Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3643Visninger
AA

22. Jamie - white angel.

Næste morgen stod jeg op klokken otte. Jeg var godt smadret i kroppen efter at have båret Nicole igår. Jeg greb mit snowboard, mine bukser fra igår og min jakke, jeg hoppede hurtigt ned i mine boots og så lødløst som muligt sneg jeg mig ud af døren, for ikke at vække Nicole og min far. Jeg lukkede mine bindinger og kørte ned af vejen mod shoppingscenteret. Det var hurtigere at stå på snowboard end det var at gå, også selvom jeg skulle bærer mit bræt hele vejen op.

Jeg stillede mit snowboard som det eneste og futtede ind i forretningen. "Undskyld, men jeg skal ha et fuldt skisæt til en kvinde. Det er meget vigtigt at det er lilla."

"Jakke, overtræksbukser, hjelm, ski, bindinger og stave?" Spurgte han. Det var ham fra igår.

"Og skiundertøj og rygskjold." Rettede jeg ham.

"Hvor mange gange har hun stået?" Spurgte han.

"Mmm... Ingen, det her vil blive første gang." Forklarede jeg ham. "Og forresten, du må undskylde det der igår.."

Han trak på skuldrene. "Din kærste har allerede undskyldt for jer."

"Åhh." Jeg nikkede forstående. "Uhh!" Jeg faldt over et bræt. "Har I det i 160?"

Han målte mig med øjnene. "160?" Spurgte han mistroisk. "Du skal da have et på 170?"

"Ja, men jeg kan bedst lide det, når det er en smule kortere." Forklarede jeg ham. Han nikkede og gik over og gravede et bræt frem.

"Det er er 164. Vi har ikke flere på den længde."

Jeg trak på skuldrene. "Det går nok. Lad mig holde det."

Han rakte mig brættet. Jeg sukkede irriteret, jeg skulle til at skifte mine bindinger fra det gamle til det nye! "Hvor høj er hun?"

"Nicoles ski skal være omkring 145."

***

Jeg kom brasende ind af døren. "Nicole, skat! Jeg skal bruge dig!" Råbte jeg ind i hytten.

"Til hvad?" Lød det ude fra køkkenet.

"Du skal prøve noget!" Råbte jeg hemmelighedsfulgt tilbage.

"Jeg kommer!" Svarede hun.

"Turdelduer!" Hvorfor lod jeg ham ikke blive hjemme? Hun tabte underkæben, da hun kom ud i gangen og jeg smed mine boots.

"Nej, Jamie! Det får du mig ikke til!" Advarede hun mig.

"Havde du regnet med at du kunne stå på sidelinjen og kigge?" Spurgte jeg.

Hun nikkede rødmende. "Ja."

"Godt, men det kommer du ikke til." Svarede jeg selvsikkert. "Jeg er sikker på at min far gerne vil lære dig det der med dine ski." Forsikrede jeg hende. "Ikke far?" "Og bare rolig, skat, du kan godt se funparken fra der hvor øvebakken er."

"Helt sikkert, sønikke." Så slap jeg også for at hænge på ham.

"Skal du ikke være sammen med mig?" Bad hun.

"Altså jeg ville jo gerne." Jeg skar en grimasse og smed mit gamle blå board ind i sturen, tog det nye, neon gule under armen og lagde det på gulvet, da jeg kom ind i stuen. "Jeg har aldrig stået på ski, søde, så jeg ville ikke være nogen hjælp."

Hun nikkede forstående. "Nyt bræt?" Spurgte hun.

"Jep, det andet bar begyndt at blive gammelt, der er nogle sindsyge riser nedenunder fra nogle offpister." Forklarede jeg og jeg fik en binding af. "Jeg smadrede mine bindinger sidste år.." Indrømmede jeg.

"Vulapyk." Mumlede hun og begyndte at prøve hendes nye outfit. "Hvordan vidste du min ynglisfarve?"

"Du snakker i søvne." Den anden bindning gik af og jeg fik sat dem over på det nye bræt. "Nicole?" Hun kiggede på mig og jeg holdt min bræt op med bagsiden mod hende.

"Haha, hvor er du sjov." Sagde hun irronisk.

