Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3529Visninger
AA

24. Jamie - skuffelsen

Jeg var skuffet, jeg havde virkelig aldrig troet at Nicole kunne finde på sådan noget. Inden Nicole var kommet, var jeg gået rundt i boxershorts, syg af bekymring! Hun kunne være faret vild, hun kunne være gledet og brækket et ben, hun kunne være blevet kidnappet!

Jeg greb min heldragt og trak den på, jeg kunne ikke overskue at tage mit rygskjole på det tog for langt tid, spændte min hjelm, fik tørlædet sat rigtigt i kanten af mine googles, trak mine boots på og stormede ud af døren. Jeg greb mit board som stod udenfor døren, spændte bindingerne, da jeg gled ned af vejen.

Hvordan kunne hun gøre det? Jeg forstod det ikke, jeg følte mig forådt. Jeg greb T-liften og kom til at køre sammen med en skiløber. "Hej." Hilste hun. Åh, gud, kunne hun ikke bare lade mig være fred!

"Hey." Hilste jeg muggent.

"Hvorfor er du sur?" Spurgte hun og kiggede på mig. Hun havde hverken tørklæde eller googles på. Så jeg kunne se hendes ansigt. Samtalen var engelsk

"Privat." Bed jeg hende af.

"Det er også fint nok." Hun gav ikke op. "Jeg hedder Angelica, hvor længe har du stået på det der?" Hun pegede på mit board.

"Jamie." Præsenterde jeg mig selv. "Det er et snowboard, siden jeg var fem." Mumlede jeg.

"Og hvor gammel er du så nu?"

"Nitten." Svarede jeg. "Hvordan kan du være så glad?" Spurgte jeg irritabelt.

"Sådan er jeg bare. Jeg er altid glad!" Ubrød hun og slog ud med begge arme.

"Så Angelica, hvor gammel er du og hvor længe har du stået?" Spurgte jeg og tøede op.

Hun smilede. Hun var en køn blondine med grønne øjne. "Jeg er lige fyldt femten." Svarede hun stolt. "Og jeg har stået siden jeg var 9, næsten 10."

Jeg slog hende i ryggen. "Intet rygskjold?"

"Nix."

"Hvorfor ikke." Spurgte jeg nysgerrigt.

"Det ved jeg ikke. Jeg har bare aldrig haft et." Hun trak på skuldrene. "Hvorfor har du dækket dit ansigt helt til?" Spurgte hun mistænksomt. "Kan du ikke se dig selv i spejlet?"

Jeg grinede lavt. "Jo, det gør jeg dels fordi det er køligt og dels fordi jeg ikke har lyst til at blive genkendt."

"Hvorfor vil du ikke blive genkendt." Hun lavede et O med munden. "Er du berømt? Kender du Justin Bieber?"

Jeg kluklo. "Nej, det gør jeg ikke. Og nej det er jeg ikke. Kender du en Jamie Smith?" Spurgte jeg.

Hendes feminine øjnenbryn nærmede sig hinanden, der sad små istapper i. "Mmm... Nej, det gør jeg ikke.."

"Spørg dine forældre når du kommer hjem, Angelica." Svarede jeg og begyndte at lægge an til at hoppe af liften.

"Skal vi køre sammen?" Spurgte hun hurtigt.

Jeg nikkede langsomt og vi så var vi oppe af bakken. "Funpark?" Spurgte jeg.

"Det kan vi godt.." Tøvede hun. Og pludselig savnede jeg mit rygskjold, det havde reddet mig flere gange end der kunne tælles på to hænder. "Hvem kan lave det vildest trick?" Udforderede hun mig.

"Det kommer du til at fortryde." Smilede jeg, da jeg overhalede hende.

***

"Okey, du får ret." Sagde hun og slog mig på skuldren.

"Great." Svarede jeg. "Jeg er stadig sulten!" Mukkede jeg.

"Skal vi tage hjem?" Spurgte hun. "Hvor bor du?"

