Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3543Visninger
AA

25. Nicoline - En hyggelig aften?

 

Jeg stirrede fornærmet på Jamie. ”Jamie du ved altså udmærket godt at jeg ikke vil” brokkede jeg mig stort imens han var i gang med at tvinge mig ned i tøjet.   ”Jamie jeg kan godt selv” sukkede jeg irriteret.

”Jamie hvis du ikke lader mig selv gøre det. Ja så bliver det en kedelig nat for dig” smilede jeg ondt imens han fuldstændig frøs til is. Jeg havde ramt plet, det var da godt.   

 

”Må jeg så godt slippe for det?” grinede jeg imens jeg hev Jamie ind mod mig og lagde mit hoved på hans brede skulder. ”Næ. Så finder jeg en anden” jeg kiggede chokeret på ham, AHVAD!

Han smilede dog bare tilbage til mig. Han synes måske det var komisk.  

”Fint! Så er jeg bare sammen med Victor. Nu når du har fundet en anden” jeg var fornærmet og det kunne man tydelig høre i min stemme. Han prøvede at nærme sig mig imens han kiggede på mig, men det gad jeg ikke.Han skulle bare aldrig ha’ sagt det. Det var hans egen skyld.  

 

Jeg rejste mig vredt op imens jeg hoppede over ham imens jeg lavede en lille koldbøtte i luften. Nej ikke en salto.

”Nicole” han havde rejst sig og var godt på vej hen mod mig, men jeg bevægede mig videre. Da jeg kunne høre nogle banke på døren. Bare det ikke var en eller anden han havde fundet, og lavede noget med.  

”NICOLINE. Nej” han var hurtig kommet hen til døren imens han spærret den. Virkelig stort. Du er vel virkelig dygtigt.

”virkelig modende du er!” jeg var blevet sur nu. Jeg satte mig ned på gulvet imens jeg tog mine tykke vintersko på. Jeg skulle bare væk.    

 

”Nicoline du har jo ikke nogle nøgler med” sukkede han imens han havde flået døren op og blev mødt en egentlig meget smuk pige. Hendes smil var bare tydelig, org skrid med det der smil.  

”Nej så må jeg fryse!” råbte jeg surt imens mine tåre gerne ville ud, men jeg ville ikke græde.   

”Hold dog op Nicole” sukket han imens pigen var gået et skridt tilbage.

”Hold op med at kalde mig det. Bare fjern dig! Du kan jo bare være sammen med hende der, hun vil sikkert være elle vild med det!” jeg var vred. Min vrede forvandlet dog sig hurtig til tåre imens jeg rystet på hovedet.   

 

”Det kan du bare ikke være bekendt” Jamies stemme havde hævet sig, men jeg var allerede godt på vej væk. ”Hold mund Smith!” jeg råbte det vredt imens jeg stadige gik. Hvor viste jeg ikke, jeg viste bare jeg skulle væk igen. Det her kunne bare ikke passe.    

”Skat!” jeg mærket nogle varme hænder rundt om mit håndled og fik mig til at vende mig igen. Hans øjne var svære at tyde. Men jeg havde heller ikke været den bedste til sådan noget.   

”Hvad?” mine tåre havde fundet vejen ned så den gjorde automatisk min stemme grødet. Det var dog mere meningen at den skulle udstå stærkt, men det kunne jeg ligeså godt opgive.   

 

”Det var ikke meningen det skulle lyde sådan. Jeg tænkte mig bare ikke om” mumlede han imens han hev mig ind mod sig så hans varme strømmede ind i min krop. Jeg frøs allerede så det var dejligt, men det skal ikke betyde at jeg har tilgivet ham. Eller vent, hvad var jeg blevet sur over?  

 

”Jamie undskyld” han kiggede underligt på mig imens hans smilehuller tittet frem.

”Jamie jeg tro snart det er tid på måneden. Jeg bliver, letter irriteret over alt” mumlede jeg forlegen imens jeg kiggede hen mod pigen. Hendes forskræmte øjne var tydelig at se i mørket.  

”Tro du hun er blevet sur på mig?” jeg hentydet til pigen imens jeg kiggede op mod Jamie.   

”Hun snakker engelske, så det tro jeg bestemt ikke. Men hvad med at blive hjemme? Jeg kunne godt trænge til noget hyggeligt” smilede han lystig imens han nærmede sig mig og nærmede sig min hals imens han hurtig kysset mig intenst op og ned til min kalver gang.   

”Jamie. Smut nu bare ud og stå på ski. Jeg finder på noget at lave” grinede jeg imens jeg bevægede mig hen mod pigen.   ”Undskyld mig” smilede jeg sødt på engelske imens jeg kiggede på hende. Hun nikkede kort og åbnede munden men intet kom ud..  

”Du må undskyld jeg råbte og gjorde dig utryg. Det var ikke meningen” smilede jeg kort imens jeg løb ind mod huset. 

 

    ***     

 

Jeg sad stille inden i huset imens jeg  legede rundt med min mobil. Jeg sad nu bare og dejede den imens jeg smilede. Jeg var alene hjemme, og det var kedeligt. Jeg skulle ikke ha’ bedt Jamie tag ud og stå på ski. For så havde jeg nået at lave. Eller selvfølgelig han skal det hvis han vil.  

