I can't change - One Direction

Harry Styles er hvad alle drømmer om at være. Han er rig, berømt, 1/5 af One Direction, han kan få alle pigerne og han har stemmen og udseendet, samt de 4 bedste venner i hele verden. Men hvad sker der når presset udefra bliver for stort og et voldsomt selvhad truer med at ødelægge hans perfekte verden?

141Likes
215Kommentarer
15262Visninger
AA

4. 3.

Det går op for mig at jeg har spist for lidt, til de 3 hårde timer jeg havde i træningscenteret, da jeg må tage fat i gelænderet ved trappen for tredje gang inden 2 etage. Forvirret stopper jeg op mit på trappen og ser ned. Hvorfor er jeg overhovedet gået op af trapperne? For en gangs skyld har vi et værelse på stueetagen. 

Irriteret begynder jeg nedstigningen og da jeg endelig når vores værelse, stopper jeg op, da jeg hører en pigestemme. Grinende, lys og fyldt med kærlighed. Jalousien stiger op i mig, men jeg fejer den hurtigt af banen og åbner døren med mit kort. 

"Hej igen," råber jeg og styrter ud til minikøleskabet i det lille køkken der er i hotelværelset. Jeg ser lidt undersøgende rundt efter en flaske vand og noget mad. 

"Du er sent tilbage, de andre kom tilbage for halvanden time siden." Louis ser lidt på mig og jeg bider mig i læben for ikke at komme med en spydig kommentar. Jeg sender i stedet Eleanor et smil og tager en kold flaske vand ud af køleskabet og tager en stor slurk. 

"Hey El," hilser jeg og griber et æble, og ignorerer bevidst Louis' hævede øjenbryn. "Hej Harry," hilser hun smilende og sniger sig ud af Louis' favn med kurs mod stuen. Jeg betragter hendes slanke skikkelse og synker jalousien som ligger tykt i halsen på mig. Louis er heldig, at han har Eleanor, som kan forsikre ham om, at han er elsket. At folk virkelig gerne vil have ham, præcis ligeså meget som hun vil.

"Har du fået andet at spise?" 

"Come on, Louis, vil du helst seriøst gøre det her til et forhør?" spørger jeg flabet og hæver et øjenbryn, for at vise at jeg er villig til at tage kampen op. 

"Er det her endnu en af dine forbandede slankekure, Harry? For vi ved godt begge to, at du ikke holder dem, men bare ender med at have det elendigt et par dage, så kom nu bare igang med at spise ordenligt," svarer han koldt tilbage og vender ryggen til mig med kurs mod stuen præcis som Eleanor. Jeg står bare måbende tilbage. 

Jeg kan ikke forklare følelserne der omslutter mig. Håbløshed, afmagt, vrede, sorg, glæde og jalousi er en god del af dem. Jeg presser læberne hårdt sammen og betragter æblet med dyb afsky. Jeg tager endnu en slurk vand og tager så en bid af æblet. Den kraftige saft overrasker mig, følelsen af hvordan mine smagsløg eksploderer på grund af det sure og det søde sammen er dog klam, fordi det føles som om at det vokser i munden på mig. Jeg synker og tager endnu en bid, der bare smager endnu værre. Jeg kæmper mig igennem hele æblet og drikker resten af vandet da jeg er færdig. 

Jeg smider æbleskroget ud og styrter igennem stuen uden at se mod Louis og Eleanor, som er fuldstændig viklet ind i hinanden. I stedet går jeg bare beslutsomt mod Louis' og mit badeværelse. Jeg tænder for vandet i brusebadet og imens jeg venter på at det bliver varmt, tænder jeg min computer og tjekker Twitter. 

Som altid er der en masse der spørger om jeg ikke vil followe dem. Jeg follower nogle piger tilbage og så går jeg videre ind på google og skriver 'Harry Styles' i søgefeltet. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, det er bare en virkelig dårlige vane jeg har. Som jeg desuden ikke er ene om, jeg ved at de andre drenge også gør det engang imellem. 