"A22. Vi ejer dén." Svarede jeg ligegyldigt.

"B22!" Svarede hun begejstret. "Vi bor ved siden af hinanden." Udbrød hun.

Sikke et tilfælde.... Tænkte jeg og var glad for hun ikke kunne se mit ansigt. "Hvor kommer du egentligt fra?"

"Rusland." Svarede hun og det var først nu jeg lagde mærke til hendes underlige accent. "Hva med dig?"

"Danmark." Svarede jeg, da jeg greb hendes ski og satte kursen mod hytterne.

Vi gik lidt i tavshed, da hun pludselig sagde noget. "Er du egentligt singel?" Krympede hun sig.

Jeg tog hjelmen af, mine googles sad fast på min hjelm og tørklædet gled ned og sad som et tørklæde normalt ville. "Nope, det er jeg ikke."

"Nå, okey." Vi var nået til min hytte, hendes lå et par meter længere nede. Jeg rakte hende hendes ski. "Tak, skal du på aftenski?"

"Det ved jeg ikke endnu.." Svarede jeg med et skuldretræk. "Jeg vil gerne, men det kommer an på om jeg kan overtale Nicole til at tage med. Ellers skal vi nok finde på noget andet at lave, hvis du forstår." Smilede jeg perverst.

"Jeg forstår." Hun kiggede utilpas væk. "Jeg kommer forbi senere, når jeg tager afsted."

Jeg nikkede. "Ses." Jeg åbenede døren og satte mit bræt ind i et skab med afløb til sneen, når den smeltede. Jeg fik hurtigt smidt resten af mit overtøj og stod tilbage i boxershorts. Jeg gik ind i stuen, hvor jeg fandt William og Nicole side og stene en dårlig norsk film. "Hey skat, hey far."

"Hej snuske." Svarede min far. Jeg rullede øjne af ham og satte mig over til Nicole.

"Hvad ser I?" Hviskede jeg i Nicoles øre og lænede mig frem for at kysse hende.

"Jamie! Du forstyrer!" Brokkede hun sig, selvom hun ikke kunne lade være med at smile.

"Mmm.. Det ved jeg.." Mumlede jeg, inden jeg kyssede hende og fik på en eller anden måde løftet hende op at side på mig. Der kom bræklyde over fra min far, jeg ignorede ham som sælvanlig og skildte hendes læber. "Nicole? Skat?"

"Mmm.."

"Vil du gøre noget for min skyld?" Jeg skubbede hende lidt væk fra mig og så at hun misforstod mig, det gjorde min far også. Han brød ud i et latteranfald, jeg skuldede ondt til ham.

"Selvfølgelig, vil jeg det." Forsikrede hun mig om og begravede hendes fingre i mit hår, kun for at kunne trække mig hen til hende igen.

"Så det vil så sige, at når jeg fortæller dig at det er aftenski, så ændre du ikke mening?" Spurgte jeg, bare for at være sikker.

"Hvad?" Gispede hun chokeret. "Nej, Jamie! Det er udelukket!" Sagde hun hysterisk.

"Hvorfor?" Spurgte jeg og nævnte ikke Angelica. "Jeg vil være sammen med dig hele tiden og vi lader far blive hjemme!"

"Jeg tager med." Konstaterede han. Var det ikke muligt at slippe af med ham? Måske kunne jeg tørre ham af på Angelica? Tænkte jeg eftertænktsomt. Det burde kunne lade sig gøre.

"Det skal nok blive sjovt, Nicole." Forsikrede jeg hende om.

"Har jeg overhovedet et valg?" Spurgte hun opgivende.

"Nej, det har du faktisk ikke. Hvis du siger nej, tvinger jeg dig og det kan jeg fordi jeg er stærkere end dig. Hvis du siger ja.... Så slipper du for at spille fornærmet hele aftenen, fordi jeg tvang dig." Lallede jeg glad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...