"Jep." Jeg kiggede selv. Blodrøde bogstaver stod skrevet i kursiv 'LEARN' og dækkede et sort møster, som lignede et fiskernet på en neongul baggrund. Ligeledes dækkede det sorte fiskernet det øverste af brættet på den neongule overflade, ude i på spidsen stod der så bare 'BURTON' med mindre neongrønne bogstaver. Gule bindinger med 'BURTON' skrevet på hælen. "Passer det?" Hun nikkede. "Jeg fik manden nedefra butikken til at stikke vægten for både dig om mig selv." Jeg hostede og prøvede på ikke at lyde muggen. "Han er glad for dig."

Nicole brød ud i et latteranfald. "Hvad er det som er så sjovt?" Spurgte min far og fik øje på os. "Fedt bræt, Jamie. Sødt outfit Nic."

"Jamie er Jaloux!" Udbrød Nicole.

"Vel er jeg ej!" Jeg smed bukserne og lod dem ligge på gulvet, da jeg fik ind for at finde mit skiundertøj, tog det på og fik også gravet min, selvfølgelig neongule, heldragt frem, rygskjold, gule googles, sorte tørklæde og min sorte hjelm. Jeg kom ud igen og Nicole grinede stadig, hun havde åbenbart fået fortalt min far det hele, så han grinede også. Jeg begyndte at tage mit udstyr på. "Hva fanden er det?" Spurgte Nicole og pegede på mit rygskjold. Hun rejste sig for at kigge nærmere på det, da jeg det på.

"Det er et rygskjold, Nicole, der ligger også et nede i dén pose til dig sammen med alt det andet." Jeg pejede på den store pose. Jeg var først færdig og måtte hjælpe Nicole. Skistøvler.. Godt, godt det ikke var mig! Men da jeg hjalp Nicole, var vi faktisk færdig før min far. "Klar Nicole?" Spurgte jeg og fik sat mit tørklæde op under kanten af mine googles. Hun nikkede og jeg tog mit snowboard og hendes ski ud på vejen. "Bank sneen af dine støvle, søde." Forklarede jeg hende, imens jeg spændte en sele på hende.

"Og hvad er så det der?" spurgte hun.

"Det er en dårlig idé." Sagde min far.

"Nej, det er nemlig en genial idé. Det er så jeg kan styre din fart uden at skulle køre ved siden af dig. Nu kan jeg køre et par meter bag dig. Her." Jeg smilede, men kom i tanke om hun ikke kunne se det og gav hende et liftkort, kastede et over til min far og lagde det sidste i min liftkort-lomme. "Det her er et liftkort, Nicole."

"Det kan du godt styre, ikk?" Spugte hun lidt usikkert.

"Tak for tilliden, selvfølgelig kan jeg det, Nicole. Jeg har stået på snowboard siden jeg var seks." Forsikrede jeg hende.

"Fem." Rettede min far mig. Jeg spændte mine bindinger, kørte over foran Nicoles ski og satte mig på knæ, så kunne de da ikke køre nogen vejne. Jeg rakte hende en hånd. "Kom så, skat." Hun tog en dyb indåndning og fik klikket den ene fod på og så den anden. "Flot." Roste jeg hende.

"Jeg troede du ikke vidste noget om ski?" Hun lød nervøs.

"Ahh, jeg har da lidt grundviden." Drillede jeg, men blev hurtigt seriøs igen. "Er du klar, Nicole?"

"Hvordan gør vi det her?" Hun kiggede ned på sine ski. "Du sider fast."

"Jeg kan sagtens komme afvejen. Jeg styrer din fart og far kører ved siden af dig for at give dig ordre." Forklarede jeg.

Hun nikkede og tog endnu en dyb indånding. "Flyt dig, Jamie." Hun var nervøs.

"Så gerne, frøken." Drillede jeg hende og hoppede væk. Nicoles ski begyndte at køre fremad. Jeg kunne høre min far, som var seriøs for en gangs skyld. "Slap af, Nicole. Lad skiene arbejde. Føl dem. Mere fart, Jamie."

"Nej!" Gispede Nicole, men jeg gav den lidt mere gas alligevel. Jeg fik lufferne op af min heldrag og tog dem på, det begyndte at blive lidt køligt.

"Prøv at lægge vægten over på venstre fod." Hørte jeg min far forsøge sig frem, hun drejede.

"Flot skat." Råbte jeg, men nogle snowbordere-drenge længere nede fangede min opmærksomhed. De grinede og pegede fingre. Jeg blev sur, kunne de ikke huske dengang, de selv stadig var i begynderstadiet?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...