Bacardi

Den berømte dressur og spring hest Bacardi er den smukkeste og mest elegante af dem alle! Alle tror at Bacardi har det super godt og bliver super godt behandlet.
Men da en Journalist kommer ud på Stutteriet hvor Bacardi står bliver hun negativt overrasket over de forhold den elegante hest lever under!

47Likes
38Kommentarer
4286Visninger
AA

4. Held I Uheld

Daniel og jeg havde kæmpet længe for at få mig klar til OL efter min ben og bagpart skade. Jeg havde et grimt ar på benet og stadig nogle mærker på bagparten fordi pelsen ikke var vokset helt ud endnu. Men alt dette var svært at se for min hvide smukke pels lyste op i solens skinnede stråler.

Daniel kom lige så sur og irritabel ind i stalden som han plejede at gøre. Med det samme sure blik i øjnene og de samme lange langsomme skridt ned gennem staldgangen. Han kom til min boks, åbnede lågen og trak mig ud ved at holde i min man. Han striglede mig godt og tog mine transportgamacher på mig. Han trak mig op i traileren og lukkede ledende og rampen i. Han satte sig ind i bilen og begyndte at kører. Vi kørte i flere timer uden pauser. Og jeg stod og var meget bange for jeg ville ikke væk fra Limira nu når hun var så høj gravid. Hun var i 11. måned så det var lige på højkant at hun skulle fole, men Daniel var ligeglad.Vi stoppede pludselig op, kørte meget langsomt og stoppede så helt. Jeg opdagede slet ikke at vi var igang med at sejle til London. Jeg kom ikke ud af traileren, men Daniel kom med hø og vand til mig. 

Efter at have sejlet noget tid kom vi til London. Vi begyndte atter at kører. Denne gang ikke så lang tid. Da vi igen stoppede blev jeg trukket ud og blev trukket lidt rundt på stedet. Der var en masse store dressur baner og mange store springbaner. Jeg blev meget oppe at kører over alle de smukke og dygtige hopper som red forbi mig. Men Limira var min eneste ene!

Jeg blev efterfølgende trukket ind i en kæmpe stor boks som var strørret godt op med halm. Jeg lagde mig ned og lå bare og kiggede. Jeg var lidt bekymret for Limira, men hun var en stærk hoppe så hun skulle nok klare sig! Jeg lyttede til alle de stressede mennesker og alle de hestehove på stalden hårde bund. 

Pludselig kom Daniel brasende ind i min boks. Jeg rejste mig straks op i håbet om at han ikke havde set mig ligge ned. Han var fuldt påklædt med ridestøvler, ridebukser og dressur hat. Jeg tror du skulle ud og ride? Han trak mig ud på staldgangen og begyndte igen at strigle mig. Han fandt min store dressursadel og smækkede den på mig, spændte gjorde lige så let og gik der efter så igen hen til traileren. Han hentede mit Kandar hovedtøj. Jeg åbnede munden og han stoppede de to bid i munden på mig. Han spændte hovedtøjet strammere end normalt, men jeg havde været ud sat for sådan noget før. 

Han trak mig ud på en dressurbane. En bane der udelukkende var for en til to hingste. Men jeg var den eneste hingst til hele OL! Resten var enten vallaker eller hopper. Han hoppede op på mig. Pressede til mig og begyndte straks at få mig til at gå pænt. Han sad og savede mig i munden og gav fortsat flere og flere spark i siden på mig. Jeg kom ned med hovedet. Min mule ramte næsten min bringe og jeg mærkede den uudholdelige smerte i min nakke og hele min hals. Han fik mig i trav og jeg blev stadig savet i munden. Jeg strittede imod. Kastede med hovedet, men han savede hårdere og hårdere. "Nu hører du kræftedme efter lorte hest!" råbte han til mig. Han rykkede tilbage i tøjlerne og sparkede mig så hårdt han kunne i siden på mig. Jeg stejlede. Landede og stejlede igen! Han blev ved og jeg blev ved med at kaste med hovedet. "Hvis en hest ikke vil noget, gør den det heller ikke" var de ord der kørte i mit hoved i de timer vi red.