En overskrift fanger mine øjne og jeg ved med det samme hvilken hjemmeside, der har udgivet artiklen. Sugarscape. 

"Harry Styles - Is he depressed or is it just nerves?" Et billede af mig der masserer mine tindinger dukker op på skærmen.

Jeg bider mig hårdt i læben og lukker computeren hårdt sammen. Jeg har ikke lyst til at læse artiklen. De skriver altid det samme, altid det samme crap om, at jeg ikke kan holde til livet som berømthed, men jeg skal vise dem. Jeg kan godt. Kan jeg ikke? 

Jeg vakler ud på badeværelset, tager tøjet af og træder ind under det varme vand og nyder følelsen af, at det omslutter mig og danner sin egen lille bobbel omkring mig. Usikkerheden overfalder mig pludseligt. Jeg ved næsten ikke hvor den kommer fra, den kommer ud af ingenting. Louis' ord genlyder i mit hoved, blandet med pigen fra igår. "Han er blevet lidt chubs, er han ikke? Harry altså.", "Er det her endnu en af dine forbandede slankekure, Harry? For vi ved godt begge to, at du ikke holder dem, men bare ender med at have det elendigt et par dage, så kom nu bare igang med at spise ordenligt."

Jeg mærker næsten ikke tårerne der samler sig i mine øjenkroge og pludselig styrter ned af kinderne og blander sig med det varme vand fra bruseren. Sådan står jeg længe i ren stilhed.

Da jeg stiger ud er mine øjne fuldstændig røde og panisk prøver jeg skylle det røde væk, selvom jeg godt er klar over, at det ikke vil virke det mindste. Jeg tørrer mit hår med håndklædet og står længe og ser mig selv i spejlet. Pludselig kan jeg godt se, at jeg har taget på. Min kinder er større end normalt og det ser nærmest ud som om, at en lille dobbelthage er ved at tage form. Jeg får taget noget rent tøj på og begynder igen, at betragte mit eget spejlbillede. Hvis folk vidste hvor meget jeg gør det, vil de tro, at jeg er verdens mest selvglade nar. Eller bare en der er virkelig afhængig af spejle. Hvilket næsten giver det samme. 

Jeg farer sammen idet døren til badeværelset bliver åbnet i et brag. I døråbningen kommer Niall til syne og jeg sender ham et underligt blik. Hvad laver han her? Har han ikke sit eget badeværelse?

"Sorry, mate. Eleanor og Louis har nakket mit badeværelse, og jeg vil virkelig ikke vide hvad de laver," mumler han lavt og klør sig lidt i håret. Jeg sender ham et bare et skævt smil og et nik. Forståeligt, fuldstændig forståeligt. 

"Det er okay, jeg var også færdig, så lån du bare løs." Jeg lister mig ud af døråbningen og kigger ned i gulvet i håb om, at han ikke opdager mine røde øjne. Men selvfølgelig gør han det. Niall er den mest betænksomme fyr, og han har det med at opdage alt.

"Er du okay, Harry?" spørger han forsigtigt, bekymret.

Jeg nikker. "Jeg ved ikke hvor I har modsatte idé fra alle sammen. Jeg har det fint!"

"Dine øjne er helt røde-"

"Jeg fik sæbe i øjnene," forklarer jeg og slår overbevisende ud med armene. Det kan da ske for en hver. Niall nikker tøvende, godtager tydeligvis min forklaring og jeg smutter ud af badeværelset, ind i stuen hvor Zayn og Liam skal til at begynde samme forhør som Niall lige har haft mig igennem.

"Jeg fik sæbe i øjnene!" protesterer jeg hurtigt inden de overhovedet kan nå at kommentere det. Liam ser lidt på mig og trækker så på skulderne. "Du kommer selv til os, hvis du vil snakke," mumler han og sætter sig ned i sofaen og ser på tv'et, som sender en eller anden tegneserie. Liam er tydeligvis ikke overbevist. Jeg sukker irriteret og styrter ud af hotelværelset. Væk fra drengene, væk fra de bekymrede blikke og hentydninger. Væk fra Eleanor og Louis. Væk fra alting. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...