Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3513Visninger
AA

18. Jamie - min far

''Skrid!'' Råbte jeg, da jeg kunne mærke jeg var ved at miste kontrollen.
''Hvem fanden er du?'' Råbte de, desværre stak de ikke af.
''En I gør klogt i at flygte fra.'' Svarede jeg igen. Min hjerne var ved at slå fra, det var bedre at skride nu. Imens det stadig var muligt. Jeg vendte om på hælene, greb Nicoles hånd og trak hende med.
''Jamie?'' Begyndte hun. ''Det gør ondt.'' Jeg løsnede mit greb om hendes håndled, men trak hende stadig mod skolen. ''Jamie, jeg vil hjem!''
''Det ved jeg, jeg kender dig bedre end du tror, men mine nøgler ligger i mit skab.'' Jeg kiggede ned af mig selv, men blev enig med mig selv at det var ligemeget, om jeg var halv nøgen. ''Gå over til min bil, hvis du ikke vil med. Hvilken time har Jessica nu?'' Jeg slap hendes hånd.
''Hvorfor vil du vide det?'' Spurgte hun.
''Du har brug for en at snakke med.'' Forklarede jeg.
''Jeg har da dig?''
Jeg nikkede. ''Ja, det har du.. Men du skal snakke med en, som ikke var der. Desuden er jeg alt for rasende til at kunne snakke om noget seriøst.'' Svarede jeg eftertænksomt.
''Hun hun har samme time som vi skulle ha haft.'' Kvækkede hun, jeg nikkede lidt utilpas ved situationen og skulle til at gå, da jeg kom i tanke om noget. ''Når du siger 'hjem' mener du så at du vil hjem til dine forældre eller til min lejlighed?''
''Til din lejlighed sq da!'' Hviskede hun og trådte tæt på mig. Jeg stivnede, da hun svang armene on mig og stillede sig på tær for at kysse mig. Jeg bakkede væk.
''Jeg har ikke tilgivet dig, Nicoline.'' Fortalte jeg hende med at lille smil. ''Jeg elsker dig stadig mere end noget andet, men jeg kan ikke holde til det, hvis du gør det mod mig igen.''
Pludselig så hun usikker ud. ''Jeg ville ikke ødelægge dit ry og dit venskab.'' Forklarede hun.
Jeg trak på skuldrene. ''Fra den dag jeg faldt for dig, betød de ting ingenting længere. Og de gør de stadig ikke, fordi jeg elsker dig..''
''Det sker ikke igen, Jamie.'' Lovede hun.
''Hvordan kan jeg vide at du ikke lyver?'' Spurgte jeg hende. ''Hvordan kan jeg vide, med sikkerhed, at du ikke mente alle de ting du sagde inde på gangen?''
''Du kender mig, Jamie.'' Forsøgte hun.
''Det er nemlig rigtigt, jeg kender dig.'' Gav jeg hende ret. ''Du prøver at gøre alle glade, men du ender med at gøre dem du elsker foretræd. Og du elsker mig, det kan jeg se på dig. På den måde du kigger på mig, på den måde du smiler, når du er sammen med mig.''
Hun nikkede.
''Bliv her, Nicoline.'' Bad jeg og løb ind i skolen. Hurtigt fandt jeg det lokale jeg ledte efter og åbnede døren. ''Jessica?'' Alle stirrede på mig, specielt læren, nok mest på grund af min manglende tshit. ''Har du noget imod at tage resten af dagen fri?'' Hun gav mig elevator blikket og rystede på hovedet.
''Smith.'' Jeg holdt en hånd op mod ham, for at afbryde ham. Læren.
''Du kan smide mig ud senere, jeg har andre ting at tage mig til lige nu, vigtigere ting.'' Tørrede jeg ham af og åbnede døren for Jessica.
***
Der var underligt stille, da jeg kørte hjem. Jeg kørte for hurtigt og var sikker på at Jessica var nervøs. Da vi enlig kom hjem, bar jeg Nicoline ind. Jessica fulgte lydigt efter og gjorde store øjne. ''Hvordan har en studerende råd til det her?'' spurgte hun og tabte underkæben. Den reaktion begyndte at irritere mig.
''Min far ejer SAS.'' Forklarede jeg lettere irriteret.
''Nååå. Smith... Hvorfor tænkte jeg ikk på det?'' Spurgte hun sig selv. Jeg gik ind og satte Nicole på sofaen. ''Jeg lader jer to i fred og smutter ud i køkkenet.'' Hviskede jeg hende i øret.
***
Det var efterhånden blevet sent, heldigvis var det fredag og jeg foreslog Jessica at køre hende hjem. Hun afslog og sagde at hun bare ville få hendes mor til at hente hende. Hun gik ud i gangen for at svare. ''Hva med dig, Nicole? Må jeg køre dig hjem?''
Jeg havde ikke gidet tage en tshirt på, så jeg sad stadig med bar overkrop med Nicole tæt op af mig. ''Jeg vil blive her.'' Hviskede hun og kiggede op på mig.
''Det ved du godt at du ikke kan, sødeste.'' Mumlede jeg, det var kun et spørgsmål om sekunder, før jeg måtte give op. Jeg kunne ikke ignorere det faktum at jeg elskede hende, plus at hun var ekstra tiltrækkende i min tshirt.
''Hvorfor ikke?'' Spurgte hun, en tårer løb ned af hendes kind.
Jeg fik vendt mig, så jeg sad med front mod hende.
