I can't change - One Direction

Harry Styles er hvad alle drømmer om at være. Han er rig, berømt, 1/5 af One Direction, han kan få alle pigerne og han har stemmen og udseendet, samt de 4 bedste venner i hele verden. Men hvad sker der når presset udefra bliver for stort og et voldsomt selvhad truer med at ødelægge hans perfekte verden?

141Likes
215Kommentarer
15214Visninger
AA

21. 20.

Louis' synsvinkel

Stilheden i bilen er ubærlig, da jeg kører hjem mod lejligheden for at vaske mig, og få noget nyt tøj på. Jeg har praktisk talt boet hos Harry på hospitalet de sidste par dage. Hans blege ansigt og paniske øjne hjemsøger mig firetyve timer i døgnet, og trykket - skyldfølelsen, sorgen og bekymringen - i brystet er forfærdelig. Men jeg er nødt til at være stærk. For hans skyld. Jeg kan ikke bryde sammen nu. 

Da jeg tænder for radioen, kan jeg ikke lade være med at smile bittert, men alligevel nynner jeg med, da What Makes You Beautiful flyder ud gennem mine højtalere og fylder tom- og stilheden i bilen. Jeg prøver at se Harrys glade ansigt for mig. Dengang han ikke var fyldt med spøgelser, der gjorde hans liv et helvede. I mit stille sind forbander jeg den dag, han så sig selv i spejlet og ikke mente, at det var godt nok. Han ville altid være god nok. Det havde han automatisk været lige fra starten. 

Da jeg stopper for rødt, går det lige pludselig op for mig, hvor længe det er siden, at jeg har hørt ham grine. Sådan rigtigt. Hans oprigtige klingende latter. Det er så lang tid siden, at jeg næsten ikke kan genkalde mig den. Det gør smerten i brystet værre. Tænk at jeg ikke opdagede ham noget før. Hvorfor stoppede jeg ham ikke noget før? Idiot, idiot, idiot. 

Lyset bliver grønt og jeg sætter gang i bilen en gang til, imens jeg forbander mig selv helt ned i helvede over min idioti. 

Der går ikke længe, så er jeg hjemme i den mørke lejlighed, som ingen har boet i i et godt stykke tid nu. Vi har alle sammen levet på hospitalet. Eller i Liam og Zayns lejlighed. Lejligheden her hjemsøger mig stadig. Harry. Døende. På badeværelset. Imens vi alle sidder i stuen og tror, at han har det bedre. Idiot. 

Jeg går ind i køkkenet, tænder for lyset og kigger rundt. Min øje fanger et billedet af Harry og jeg, hvor han er oppe på mine skuldre. Grinet er så bredt og fylder hele hans ansigt. Hans smilehuller titter frem i kinderne, der er meget fyldigere - på den helt rigtige måde -, end de er nu. Krøllerne er lange og sunde. Idylisk. Idiot. 

Et glimt fanger mit blik i øjenkrogen og jeg vender hovedet og ser mod vasken. En klukkende latter bryder ud gennem mine læber, da jeg kommer til at tænke på alle de vandkampe vi har haft, lige dér, ved håndvasken. Savnet er som en konstant stikkende smerte i hjertet og en knytnæve i maven. Idiot. 

Selv køleskabet minder mig om ham. Om hans konstante lyst til mad, og min beundring - den dreng tog aldrig et gram fedt på! Ingen ved det, men han spiser helt sikkert mere end Niall. Hans kost er bare sundere og mere varieret. Så varieret som en teenage dreng nu kan have den. Idiot. 

Pludselig bliver det hele bare for meget. Den konstante stikkende smerte bliver bare ved og er fuldstændig i ustoppelig. Den er konstant. Den er der bare, og det slår mig ihjel. Skriget bryder ud gennem munden på mig, før jeg overhovedet har en chance for at stoppe det. Idiot, idiot, idiot. 

Af netop den grund gør jeg ikke noget ved det, da jeg falder sammen på gulvet og lader tårerne falde. Der skal også være plads til, at selv den stærkeste kan bryde sammen. Om det så er helt alene og uden at nogen ved det er irrelevant. Tårerne triller bare på livet løs, da jeg slår armene om mig selv i et sidste forsøg på at holde alle stykkerne på plads. 

_____________

A/N: 

Så kom der sgu endelig et kapitel. Det var også på tide - undskyld!

Men nyder lige nu foråret på efterskolen utrolig meget, og så har vi desuden lige trukket synopser (trykte reklamer i dansk, songs that tells a story i engelsk og eventyr i tysk, halleluja) - for vores efterskole er ikke lock-outet! Wehu. 

Kapitlet er ret kort, men synes man skulle have et indblik i, hvordan Louis har det. Så meget tumult påvirker jo ikke kun personen det går ud over. 

Jeg prøver at skrive mere hurtigst muligt. Og TUSIND TAK fordi der er 95 der læser den, wow! Det er totalt vildt, mange, mange, mange tak!

(Det er ikke rettet btw)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...