I can't change - One Direction

Harry Styles er hvad alle drømmer om at være. Han er rig, berømt, 1/5 af One Direction, han kan få alle pigerne og han har stemmen og udseendet, samt de 4 bedste venner i hele verden. Men hvad sker der når presset udefra bliver for stort og et voldsomt selvhad truer med at ødelægge hans perfekte verden?

141Likes
215Kommentarer
15229Visninger
AA

9. 8.

Jeg sidder længe bare der med vandhanen tændt, imens jeg læner mig afkræftet op af muren. Alt indeni mig skriger. Alle stemmerne skriger højere og højere, fordi de alle gerne vil høres. 

Du er god nok. Hvad snakker du om? Du er den største idiot nogensinde. Drengene elsker dig. Ingen elsker dig. Du har en masse bag dig. Du er alene. Du er forfærdelig, Harry Styles, og alle ved det. 

Jeg er lige ved at råbe, men et gennemtrængende bank på døren stopper mig. "Så luk dog op!" Det er ikke længere Louis' stemme, der lyder bag døren. Det er Paul'. Paul? Hvorfor er det Paul, der banker på døren?

Jeg rejser mig, vasker mit ansigt, skyller min mund og slukker for vandet. Jeg er blegere end før. Poserne træder endnu kraftigere frem. Et kort øjeblik fortryder jeg rent faktisk, hvad jeg er i færd med, men jeg ved inderst inde også, at det er det eneste jeg kan gøre. Det er det eneste rigtige at gøre. 

Med sløve skridt begiver jeg mig hen mod døren, som jeg kæmper lidt med at åbne, men jeg får den til sidst til at gå op. Jeg mærker et greb om min arm. Det når hele vejen rundt om. Et smil breder sig på mine læber. Godt nok er Pauls hænder store, men det er da en start. 

"Hvad lavede du?" Paul' stemme river mig tilbage til virkeligheden. Jeg stirrer bare sløvt op på ham. 

"Jeg var på toilettet, hvad skulle jeg ellers lave?" spørger jeg lidt flabet og vikler mig ud af hans greb, men han får hurtigt fat på mig igen.

"Snak med drengene, Harry. De er bekymrede for dig."

Jeg ryster afvisende på hovedet og vrider mig endnu engang ud af hans greb. Trods svimmelhed og sorte prikker for øjnene, får jeg mig bevæget hen mod opholdsstuen. Der lyder et snøft fra den anden side af døren og jeg stopper op. Er der nogen der græder?

"Han skal nok snakke med os, når han er klar, Louis," hvisker en lav stemme. Jeg gætter på at det er Liam. Der lyder endnu et snøft.

"Jeg forstår det ikke. Hvad er der sket? Hvorfor kan han ikke snakke med mig mere?" Louis fortvivlede stemme får mig til at synke en klump. Louis græder på grund af mig. Jeg har aldrig fået ham til at græde før. En pludselig lyst til at slå døren op og forsikre Louis om, at alt nok skal blive okay igen, overvælder mig, men jeg skubber den hurtigt fra mig. Det ville helt sikkert ikke være nogen god idé.

Jeg åbner forsigtigt døren og betragter de fire drenge, mine bedste venner, lidt. Louis retter sig op og forlader hastigt rummet, imens han prøver at skjule sit ansigt for mig. Det lykkes ikke, jeg ser godt de tårevældede øjne. Skyldfølelsen danner en hård klump i maven på mig.

Jeg var bare på toilettet, tænker jeg.

"Hvorfor lod du så vandet løbe i næsten 10 minutter?" Zayns stemme skærer gennem rummet, og det går op for mig, at jeg tænkte højt. Det overrasker mig og jeg løfter blikket og ser længe på ham.

"Det var bare..." Jeg går i stå. Jeg ved ikke hvad jeg skal svare. Jeg kan ikke finde på nogen god løgn.

"Jeg gider ikke høre det, Harry. Jeg troede vi sagde alt til hinanden, og jeg orker ikke flere løgne fra dig," siger Niall pludselig og jeg stivner. Jeg havde aldrig forestillet mig, at Niall kunne sige noget lignende. Men jeg troede åbenbart forkert. Niall rejser sig bestemt op og går ud af rummet. Jeg betragter hans ryg indtil døren smækker i bag ham. Chokket overvælder mig. Hvad er det jeg har gjort? Mine bedste venner hader mig, og det er min egen skyld.

Langsomt synker jeg ned i sofaen med blikket mod jorden. Jeg kan ikke få mig selv til at se på Liam og Zayn, men jeg kan nærmest mærke de bebrejdende blikke, der beder om en ordenligt, og sand, forklaring. Men den forklaring kan jeg ikke give dem.

De rejser sig efter ca. ti minutter. Et eller andet sted er jeg lettet over, at de lod mig slippe og et andet sted, forbander jeg mig selv for ikke at sige noget højt.

***

Som altid er jeg fuldstændig overvældet, da jeg træder ud på scenen med et stort smil. Jeg ryster kort krøllerne og knuger mikrofonen voldsomt hårdt i min højre hånd, for ikke at lade mig styre af panikken, som bruser rundt i kroppen sammen med adrenalinet.

Pigerne skriger på os alle sammen. Jeg sender en lille pige på omkring de 12 år, som står forrest, et kæmpe smil og jeg ser lyset forsvinde fra hendes øjne. "Louis!" skriger hun. Jeg stivner og prøver at ignorere den kæmpe knude i maven. Det er vel fair nok, at hun er fan af Louis. Desuden forstår jeg hende jo godt, hvem ville ikke være fan af ham?

Vi begynder at synge What Makes You Beautiful og publikum går fuldstændig amok. Jeg kæmper mig gennem min solo, og på et tidspunkt er jeg lige ved at tro, at min stemme vil svigte mig, men jeg klarer den. Velvidende at det kun var på et hængende hår, og at det bestemt ikke var godt nok. Det vil helt sikkert ramme bladene i morgen, at jeg er så usikker på min solo.

Vi fjoller rundt på scenen, men jeg føler mig ikke som mig selv. Det føles som om, at jeg lukker det hele ude og at jeg er i min egen lille boble. Jeg lukker alle skrigene ude, alle de skrig der skriger på mig. Jeg lukker alting ude. Jeg hører kun skrigene til de andre drenge. Jeg hører Liam der starter på More Than This, og endnu engang bryder salen ud i voldsomme skrig. Men jeg lægger næsten ikke mærke til det. Sorte prikker begynder at vise sig for øjnene af mig. Nervøsiteten vokser sig til en kæmpe klump i min hals.

Liam afslutter sin solo. Det er min tur.

Pludselig springer boblen og jeg skal lige til at synge min solo, da min stemme svigter og det hele bliver fuldstændig sort for mig. Det sidste jeg hører, inden jeg rammer jorden er nogle paniske skrig fra forskellige steder i salen. Men især en stemme fanger mine ører.

"HARRY!" Det er Louis' stemme.

__________

A/N: 

Kort kapitel, jeg vil bestræbe mig på at lave dem længere fra nu af. 
Hvad synes I om det hele indtil videre? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...