Jeg kyssede hende og mumlede. ''Du er tilgivet. Jeg elsker dig, jeg kan ikke ignorere det.''
''Men hvorfor kan jeg så ikke blive?'' Ånede hun.
''Din invitation om at tage med på ferie glæder stadig, en ferie hvor man har meget tøj på.'' Carmerede jeg.
Hun smilede. ''Kun derfor?'' spurgte hun glad.
''Hvis ikke jeg skulle ha' været afsted havde jeg bundet dig fast til den her sofa.'' Fik sagt inden kun kyssede mig.
''JAMIE!!'' Døren smækkede.
Jeg støjende irriteret, da jeg genkendte stemmen. ''Han forstår virkelig, at ødelægge mine øjeblikke.''
''uhhhh'' var der en som drillede og det var ikke Jessica.
''Nicole, det er på tide at du møder min far, men jeg må advare dig. Man bliver hurtigt træt af ham.''
Jeg hørte nogle tungere skridt komme ind i rummet og Jessica mumlede.''Lej et værelse.'' Det virkede fristende.
Jeg tog mig sammen og trak mig væk fra Nicole. ''Hej fa...'' Han afbrød mig.
''Jaja, Jamie. Præsentere mig nu for din veninde.'' Han var glad, alt for glad. Ligesom en der lige havde taget sin teenage søn i at side med tungen nede i halsen på hans hemmelige kærste. Men det havde han jo også li' gjort.
''Smukke, det her er William, min far. Far, det her er Nicole, min kærste.''
''Nicoline'' Rettede Nicole mig.
Jeg kyssede hende hurtigt, inden jeg rejste mig for at grave mit snowboard ud af mit skab. Det var nemmere end forventet og jeg sukkede lettet. Jeg smed mit snowboard og støvler på sengen, da jeg rev diverse ting ud af skabbet for at få fat i min Adidas taske med mit overtøj, jeg hoppede over roddet og ind i et andet skab, hvor jeg rev nogle boxershorts og et par shorts ud og smed dem ned i tasken. Så tøffede jeg tilbage til det andet skab og fandt mit skiundertøj, det fik jeg også ned i tasken. Jeg smed mig ovenpå tasken for at lyne den. Så hørte jeg nogen i baggrunden. ''Du burde virkelig tvinge Jamie til at rydde op..'' Jeg genkendte min fars mørke, hæse stemme.
''Mmm, det burden jeg..'' svarede Nicole eftertænksomt.
Jeg kiggede surt op på dem. ''Normalt er døren herind til lukket og der er normalt heller ikke forsamling herinde. OG det er her er faktisk et privat rum.'' Det sidste var henvendt til min far, Nicole måtte hellere end gerne komme herind.. Mine tanker vandrede tilbage til dén nat.. Jeg fik lukket tasken og tog den i hånden, gik over og hentede mit snowboard, smed det ud i gangen. Nicole var fulgt efter mig, lagde armene om mig og og trykkede mig ind mod hende. Jeg bukkede mig for at kysse hende. ''JAMIE!!'' jeg sukkede surt og gik tilbage til soveværelset. ''Godt du husker at..'' Han stod med hovedet nede i skuffen ved siden af min seng.
''Det var hyggeligt, far, nu har du krænket mit privatliv nok for de næste 25 år, så gå ud og snak med Jessica!'' jeg skubbede ham ud af døren og lukkede den hurtigt efter ham.
''Nu husker I...'' jeg lukkede ham ude af mit hoved, han behøvede ikke blande sig i sådan nogle ting..
''Jeg har nogle blonder herinde som jeg tror du kan passe.. Det er helt nyt.'' sagde jeg og åbnede et nyt skab. Jeg ville ikke tro at hun nød at gå rundt sådan. Hun nikkede bekræftende. Jeg tog mine boots og gik ud i gangen med dem. Min far stod og snakkede med Jessicas mor.
''Hej.'' hilste hun med et uforstående blik kiggede hun op min overkrop og jeg kom i tanke om at jeg ikke havde nogen tshirt på. Hun trak på skuldrene. ''Vi ses nok, Jamie.''
''ses'' det begyndte ar irritere mig at alle kendte mit navn, men jeg kendte ikke deres. Jessica vinkede lidt akavet, jeg nikkede som svar og flygtede tilbage på soveværelset, inden min far kunne nå at sige noget. Jeg fandt en tshirt og trak den over hovedet. Nicole havde fundet noget undertøj i skuffen, hun kunne lide og passe. ''Hvorfor har du egentligt kvindeundertøj, Jamie?'' spurgte hun.
Jeg trak på skuldrene og lagde armene om hende. ''Man ved aldrig hvornår man får brug for det.'' hviskede jeg hende i håret og bukkede mig for at kysse hende.
''I to er altså søde og så er det anden gang på én dag at jeg fanger jer i det der.'' Det var min far. ''Men, Jamie, vi skal afsted. Nu.''
''Hvis vi ignorere ham, tror du så han går?'' Spurgte jeg.
''Mmm.. Nej, det tror jeg ikke..'' svarede hun grinende.
''Tag med mig.'' bad jeg hende håbefuldt.
''Jeg har jo ikke alt det der underlige udstyr.''undskyldte hun.
''Vi lejer dit bræt og det andet holder vi ind og køber. Ting er billigere i Norge...'' Forsikrede jeg hende. ''det er ikke noget problem. Tag med.'' bad jeg.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...