Da vi endelig var færdige kom der en dame og spurgte Daniel om noget. Det lød som om det handlede om mig. "Hej! Er det ikke Daniel Main Capatino? Han der dressur og spring rytteren?" sagde damen. "Jo det er det," sagde Daniel. "Og det er din hest Bacardi, ikke?" "Jo det er det også" Daniel smilede. "Er det sådan at du tilbyder bedækninger af ham? Min hoppe Daniella er klar til at blive drægtig og jeg mangler en hingst som kan blive hendes' føl's far. Kunne han evt. det? Jeg vil give 15.000 kroner for bedækningen!" sagde damen meget begejstret. "Det kunne der noget godt blive en aftale ud af." "Må jeg få dit nummer? Så kan jeg ringe til dig" sagde Daniel. Damen nikkede og skrev derefter hendes nummer ned på et stykke papir. Hun rakte Daniel det, og han propede det i hans lomme. 

To dage efter begyndte OL endeligt! Først var det dressur dagen. Vi skulle alle ride SA grandprix. Daniel og jeg vandt overlegent. På anden dagen var der terræn. Denne gang vandt vi ikke, men kom på top 6. Daniel ville ikke have at der skulle ske det samme med mig som der var sket med hesten før os. 

Rytteren kom i en frisk galop på hesten hen til første spring ved de 3 vandspring. Men hesten satte forkert af ved første spring og rytteren var lige ved at falde af. Dog fik hun hurtigt rettet sig op igen. De kom skævt på næste spring og da hesten satte af lød der et stort knæk! Sammen faldt den smukke hest og rytteren sammen i vandet. Vandet blev blod rødt og da rytteren kom til sig selv igen gik det op for hende hvad der nu skulle ske med hendes hest.

Hesten lå gispende i vandet med øjnene fulde af smerte og frygt. Hele hestens knogle var flækket og stak ud af knæet på hesten. En dyrlæge kom hen til rytteren og lagde en hånd på hende skulder. Hun nikkede kort. Dyrlægen gik hen i sin taske og fandt en sprøjte frem. Han stak den i halsen på hesten. Rytteren krammede hesten en sidste gang. Hun mærkede hvordan pulsen blev lavere og lavere og til sidst forsvandt. Hesten blev derefter kørt væk. Hun havde mistet sin bedste ven.

 

*Hjemme i stalden*

Det var sent hen på aftenen. Limira lå, endnu mere højdrægtig end hun nogensinde havde været før, i sin boks hjemme i stalden. Hun gispede og kunne næsten ikke trække vejret. Hun vrinskede af smerte og kunne ikke stoppe med at sparke, krampende, med bagbenene ind i boksdøren. Hendes øjne var fyldt med en frygt, en frygt som ikke var så bange som andre, men stadig bekymret. Hun begyndte at presse, spænde i maven. Daniel's kone hørte at der skete noget ude i stalden. Hun hoppede hurtigt i et par gummistøvler og tog en frakke på. Hun lød ind gennem stalddøren og hurtigt hen til Limira's boks. Hun lod et hurtigt blik over på den gamle vallak. Hun kiggede på Limira og hendes røde pels, som ikke var længere var så rød. Den var helt våd. Og der kom noget tykflydende væske ud fra hendes ben. Daniel's kone stod og beundrede det nøje, men kunne ikke se hvad de var. Først efter nogle minutter så hun det. Det var blod!

Daniel's kone stod i chok og stirrede på hende og de små hove som var kommet ud indtil videre. Hun smækkede boksdøren op og prøvede med alle sine kraft at få Limira op og stå for at få hende ud på folden hvor der var mere plads til at føllet kunne komme ud. Hun hev og sled i den gamle, blå, slidte grime Limira havde fået på.

