Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3536Visninger
AA

29. Nicoline - Home in Denmark again

 

Jeg var hurtig kommet hjem. Jeg var hurtig smuttet imens Jamie stod og diskuteret med Victor. Jeg skulle væk inden han kom hjem, og det gjorde han snart. Jeg skulle bare væk, væk fra alt og ikke mindst alle. William havde skaffet mig en billet hjem. Han var ked af at gøre det, men han forstod mig.

 

Jeg kunne høre døren gå op ind til hytten imens jeg for rundt. Jeg kiggede hen mod vinduet, jeg tænkte ikke videre over det inden jeg havde kastet min kuffert ud og derefter hoppede jeg ud. Jeg slog dog min fod imens jeg måtte bide mig i læben for ikke at skrige. Jeg viste at bilen ville komme om få sekunder så jeg løb hen mod udgangen imens jeg ikke kiggede mig tilbage.

 

Jeg viste hvis jeg snakket med Jamie ville jeg bryde ud i gråd. Og det ville jeg ikke, han fortjente bedre. En der ikke er utro freaking to gange. På fucking to dage, sikke en runde trunte jeg er.

 

Jeg var hurtig kommet hen til udgangen imens bilen trillet ind. Jeg smilede bare kort imens mine tåre havde stiget. IH for helvedet, skrid tåre. Jeg er færdig med at græde, er det forstået. ”Nicoline Swan?” spurgte han kort imens han kiggede på mig. Jeg nikkede dog hurtig. ”det er mig” min stemme var grødet imens jeg satte mig ind i bilen og havde fået min kuffert med mig. Nu var det så bare hen til lufthaven.

 

”Hvor skal du hen Miss Swan?” han kiggede hen på mig, via bagspejlet. Jeg smilede, men det blev hurtig en grimasse.

”Lufthaven. Hurtig” mumlede jeg imens jeg kiggede tilbage. Og der står Jamie imens han kiggede forvirret rundt. Sikkert for at finde mig, men det er svært. Jeg tager væk, forlader din verden. Dit knuste hjerte.

 

*** 

 

Jeg var hurtig kommet hen til lufthaven imens jeg havde givet ham pengene og så bare smuttet så hurtig jeg kunne væk.

 

Jeg trasket stille hen mod skranken imens mine tåre havde endnu en gang fundet sin vej ud. Men det gad jeg ikke tænke over, jeg skulle bare væk.

 

”Jeg havde bestilt en flybillet til Danmark” mumlede jeg svagt. ”Ja, er du Nicoline Swan?” mumlede han imens han kiggede ned i hans skærm. ”Ja” jeg mumlede det lydløst imens jeg kiggede rundt for ikke at sikker mig at Jamie var taget med. Men der var ingen, heldigvis.

 

”Ja. Du har bestilt tid klokken 14.30. Pas?” jeg nikket kort imens jeg fandt mit pas frem og lagde den svagt på disken og ventet på at jeg kunne komme af sted. Jeg havde minder ind en time til at nå det, så jeg havde travlt.

 

”Ja. Det er fint. Nyd turen” jeg nikkede kort imens jeg gik min vej.

Jeg nåede hurtig hen til flyet imens jeg havde fundet min mobil frem. Jeg ville skrive til Jamie, men kun for at fortælle hvor jeg var.

 

Kære Jamie. Min elskede skat.

Når du modtager beskeden skal du vide at jeg ikke er der. Jeg har valgt at tage væk, du fortjener en der ikke er dig utro. Jeg ved du tænker hvor selvisk jeg har lov til at være, men du skal vide at jeg ikke gør det på grund af opmærksomhed. Det har jeg haft alt for meget af. Jeg gør det kun begrund at jeg føler jeg skylder dig alt for meget, mere ind hvad jeg ved jeg kan gøre. Jeg ved du vil finde en der vil elske dig, men du skal vide at du altid har været the one for mig. Det er hårdt at forlade dig, men jeg føler at det er det bedste. Du er en fanatisk dreng. Og du fortjener det bedste.

Når du engang kommer hjem igen, du vil se mig i skolen. Du vil kunne høre min latter. Men en ting skal du vide, jeg vil ikke snakke med dig. Jeg ved hvis jeg snakker med dig. Bryder jeg sammen. Og jeg kan ikke klare det mere. Desværre.

Krammer Nicoline.

 

Jeg bed min i læben imens jeg trykket send, og derefter befandt jeg mig selv træde ind i flyet imens jeg slukket min mobil. Nu skulle jeg bare hjem. Hjem til det gamle liv, livet uden Jamie. Uden William som var pisse flik, en rigtig far.

 

***  

 

Jeg stirrede stille ud af vinduet i bussen. Jeg havde bestemt mig for at tage i skole igen. Selv hvis jeg havde en uges ferie mere, men jeg havde brug for at se de trykke omgivelser igen. Og ikke mindst mine bedste veninder. Jeg kiggede op og trykket stop da jeg skulle af, jeg gad ikke at skulle gå længere ind højst nødvendig. Hele min krop var smadret imens jeg bevægede mig hen mod skolen.

 

”Nicki” skreg Jessica og Alecie imens de satte i løb og derefter klemmet livet ud på mig. Dog var det ikke noget jeg bekymret mig om. Ja jeg var allerede død indeni. Jeg viste jeg havde gjort det forkerte, men alligevel følelse det som det rigtige at gøre.

 

”Hvad laver du her?” hvinet de imens de kiggede rundt. Sikkert for at finde Jamie på vej mod os.

 

”Jeg er taget hjem. Jamie er stadige i Norge” mumlede jeg utydeligt imens jeg kiggede væk. Jeg nægter at græde igen, jeg nægter det!

 

”Hvad er dog sket skattebasse” smilede de omsorgsfuld imens de hev mig væk fra skolens grund og begyndte at bevæge sig ind mod centrum.

 

”intet” en kæmpe løgn og det kunne det tydelig se. ”Sig det søde, vi dømmer dig ikke” smilede de omsorgsfuld.

 

”jeg var Jamie utro” jeg kunne næsten ikke få det ud over mine læber. Men de gispet så jeg kunne tydelig høre at de havde hørt det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...