Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3532Visninger
AA

23. Nicole - Victor

Jeg kørte med fart ned af bakken, selvom jeg ved at skide i bukserne. ”Hvad har i dog fået mig til” jeg var rædselsslagen, det her var ikke hvad jeg havde regnet med. ”Du skal jo prøve noget nyt” smilede William bare kort imens han stadige kørte ved siden af mig. Men det varede dog ikke lang tid før jeg lå nede i sneet. Ej helt ærligt, det kan man da virkelig ikke mene vel? Jeg kunne høre William grin imens han satte sig på hug foran mig. ”Det var ikke sjovt” jeg prøvede at holde den sure maske men det virker jo aldrig for mig, og det gjorde det heller ikke i dag. Eller nu. ”Jo lidt. Kom” han hev mig op og stå igen imens han fik sat mig i gang. Det her var pinligt. ”Behøver jeg stå på ski mere William” min stemme var bedende da vi alligevel stod nede ved de bakker man kunne øve sig på. ”Ja, du skal da blære dig over for Jamie” grinede han imens han satte sig ned og det sammen gjorde jeg. ”Jeg bliver aldrig så god som ham. Så hvad er meningen med det” mumlede jeg stille… Jeg hadet at folk var bedre til noget ind mig, det er bare ikke fair. Ellers er det kun fordi jeg er alt for stort konkurrence menneske der hader at tabe, at tabe værdighed. ”Nicoline det skal nok komme. Det er din første gang, du kan ikke forvente at du kan det allerede” smilede han men alligevel var han seriøst, hans blik var den omsorgsfulde person. Sådan en far jeg savnet. ”Nicoline?” mumlede William imens han kiggede hen mod mig. ”Mhm” jeg kiggede stadige ligeud. Jeg registeret ikke at han kiggede på mig, næ jeg svarede bare. ”Hvad sker der i dit liv. Du snakker aldrig om dine forældre?” hans stemme var hæs men seriøst og fik min opmærksomhed. Det havde jeg ikke regnet med. ”Jamen… Jamen” jeg kunne ikke få mig selv til at sige det, det kunne jeg bare ikke. Selv hvis jeg holdte af William, var det bare ikke rart at snakke om. Jeg ville heller ikke have Jamie fandt ud af det, men det gjorde han hurtig. ”Hvad?” han sendte mig et opmuntrende smil imens han også kiggede rundt. ”De er bare ikke rigtige forældre. Så… Mere er der ikke i det” mumlede jeg svagt imens jeg bed mig i læben. Det her skulle bare ikke ske. ”William. Bare smut ud og stå på ski, jeg kan godt finde tilbage igen” smilede jeg kort imens han bare nikket. Han kunne vist godt se jeg ville være alene, alene med min sorg over mine forældre.

*** Jeg var hurtig kommet tilbage til stedet hvor alle de hytter lå. Jeg er meget sikker på jeg kun havde været ude i en time, men mere behøvede jeg ikke. Jeg ville bare godt hjem. Men nøgler, ja dem havde jeg ingen af. ”Hvad laver du her ude?” jeg vente mig om imens Victor stod og kiggede smilende på mig. Jeg grinte bare imens jeg hev ham ned og side i den kolde sne. ”Uh der er koldt” grinede han imens jeg kiggede på ham. Han havde så heller ikke det samme overtøj på som mig. ”Undskyld, du må da godt side på mig” smilede jeg grinede imens han kastet sig ovenpå mig. Nej hvad spiser han dog, han vejer! ”Flodhest” pustet jeg ud imens jeg hev efter vejret. Han var ekstrem tung. ”Søhest” mumlede han grinede imens han rejste sig og satte sig ned i det kolde sne igen. ”Du må da fryse? Har du fri” smilede jeg dumt imens jeg lod mit blik fanges hans. ”Jeg har fri, og så mødte jeg dig” grinede han imens han hev en pakke frem og derefter hev han en på. Vent det var smøger, ryger han? Ej vel? ”Vil du ha’ en?” grinede han imens han havde opdagede at jeg kiggede interessant på den. Jeg nikkedet dog bare, hvad kunne det dog skade? Det er jo kun en, right? ”Har du lighter?” smilede han imens han gav mig en. Jeg rystet dog kort på hoved imens jeg fik revet smøgen ud af hånden på mig. Jeg kiggede dog bare forvirret på ham, men fandt hurtig ud af han bare ville tænde den for mig. Sød dreng. ”Tak Vic” grinede jeg imens jeg satte den op mod munden og suget så til. Jeg kiggede bare på ham imens jeg lod røgen fylde den kolde luft. Det gjorder mig en del varmer, det var da godt. ”Hvad så? Du ser ud til det smager klamt” grinede han en del imens han sendte mig et kæmpe smil. ”Nej jeg skulle bare lige vende mig til det” mumlede jeg. ”Første gangs ryger?” smilede han kort og suget til. Jeg nikket kort og smilede et enkel smil til ham, han var en sød dreng.

*** 

Jeg kom hjem efter nogle timer hvor vi bare havde snakket. Vi havde aftalt at mødes i morgen da han havde fri. ”Hvor har du været!” Jamie kom stormede ud og krammet mig hårdt. ”Jeg troede der var sket der noget” hvisket han imens han sendte mig et uroligt smil. Jeg stirret bare på ham, jeg var forvirret? ”Du lugter at røg. Har du røget?” hans stemme var hurtig blevet kold, og hans greb blev strammer. ”Ja?” jeg smilede forsigtig imens jeg kiggede op mod ham. ”Hvordan kunne du” hans stemme var grødet imens han lod hans arme løsne sig om mig. ”Det var mit eget valg Jamie. Det er ikke dig der bestemmer” sukket jeg surt imens jeg vendte mig om og trasket ind på værelset og smækkede døren hårdt i.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...