Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3549Visninger
AA

11. Jamie - Okey.

"Okey, dude. Men nu, smukke, skal du fortælle mig, hvor du vil spise ellers bestemmer jeg." Jeg forsøgte at skubbe tanken om Alex væk og det lykkedes mog

"Du bestemmer." Konstaterede hun.

"Så ved jeg lige hvor vi skal hen!" Svarede jeg over glad og kiggede på hende. "Har du nogen kjoler?" Spurgte jeg og tilføjede. "Lidt finere kjoler?"

"Jeg tror jeg har én." Svarede hun uden at lægge mærke til min legende tone.

"Godt, så kører jeg dig hjem og så kører jeg selv hjem og skifter."

Hun nikkede.

***

Jeg var nået hjem, det var begyndt at sne. Hvad var det for et tidpunkt at sne, vi var jo midt i januar! Jeg tog min mobil op af lommen og tastede et nummer ind, samtig med at jeg låste døren op. "Jamie Smith, jeg vil gerne bestille et bord til 2 klokken syv."

"Okey, sir." svarede en ukendt stemme. Jeg lagde på.

Jeg fik fundet mit jakkesæt frem og fik skiftet, det tog ikke særlig lang tid, men jeg havde aldrig kunne finde ud af at binde mit slips, så jeg lod det ligge og lod de to øverste knapper i skjorten stå åben. Jeg greb min pung, nøgler og mobil og smuttede ud af døren, låste og hoppede ind i min bil igen, for at køre tilbage til Nicole.

***

Jeg havde efterhånden siddet små 10 minutter og ventet på Nicole. Så jeg bestemte mig for at gå op og banke på. Og det gjorde jeg, en mørkhåret dame åbnede døren for mig. "Og hvem er det så meningen du skal forestille?"

Kvindens hårde tone gjorde mig måløs, det tog mig lige et par sekunder at komme mig over det. "Jamie Smith." Jeg rakte højre hånd frem, men lod den falde, da hun bare stirrede på den.

"Hvad tror du så du skal her?" Damens blik flakkede.

"Jeg er her for at hente din datter, Nicoline. Jeg går ud fra at du er Tina?"

Damen nikkede langsomt. "Hvorfor skal du hente hende? Du er for ung til at være hendes sagsbehandler." Jeg begyndte ikke at kunne lide damen.

"Nej, jeg er ikke hendes sagsbehandler. Jeg er hendes kærste." En mand kom frem i døråbningen. Han lugtede så kraftigt af sprut, at jeg kunne lugte det helt over hvor jeg stod.

"Hvem er du?" Spurgte han mig med et mistroisk blik.

"Jamie Smith, Deres datters kærste." Gentog jeg.

"Du ligner William Smith." Konsatterede han.

"Det er rigtigt, Sir. Han er min far, men jeg lignede faktisk min mor mest.." Tilføjede jeg.

"Søn af William Smith... Du må være noget helt særligt, knægt. Nicoline er på hendes værelse, op af trappen første dør." Fortalte han mig og forsvandet ind i stuen. Damen trådte til side, så jeg kunne komme ind. Hun lukkede døren bag mig, en tung lugt af røg og en stikkende lugt af alkohold ramte mig så jeg blev tung i hovedet. Jeg skyndte mig op af trappen og bankede på døren.

Svaret kom efter et kvart sekundt. Hun lød nervøs og bange. "Hvem der?" Hendes stemme var skinger.

"Du får 3 gæt." Jeg forsøgte at lyde charmerende. Det lykkedes rimelig godt, hvis jeg selv skal sige det.

Hun åbnede døren. "Kom ind..." Hun lød stadig nervøs.

Jeg kom ind og hun lukkede døren efter mig. "Jeg savnede dig, smukke." Hun stod stadig lænet op af døren, jeg gik over til hende og trykkede min krop med hendes som blev trykket mod døren.

"Hvordan kom du ind?" Spurgte hun inden jeg kyssede hende.

"Dine forældre kender min far. Og de kan godt lide mig. Jeg tror faktisk din mor ikke ville have noget imod at stå der hvor du står nu."Mumlede jeg lidt drømmende og kyssede hende. "Men det ville jeg have noget imod.." Jeg kyssede hende igen, denne gang skildte jeg blidt hendes læber og lod mine hænder kærtegne hendes krop. "Jeg elsker dig..." Mumlede jeg ned i hendes hår.

Min mobil ringede og jeg stønnede irriteret. Nicole fnisede. Jeg tjekkede, hvem det var. Det var selvfølgelig Oliver.

"Jamie, skynd dig lidt. Jeg har ikke tid lige nu!" Vrisede jeg. Nicole smilede stadig.

"Hey, skal du med i byen?" Oliver lød forhåbningsfuld.

"Nej!" Svarede jeg surt.

"Hvorfor ikke?" Han lød skuffet, men mistænksom.

"Jeg er sammen med Nicoline. Vi ses i morgen, Oliver."

"Du er der j.." Så lagde jeg på og henvendte mig til Nicole. "Hvor nåede vi til?" Jeg forsøgte at gøre min stemme fløjlsblød.

"Jamie, jeg skal gøre mig klar." Hun smilede tydeligt, jeg sukkede.

"Okey, søde skat. Men uanset hvad vil du altid være den smukkeste."

Hun smilede. "Lad som om du er hjemme." Det skulle hun ikke sige to gange. Jeg smed mig på sengen og håbbede på hun ville følge min eksempel, men det gjorde hun ikke. Hun gik over til sit lille bord og fortsatte der hvor jeg havde afbrudt hende. Skuffet rullede jeg om på maven og begyndte at kigge på hende, nærmest stirre på hende. Men lidt efter begyndte jeg at kede mig, så jeg fandt min mobil frem og begyndte at spille. Jeg sad fat i en bane, men jeg nåde ikke at klare den, før hun kaldte på mig. "Jamie?" Hun lød genert. "Vil du ikke lyne for mig?"

"Selvfølgelig!" Jeg sprang op af sengen og førsøgte at smide min mobil ned i min lommen, men jeg tabte den. Med et irriteret suk samlede jeg den op og lade den ned i min inderlomme i jakken. Jeg lynede hendes kjole i ryggen, hun vendte sig mod mig og jeg følte min underkæbe røg ned på brystkassen. "Du er helt vidunderlig smuk.." Hun rødmede igen. "Jeg elsker når du gør det der." Jeg havde genvundet evnen til at lukke munden. "Kom." Jeg tog hendes hånd og førte hende ned til hoveddøren. Hun havde taget nogle stiletter på oppe på hendes værelse, så jeg var den eneste som skulle have sko på. "Har du ikke tænkt dig at tage en jakke på?" Spurgte jeg, hendes kjole var uden ærmer og fremhævde hendes bryster.

"Nej." Hun trak på skuldrene.

"Det er altså køligt derude, Nicole." Hun trak på skuldrene igen. Jeg sukkede og mumlede noget uforståeligt, så rakte jeg hende min. Hun rystede på hovedet. "Du kan tage den på friviligt eller jeg kan tvinge dig til at tage den på."

"Hvordan vil du tvinge mig?" Udfordrede hun mig.

"Enten bruger jeg min charme og hvis det ikke virker, hvilket ville overraske mig meget hvis det ikke gjorde, så er jeg stærkere end dig. Jeg vil ikke levere en forkølet, smuk Nicole hjem."

Hun vrisede af mig, men tog protesterende imod jakken og tog den på. "Tak, skat." Hviskede jeg og gik hen for at kysse hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...