Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3531Visninger
AA

35. Nicoline - Jamies mor

 

Jeg kiggede hen mod mine forældre, hvad fanden lavede de her? Burde de ikke være hjemme og ligeglad med hvad der sker i mit liv. Åbenbart ikke, spasser.

 

"nicoline" jeg nikkede kort og koldt imens jamie holdte stramt omkring mig. Han havde godt fast, så det ville ikke hjælpe det store at prøve at komme fri.

 

"vi vil ikke have du tager til Stanford! Det gjorde de onkel også og mere har vi ikke hørt fra ham" vrisset min far surt imens hans øjne var livløse.

 

"hvorfor mon. Det har intet med skolen at gøre, det er jer der skal ændre jer. Ellers går jeg i min onkels fodspor og aldrig snakker til jer mere. Understand?" jeg kiggede koldt på dem imens jeg lod mit hoved falde ned på Jamies skulder. Den var og er behagelig!

 

"nicoline kan jeg snakke med dig?" donnas stemme var kold og jeg kunne mærke Jamie arme stramme sig om mig.

 

"ikke uden mig mor" hans stemme var livløs imens jeg kiggede forvirret på ham.

 

"kun nicole" nu var hun vred, jeg kunne bare høre det.

 

"alt hvad du siger til nicole, kan du sige til mig" hans stemme var som is,, noget jeg ikke havde hørt før.

 

"Jamie, søde. Det fint med mig" smilede jeg dumt imens Jamie løsnet grebet om mig. Hans varme forsvandt som dug for solen.

 

Jeg blev revet hårdt med ud af døren imens jeg bandet som en i helvedet. Nej hvor er hun stærk.

 

"nå" smilede hun ondskabsfuldt, jeg nikkede smilende til hende.

"du er en vild naiv og ikke mindst dum pige" jeg kiggede chokerende på hende.

"du kender mig ikke!" jeg var bare blevet en lille smule fornærmet. Hvad havde hun gang i?

 

"jeg behøver ikke kende dig. Jeg kender Jamie" okay nu er jeg lost.

"hvad?" mumlede jeg stramt. Hun snakker ikke sådan om Jamie.

 

"ved du overhovedet nået om hans andre forhold?" jeg rystet på hovedet imens hun smilede hånede.

 

"det burde du. Har i haft sex?" jeg kiggede væk, det var akavede. Ekstrem...

"når. Men han er faktisk far til en del" hendes stemme var hurtig blevet falsk, så ente er det rigtig. Ellers er hun den dårligste til at lyve.

"ja, og jeg er julemanden" jeg smilede flabet igen. Hvorfor? Der var bare noget der fik mig til det.

 

"når. Måske skulle du lade vær med at være flabet"-"for hvis du nogensinde ødelægger Jamie hjerte. Så river jeg dine knogler en efter en ud. Indtil du bare ber om at dø! Jeg vil pine dig så længe hans hjerte er smadret." vrisse hun vredt tilbage.

 

"det vil jeg aldrig gøre!" Frem stammet jeg imens jeg kiggede væk. Det her var ikke det jeg forventet. ”Du siger intet om vores lille snak” det var ikke et spørgsmål, nej det var en konstatering. Jeg nikkede kort imens jeg bed min i læben imens tårerene piblet af sted. ”Hvorfor hader du mig? Du kender mig ikke” græd jeg svagt og lydløs. Dog forblev hendes ansigt koldt, hun var følelsesløs.

 

”Jeg hader dig fordi” mere nåede hun ikke at sige før døren braget op  og en alt for velkendt parfume rev i min næse. Jamies unikke duft.

 

 "darling!" han skyndte sig hen mod mig imens jeg intet gjorde. Jeg var fuldstændig lammet. How dare her. Han kunne se der var noget galt, hans bekymret rynke i panden var hurtig kommet.

”Skat er du okay?” han ignorerede dog bare moren, det kunne jeg bare ikke. Jeg var fuldstændig lamslået.

”Nej. Vi snakket bare” stammet jeg kort imens moren eller Dona kiggede på mig. Hendes blik var nærmeste det samme som min fars.

 

”Jeg tager hjem” mumlede jeg kort imens jeg vente mig om og begyndte at gå.  

 

"hvad har du sagt mor?" det var det sidste jeg hørte inden jeg var ude at syn.

 

 

*** 

 

 

Jeg stirrede ud i mørket. Jeg var kommet hjem for en time siden. Alle de andre tog på druk tur, jeg valgte bare at tage hjem. Og jeg giver alt skylden til Dona, hun ødelage også alt. Sikke en dum person, at ødelægge ens humør den dag man bliver student. Selv mine forældre var okay sådan da…

 

Jeg kunne høre nogle der kastet med nogle små sten, vent hvordan kan de det? jeg rejste mig hurtig imens jeg kiggede ned, der står han i ege høje person. Min elsket Jamie.

 

”Jamie, hvad fanden laver du her?” grinede jeg imens jeg havde fået åbnet vinduet og kiggede på ham.

”Jeg vil altså gerne se dig. Vi skilles snart” råbte han tilbage imens hans blik så op mod mit. Jeg grinede bare kort imens jeg råbte lavt.

 

”Så kom dog op” da jeg havde sagt det fortrød jeg det. Der var alt for koldt uden mine personlige ting, jeg havde fået sendt dem af sted. Og gøj det var fandem  ikke helt billigt..

 

”Jeg kommer!” råbte han højt imens jeg tysset på ham. Altså de andre sov og jeg ville være i problemer hvis de så han var her. Men lidt crime må man godt være.

 

Han var hurtig kommet op imens han stod og stirret chokeret rundt i mit værelse. ”Har dine forældre brændt dine ting?” jeg kunne høre forargelsen i hans stemme. Og jeg brød ud i grin, seriøst?

 

”Nej tumpe. Jeg flyver i morgen. Skolen starter om en uge” – ”og jeg vil gerne være der så jeg kan falde til ror” grinede jeg men blev stille da jeg nævnte det var i morgen. Det havde jeg ikke sagt, ups…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...