevet koldt, hans blik lå på mig imens han ikke skænkede manden et blik.

 

”Hold nu op, Jeg skal til VM prøveudtagelse. Jeg skal ha dragt på for helvedet. Jeg skal se perfekt ud! ” jeg prøvede at forholde min stemme normalt. Dog lykkes det også meget godt. ”Det er da verdens dårligste undskyldning” han var tydeligvis sur men jeg havde jo bare sagt sandheden.

 

”Undskyldning?” min stemme var grødet og inden længe måtte jeg bide mig hårdt i læben for ikke at græde.

 

 

*** 

 

 

Vi trasket stille hen mod døren, den matte stemning var stadige. Den matte stemning lå som et tykt lag over os, ingen af os havde modet til at snakke til den anden. Eller retter sagt jeg turde ikke, tænk hvis det er ovre. Det vil jeg ikke kunne holde ud, jeg ville bryde sammen.

 

”Nicoline” hans stemme var så tæt ved mit øre, jeg var sikker på han også stod tæt op mod mig. Jeg vendte mig kort om og stirret ind i nogle varme bruneøjne. Jamies øjne.

 

”Hvad?” hvisket jeg stille imens jeg kiggede væk. Tænk hvis han vælger at afslutte det nu og her. Det vil jeg ikke kunne klare.

 

”Undskyld” hans stemme som lød som tusind engel der sang, Stemmen der kunne få mine ben til at blive som gele.

 

”Det er mig der skal sige undskyld. Jeg skulle aldrig have nævnt det” mumlede jeg imens jeg kunne mærke hans varme ånde mod min. Hans rolige adfærd.  

”Nej det var mig der gik for vildt” smilede han imens hans læber ramte mine. Det var som tusind at skød der gik igennem hele min krop og efterlod en inder glæde. ”nej” mumlede jeg imellem vores kys, hans berøringer. Jeg lod blidt mine finger køre over hans skjorte imens de begyndte at knappe dem op.

 

Jeg kunne tydelig mærke hans smil imens vores læber var smeltet sammen. Hans berøringer der stille nærmede min røv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...