Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3638Visninger
AA

4. Nicoline - Skraldespanden Nicoline

 

”Nicki” grinede Jessica imens hendes fjoget ansigt nærmede sig mit. Jeg hadet når de kaldte mig det, men de er mine bedste venner. Så det er ikke så slemt, endnu.

”Hva så slappe” grinede jeg imens jeg gik forbi nogle på gangen der var ved at spærre ben for mig. Jeg sukkede surt imens jeg vente mig om mod de to andre, mine følgesvend. Dog var de ikke drenge, og de havde problemer med at følge trop.  Så hvad kalder man dem så for?

”Så så!” mukkede Jessica imens Alecie var faldet bagud. Hun var meget stille, men det var klart når vi var dem der blev udsat for mobningen.

 

*********

 

Vi nåede hurtig ind i kantine imens en masse dræbeblikke landet på os. Jeg var, vandt til det, men stadige havde de to andre svært ved det.  

”ignorer dem nu bare” hvisket jeg svagt imens jeg vendte blikket mod Jamie. Han perfekte udseende, alt var perfekt ved ham. Og så kommer jeg, jeg er malplaceret på denne skole. Denne årgang, i det hele taget

”Gid jeg aldrig var flyttet fra min gamle skole” hvisket jeg stille imens jeg satte mig ved bordet. Jeg viste det var dumt, vi ville blive grint af, peget af. Alt på grund af en dum rangstige.

”Nej ikke i livet! Så havde vi ikke lært dig at kende!” råbte de i munden på hinanden. Og jeg derimod vendte blikket nedad. Jeg havde aldrig været vant til at blive centrum om det er på den gode eller dårlig måde. Det ligger bare ikke i min natur.

 

”Jamen. Der kunne folk i det mindste lide mig” hvisket jeg halvkvalt i mit håbeløs forsøg på at styre min stemme så den ikke lød så grødet.

 

 

***

 

Vi var endelig nået væk fra kantine imens vi gik og snakket lavmælt. Eller de prøvet at muntre mig op. Det var da betænksom, men det var ikke det jeg havde brug for.

 

Jeg stod stille henne ved væggen til pige toilettet. Jessica skulle lige der ind, og ja vi følges over alt. Inden jeg fik set mig om mærket jeg koldt glide ned over ansigtet på mig, og inden længe kunne jeg mærket vandet sive igennem tøjet på mig.

Jeg kiggede stille og grædefærdig op mod, ingen anden ind den mest populære gruppe af drenge. Selvfølgelig var det dem, hvem ellers.

”Hvad skulle det til for” mumlede jeg stille imens jeg bed mig stramt i læben. Jeg ville bestemt ikke græde foran dem, det fortjente de ikke. ”Jeg gad ikke have det mere. Og du var den nærmeste skraldespand” grinede den såkaldte Oliver. Der gik han over strengen. Jeg skulle virkelig bide mig hårdt i læben for ikke at græde. Det gjorde ondt, helt ind i mit nervesystem.

”Jeg er ikke en skraldespand” hvisket jeg igen imens de stak op i et grin.

”hvorfor er du så sammen med dem? Du må virkelig samle på skrald” grinede Oliver endnu engang. Tænkt han kunne sige sådan noget.

”FINT! Jeg er en skraldespand, tilfreds?” – ” Men du skal ikke blande mine veninde ind i det her, de har intet gjort” råbte jeg grædefærdig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...