Jeg kunne svagt høre nogle banke på døren, og det kunne umuligt være dem der var på vej hjem. Der er hvad kun gået en halvtime?   

Jeg rejste mig doven op imens jeg bevægede mig der hen. ”Hvem er det?” råbte jeg tydelig, jeg ville ikke åbne for en jeg ikke kendte…  

”Victor, hvis du kan huske hvem han er?!” grinede han imens jeg hev døren op, ja der stod Victor. I engen høje person. ”Hvad laver du her?” grinede jeg imens jeg hev Victor ind og side i stuen.   

 

”Jeg kede mig” brokkede han sig imens han smilede sødt til mig. ”Er jeg dit tidsfordriv. Dirty” grinede jeg, jeg viste jeg kunne være mig selv når jeg var sammen med ham. Han var allerede blevet en god ven og det skulle ikke undre mig hvis vi blev bedste venner. Og så bor vi ikke langt fra hinanden, eller sådan da.   

”Ja viste du ikke det?” smilede han charmende imens jeg rystet grinende på hoved.

”Du er ikke helt normal” grinede jeg imens jeg lagde mig ned i hans skød. Ja jeg var træt, og han kunne hurtig bruges som en fin hovedpude.   

”Er du træt? Har du ikke en kæreste? Tro du ikke han føler sig trådt på” jeg gabte da der var alt for mange spørgsmål. Men jeg svarede på dem.   ”Ja jeg er træt, jeg har en kæreste. Du er jo bare en ven, mere er der ikke i det” mumlede jeg søvnig imens jeg ikke kunne høre Victors stemme mere? Var der noget jeg havde sagt forkert?  

 

”Skal vi ikke se film?” han smilede imens han nysset mig i håret. Jeg gabte men nikkede dog bare kort. ”Hvad?” mumlede han. Jeg vil gætte med han ikke havde set mit nik. ”Mhm jo” mumlede jeg igen.  

Han fandt hurtig en film imens han satte sig godt tilpas i sofaen, og jeg kastet mig ned på hans skød igen imens jeg kiggede op på tvet. Det var en eller anden action film. Vent, det er Taylor  

 

”Det er Taylor” skreg jeg imens jeg slog rundt med armende og ramte hurtig Victor i hoved og på brystkassen. ”Av for helvedet!” skreg han imens han tog sig til hovedet. Jeg smilede bare dumt.   

”Så kunne du ha’ valgt en anden film” grinede jeg imens jeg rakke tunge.    

”Det var den der sad i?” mumlede han kort imens han sendte mig et smil. ”Den skal jeg tro på” grinede jeg imens jeg satte mig op og lænet mig hen mod hans skulder. Den var behagelig.   

”Ja da!” han prøvede at lyde fornærmet imens vi stirret ind i hinandens øjne og bare smilede. Jeg kiggede ind i hans havblå øjne hans øjne stirret ind i mine dejlige brune øjne.    

Tiden var hurtig gået imens vi sad og så filmen, eller jeg så den og han pillet ved mit hår.   

”Det der er irriteret” mukkede jeg imens jeg fjernet mig og kiggede på ham. Hans ansigt nærmede sig mit imens hans ånde varmede mit ansigt.   

 

Inden jeg nåede at registrere det havde han placeret hans læber over mine imens han stille masseret dem med hans egen læber. Jeg var fuldstændig chokeret, min krop havde slået klik og jeg intet kunne. Jeg kunne høre døren men alligevel gjorde jeg ikke noget, jeg var frosset til is imens Victor intet havde hørt.  

”Nicole!” hans stemme skar igennem lydmuren der havde lagt sig over mit hoved. Victor rejste sig op imens han kiggede hen mod Jamie. Hans vrede øjne kunne jeg ikke se på. Hans såret blik gjorde det bare ikke bedre. Nej jeg havde såret ham.    

 

***      

 

Tiden var gået langsomt, måske fordi Jamie bare havde siddet og kiggede skuffet på mig. Jeg havde simpelthen skuffet ham, den jeg allermindst vil skuffe.  

 

”Jamie” jeg blev afbrudt da han bare rystet på hovedet. Sådan havde det været hele tiden. Han havde bare afvist mig hver gang jeg prøvede at sige hvad der var sket.  

”Jeg kysset jo for helvedet ikke med!” skreg jeg imens faren trådte ind af døren. Okay det skulle han ikke have hørt. ”Det siger du, men jeg tro ikke på dig” hans stemme var kold. Han kiggede slet ikke på mig.  

 

”William, jeg vil gerne hjem. Jeg gider ikke det her” Jeg kiggede bedende på William imens Jamie rejste sig surt op.   

”Du skrider altid fra problemer. Prøv at mande dig op!” han var vred og jeg var skuffet over os begge. Så i kan høre at det ikke vil ende godt.  

”Lad vær med at spille så helvedes hellig. Vi alle begår fejl!” jeg råbte det i hovedet på ham imens mine tåre trillet ned. Hvordan kunne han være sådan, det er ikke fair. Gid jeg bare var blevet hjemme.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...