Feel the love touching (Færdig)

Jamie er 19 år, han er dansker, han går på handelskolen på sidste år og han er en af de mest eftertragtede drenge. Og så er der jo også danskeren Nicoline, selvom hun er en køn brunette, er hun ikke spor populær. Hun hænger for det meste ud med den svært overvægtige, men utrolig søde, pige Jessica og rødtoppen med fregnerne, Alecia.
Men hvad sker der, når Jamie begynder at falde for Nicoline?
Han skifter bord i kantinen, han begynder at følges med de tre upopulære elever og det skaber ballade i heraki. Jamies populære venner opsøger ham og prøver at få ham tilbage, men han bliver hos de tre. Alligevel får Jamies populære venner udtænkt en udspekuleret plan, som vil komme til at gøre ondt på Nicoline, stoler hun nok på Jamie til at tro på at de populære tager røven på hende?

9Likes
17Kommentarer
3527Visninger
AA

36. Jamie - Bye.

It’s not the fact that I love you, it’s the fact that I love you so much that I don’t know how to let you go

 

"Hvad?" Fik jeg fremstammet. "Imorgen?" Det havde jeg virkelig ikke troet. "Hvorfor fortalte du mig det ikke? Hvordan tror du nogensinde at jeg kan lade dig gå?" Jeg trak hende ind til mig, selvom mine ribben gjorde ondt. "Jeg elsker dig, Nicole." Jeg slap hende og mine ribben holdt op med at gøre ondt. Jeg satte mig på gulvet lænet op af væggen.

"Jamie." Nicole satte sig på mine lår og strøg mig over kinden. "Det er jo ikke verdens undergang." Trøstede hun mig prøvende.

"Men det er tæt på." Svarede jeg grådkvalt, selvom jeg ikke grad, snørrede min hals sig sammen og gjorde det svært at tale. "Du lover at du ikke forelsker dig, imens du er væk, ikke?" Spurgte jeg, lagde mine hænder på hendes ofter og trak hende helt op af mig. Hun kunne ikke komme tæt nok på..

"Selvfølgelig, gør jeg ikke det, Jamie. Det ér jo dig, jeg elsker." Forsikrede hun mig om, men jeg var stadig nervøs.

"Og jeg elsker dig for meget til at give slip på dig." Hviskede jeg og trukkede hende endnu tættere op af mig. Mine ribben sved.

"Jamie, skat. Dine ribben." Hun forsøgte at komme lidt væk fra mig.

"Jeg er ligeglad, Nicole." Sukkede jeg og trykkede mine læber mod hendes. Hun forstod beskeden og kyssede med.

"Jamie.. Husk at" Jeg afbrød hende ved at kysse hende. "det ikke er" Jeg kyssede hende igen. "verdens undergang." Mine ænder gled under hendes bluse.

"Jo, det er det nemlig." Jeg tænkte mig lidt om. "Hvor lang tid er der til at du skal flyve?" Spurgte jeg.

"Hvorfor?" Spurgte hun nysgerigt, jeg svarede ikke, men mine hænder gled længere op af hendes ryg. Jeg kunne ikke få mig selv til at flytte mine læber fra hendes, bare for at svare hende. Men hun forstod hvad jeg mente. Hun måtte have kigget på at ur uden at jeg havde bemærket det. "Omkring en halv time."

"Jeg... Vi skynder os." Svarede jeg og smilede skævt. Hun grinede og hev min hættetrøje over hovedet på mig, efterfulgt af min tshirt. Jeg fik også taget hendes stropløse trøje af hende, men den gik desværre i stykker.

"Hovsa." Mumlede jeg, ude af stand til at bekymre mig. Nicole fnisede og jeg trykkede hende mod mig. Gud, hvor den bandage til mine ribben var irriterende. På en eller anden måde fik jeg taget hendes højtaljede shorts af, samtidig med at jeg tog mine egne bukser af og ikke slap Nicole læber.

***

Nicole stod med resterne af hendes smarte trøje i hånden. "Jeg kan altså bedre lide den sådan der." Drillede jeg hende, da jeg tog min tshirt over hovedet og lukkede mine bukser.

"Du skal ikke gøre det til en vane, Jamie." Jeg kunne se på hende at hun faktisk prøvede at se serøs ud, men det gik bare ikke særlig godt. Jeg grinede, da jeg smed min hættetrøje over til hende.

"Men Jamie?" Begyndte hun. "Det er jo din... Øhh... Din..." Hun vidste ikke hvad hun skulle kalde den.

"Tag den nu bare, jeg har en milliard af de trøjer der." Det var en helt almindelig sort hættetrøje med et hvidt tryk på hvor der med store bogstaver stod 'SAS' og nedenunder med mindre bogstaver. 'Jamie Smith' Hun trak den over hovedet og gik over for at omfavne mig blidt. "Jeg syntes du skal have et minde om mig, bare så du ikke glemmer mig.."

"Selvfølgelig glemmer jeg dig ikke, Jamie!" Udbrød hun forfærdet. "Hvordan skulle jeg kunne glemme dig?"

Jeg undgik at svare. "Jeg ved at du har en facebook profil, Nicole. Så vil du ikke gerne logge på og acceptere min forholdsanmodning?" Spurgte jeg. "Jeg vil gerne gøre alt for at signalere at du er min. Derfor skal du også have den der trøje på første dag, når du møder i skole." Jeg nikkede ned mod min hættetrøje.

"Det er unødvendigt, Jamie." Afværgede Nicole. "Desuden er min computer pakket ned." "For min skyld, sødeste." Prøvede jeg. "Og min smartphone er hurtigere end det vrag, du kalder en computer."

"Fint" Opgav hun. "Kun så du kan få ro i dit lille hovedet." Jeg smilede lettet, da hun gik ned i min baglomme og fandt min smartphone frem.

 

SLUT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...