Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3679Visninger
AA

31. Nicole - Alexander

Jeg kiggede smilende mod Alexandre, eller som jeg retter sagt kalder ham for Alex. Min Alex ingen andres. Jeg kiggede hurtig rundt imens jeg lander på Jamie og Jessica. Vent! Hvad fuck laver de sammen, jeg sagde tydelig at de slet ikke må se eller bare for den sags skyld snakke med ham. Nej det gør de ikke.

 

”Alex, søde. Kom” jeg ventet ikke på svar, jeg rev ham bare med imens jeg gik hen mod dem. Deres blikke der bare sagde alt. Fedt Jessica havde fortalt det.

”Smukke. Jamie er bare ikke det værd” jeg kunne fornemme hans smil i hans stemme. Jeg rystet bare kort på hovedet imens min stemme var kold.

 

”Nej men det er Jessica” jeg kunne høre min stemme knække over, men jeg bed det i mig. Han var ikke det værd, han skulle bare komme videre. Vi begge skulle komme videre, men det var jo lidt svært. Jeg gik trodsalt i samme skole som ham. ”Jamen hej Jessica!” jeg smilede falsk til hende imens jeg kiggede koldt på Jamie. Eller det var nu mere en facade, jeg var smadret inde i mig selv.

”Nicoline det var ikke ment sådan!” stammet hun nervøst, ja jeg havde forandret mig men det er hele min skyld. Men jeg kan lide det.

”er det ikke? Hvad laver ’han’ så her?” jeg råbte ham som en skændsels, men det var det jo også for mig.

 

”Hvad er der sket med dig Nicole?” Jamies stemme var rystende, han kunne græde hvert sekund. Jeg kiggede bare koldt på ham, hvad forstod han ikke i min besked? Han skal ikke snakke til mig, han skal slet ikke kigge på mig. 

”Svar mig” jeg gik truende hen mod Jessica imens hun trak sig sammen. Hun var tydelig bange for mig, men det ville jeg også ha’ været hvis jeg var Jessica.

 

”Det var ikke med vilje” mumlede hun kort imens hendes kinder blev blanke. Hun græd. ”Nicoline. Lad tag det her” han smilede kort imens han gav mig en pille. Hvilken var jeg egentlig ligeglad med.

”Hvad gør den?” grinede jeg imens jeg holdet om ham. Tænkt at han ville give mig noget af hans, noget han selv har tjent. Jeg må være elsket.

”Er du ikke…” mere noget han ikke før han lå nede på jorden og ømmede sig. Jeg kiggede chokeret ned på ham.

”Lad hende være!” det var tydelig Jamies mørke og ikke mindst sexet stemme. Vent hvad? ”Hvad fanden har du gang i Jamie!” skreg jeg vredt imens jeg blev hevet op og ind i et kram af ham. Hvad fanden har han gang i? vi er ikke sammen, han har slået min kæreste ned? Er han sindssyg? ”

Jeg elsker dig stadige Nicole” Hans stemme var så skrøbelig men alligevel med sådan en styrke. ”Jeg elskede også dig Jamie. Men jeg smadret det, og du har smadret min kæreste? Er det helt fair” jeg var skuffet over Jamie imens jeg satte mig ned mod Alex.

 

***

 

Jeg kiggede stille ud på vejen. Lige nu var jeg hjemme ved mig selv. Mine forældre ignoreret mig, jeg gjorde det samme som dem. Det kan godt være vi er biologisk i familie, men vi har intet bånd til hinanden.

Jeg kiggede svagt ned mod billedet af Jamie, hans smil var så tydeligt at se der.  Den havde jeg taget imens han kiggede på mig. Hvordan jeg tog det, det får i ikke af vide, ellers vil i tro jeg er sindssyg. Men det er jeg vel også nu.

Jeg lod blidt mine finger køre hen over skrivebordet imens jeg greb fat i mine smøger og en enkel lighter, derefter satte jeg i vindueskarmen.

Jeg ventet bare til det ville blive mørkt for så kunne jeg endelig smutte ud, eller det kunne jeg også nu. Det er bare ikke det samme rush, at løbe i natten gør det hele mere spændende, mere anderledes ind at gå rundt en kedelig dag.

Jeg mærket hurtig min gamle mobil vibrere og inden længe satte min ringetone i gang. Burhan G – mest ondt.

 

”Nicoline?” mumlede jeg imens jeg pustet røgen ud af vinduet. Sædvandlig havde jeg ikke tjekket hvem det var, men er det ikke også rimelig lige meget. Det fandt jeg dog ud af det ikke var.

”Nicole?” hans stemme var så genkendelig, bedte jeg ham ikke om at han skulle lade vær’ med at kontakte mig? Er han virkelig så desperat. Eller det er jeg også, jeg savner hans krop mod min. Hans læber der bliver presset mod mine.

 

”Jamie. Ærligt, sagde jeg ikke at du ikke skulle snakke til mig, eller bare kontakte mig?” jeg var pissed nu. Hvorfor fanden forstår han det ikke.

”Nicoline. Du har brug for hjælp. Kom hen til mig..” han stoppet sig selv, måske fordi han indså at jeg ikke var hans mere. ”Jamie. Det er ovre!” jeg kunne fornemme at en klump hurtig samlet sig i halsen på mig og bare vokset og vokset for hvert sekund, hvert minut. Jeg kunne bare ikke synke det, eller den. Min dårlig samvittighed steg hurtig frem.

”Mener du virkelig det? for så skal jeg nok lade dig gå, selv hvis det bliver som en krig for mig” mumlede han grødet.  Hans stemme skulle ikke få mig til at ændre mening, selvfølgelig elsker jeg Alexandre. Men Jamie betyder alt for meget.

”Jamie. Glem mig nu, hvis du bliver ved kommer jeg mig jo aldrig” jeg sukket imens jeg greb fat i mine ting og smuttet ud af døren. Ja der var lang tid til aften. Men mine forældre skulle bare ikke vide det.

 

”Jeg elsker dig Nicoline. Du er min eneste ene!” jeg bed mig hårdt i læben imens jeg satte i løb. Jeg viste hvor jeg skulle hen, men det gjorde mine ben så ikke. De smuttet den forkerte vej, nej vent. Det er vejen hen mod Jamie. Ben hør efter min hjerne, vi skal den anden vej.Og det er nu!

 

Jeg nåede hurtig hen til Jamie, men jeg forbander mine ben. Hvorfor fanden gjorde jeg også det, hvad fanden skal jeg sige. Det vil blive vildt akavet…

Jeg vente mig hurtig om imens døren åbnede sig.

Fuck, fuck og atter fuck.

 

”Nicole?” jeg vente mig om imens jeg havde fået min facade på.

”Jeg troede Alexandre boede her” fuck det var dumt sagt, selvfølgelig ved jeg hvem der bor her. Spasser.

”Nicole du har været her så mange gange før” jeg kunne ane et lille smil, bare et lille smil. ”alle døre er ens her. Så” jeg sukket kort imens jeg kiggede roligt på ham. Han skal ikke bestemme. Det har jeg bestemt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...