Limira kom endelig op, men var umulig at rokke ud af stedet. Hun slap grimen åbnede ledet ude ved folden og løb så ind til Limira igen. Hun stod, helt stiv og skrækslagen, fast til jorden som var hendes hove blevet limet fast. Hun hev igen i grimmen.Og pludselig. Limira stejlede og vendte det hvide ud af øjnene. Hun udstødte et højt vrinsk fuld af smerte og så faldt hun til jorden. Hun kolapsede midt på staldgangen. Daniel's kone kiggede ind i boksen. Hamlen var ikke længere gul, men var klumpet sammen og fuld af blod. Det stank af gamle hestepærer og jernet fra blodet i stalden. Stanken var så slem at man næsten blev nød til at holde sig for næsen.

Limira gispede efter vejret og sparkede med benene. Hun pressede og med ét kom et lille hingsteføl kom til verden. En af de sorte med hvid stjerne og sokker og en sort hov. Den var spinkel og med et noget så ædelt hoved. Han lignede en araber.

Daniel's kone stod og fik tårer i øjnene. Hun kunne ikke tro at hun lige havde set en folling og at der efter så lang tids hård kamp kom sådan et smukt velskabt føl til verden. Hun døbte det Live Good, Die young. Føllet og Limira kom op og stå efter 30 minutter og blev så ført ud på den sikreste fold af dem alle. Føllet måtte trave for at følge med. Det's skridt var taktfast og næsten ligesom Bacardi's og traven var smuk og flydende. Daniel's kone glædede sig allerede til han engang skulle tilrides!

De kom ud på folden og straks galloperede føllet rundt over det hele. Han havde en lang, flydende, føl galop som nok skulle blive en super, flot gangart på et tidspunkt!

 

*Imens til OL*

På tredje dagen var alle meget chokerede over dagen før og alle var helt rundt på gulvet, men nu blev det spring dagen! Daniels havde trænet hele dagen igår med mig for at få mig i topform. Vi sprang 180 cm i bane. Alle sammen. Og igen, vi vandt. Med hurtigste tid i omspringningen og fejlfrie i begge runder. Da pointene var talt sammen skulle alle ryttere samles med deres heste. Daniel satte sig op på mig og jeg kom en frisk galop ind på banen. Alle klappede ad os og Daniel vinkede, smilende til publikum. Daniels hev tilbage i tøjlerne og jeg lavede en perfekt parade og alle klappede igen. Han smed tøjlerne og huggede til mig i siden og jeg skridtede af mig selv hen til dommerne og de andre heste.

"Og vinderen af dette års OL for ridning er..." Der blev fuldstændig stille over alt blandt publikum. Den eneste lyd kom fra en hest der prustede og en anden hest der gumlede på bidet.

"Vinderen af dette års OL inden for ridning er Daniel og hans hest Bacardi!" råbte manden og gik hen til os med en stor kræns, en roset, en pokal og en check på 1 million dollars! Daniel klappede mig og han fik alt det hele i hånden. Manden tog krænsen over hovedet på mig og jeg mærkede straks min afsky for den. Jeg lagde op til at stejle, strakte hovedet op i vejret og skulle lige til at løfte mine forben da Daniel rykkede ned i tøjlerne og gav mig en los i siden. Jeg rystede mig så han tabte pokalen og checken og så stejlede jeg helt op! Daniel havde ikke fat i tøjlerne skal han gav mig et los i siden og fik lige fat i tøjlerne og rev tilbage. Jeg begyndte at bakke og så faldt Daniel af mig. Han rykkede tilbage i tøjlerne i faldet og jeg faldt med ham. Lige ovenpå ham. Jeg udstødte et vrinsk og publikum gispede og holdt vejret.

Jeg kom på benene igen. Krænsen var knækket og jeg var nu løs. Jeg satte i galop og løb rundt på hele springbanen. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og da jeg åbnede dem igen lagde jeg på jorden med en masse bomme omkring mig og et væltet spring foran mig. Jeg måtte være løbet ind i springet. Alle folkene som ikke var henne ved Daniel styrtede hen til mig og fik mig på benene. To mænd holdt min tøjle og jeg forstod ikke rigtig noget af det hele.

Daniel kom på benene, samlede sine præmier sammen og gik over mod mig. Tog mine tøjler og så gik vi videre ud mod stalden.

Dagen efter kørte vi hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...