I Can't Change {1D}

- Dette er en Larry fan fiction -
Harry Styles har kræft. Han har været igennem kemobehandling, men det er nu slut. Lægerne har meddelt, at de ikke længere kan gøre noget, og Harry har ikke lang tid tilbage.
Det tager hårdt på de andre drenge, Liam, Zayn, Niall og specielt Louis.
Harry og Louis har en hemmelighed, de har gået inde med i lang tid. De har besluttet, at de ikke længere vil bærer rundt på den hemmelighed.
Men får de lov af management, at komme ud med den hemmelighed? Og hvad indebærer denne hemmelighed?

39Likes
46Kommentarer
3949Visninger
AA

9. Kapitel 8

 

Der var næsten ikke nogen der havde sagt noget resten af dagen.

Louis havde lagt sig ind i sengen hos Harry, og de andre drenge havde stirret ind i fjernsynet, hvor forskellige serier havde kørt.

De havde egentlig ikke fulgt med i dem, de havde bare tænkt.

Eller ikke tænkt.

De kunne ikke tænkte klart nogen af dem. De var helt magtesløse.

Harry havde kun fået det værre, og det så virkelig ikke for godt ud. Louis havde ligget inde ved ham hele dagen, og holdt om ham, sunget for ham, og nusset ham.

Liam og Niall havde endelig taget sig sammen til, at få købt noget mad. Eller, de orkerede ikke noget i dag, de orkede ikke at stoppe op, og hilse og snakke med fans, hvis de skulle til at gå ned og købe mad – de var bare ikke i humør til det, så de havde bestilt pizza.

Det ringede på døren, og hurtigt fløj Liam op på benene, og var på vej hen mod døren.

Der lød noget rabalder ude fra gangen, og kort efter kom Liam gående ind med 5 pizza bakker.

”Endelig! Jeg er så suuulten!” klagede Niall, og rev en pizzabakke ud af hånden på Liam.

”Rolig nu,” Liam rystede på hovedet, og grinte.

”Zayn?” sagde Liam bedende, ”mh?” svarede han fraværende. ”Vil du ikke gå ind til Harry og Louis med noget mad?”

Zayn nikkede, og gik ud i køkkenet efter 2 tallerkner, han tog 2 stykker pizza til dem hver, og gik hen mod deres dør. Han stoppede kort op, og kiggede hen på drengene, inden han bankede på døren, åbnede den, og gik ind med pizzaen.

”Her,” sagde han og sendte Louis et smil, som bare nikkede som tak.

Harry lå og sov, og så ikke ud til at have det bedre.

”Hvordan har han det?” Spurgte Zayn bekymret.

”Ikke så godt, heldigvis har han ikke koldsved mere,” svarede Louis og fastholdt sit bekymrede blik på Harry.

”Tak fordi I gider være her.” Sagde Louis, lige inden Zayn skulle til at gå ud.

”Altid, han har brug for os. Du har brug for os, vi vil altid være her, lige meget hvad.” svarede Zayn, inden han åbnede døren og trådte ud.

Louis kunne ikke fjerne smilet fra hans læber, selvom han godt vidste det, og selvom de havde sagt det så mange gang, var det nu alligevel dejligt, at han fik det afvide lige præcis nu.

Det var lige præcis nu, han havde brug for at høre det.

”Louis?” Sagde Harry søvnigt, og med øjnene kun halvt på klem. (I ved hvad jeg mener?) Louis vendte sit hoved fra døren til Harry.

”Mh.” mumlede han træt.

Det var udmattende alt det her. At skulle gå igennem så meget.

”Vil du ikke synge for mig?” spurgte Harry bedende.

”Hvad skal jeg synge?”

”Bare.. Bare det der lige falder dig ind,” sagde Harry, og lukkede kort øjnene.

”It may be over for now
but I’m sure I’ll see you again
one day my friend
when lights fade away,”

Tårene begyndte at samle sig I Louis’ øjenkrog, og gled langsomt ned af hans kind.

“the memory remains 
time may take us take us far away 
surely time time can bring us back together 
like an old school reunion 
I’ll be standing at the door 
and you'll still look the same,”

Harrys vejrtrækninger blev langsommere og langsommere og roligere og roligere.

“one heart with a million voices 
one day it could all be gone 
hold on to the words they told us 
hold on to it all my son 
oh oh oh oh woah woah 
oh oh oh woah woah 
oh oh oh ohhhhh,”

Han stoppede kort, og lyttede efter Harrys vejrtrækninger, som blev langsommere og langsommer jo mere Louis sang.

“it may be over for us 
but seasons change oh they change for a reason 
with the autumn leaves that fall down 
i wrote your name across them all 
so you know that I'm here with you 

and the spring is coming soon my friend,”

Tårerne blev til flere og flere, han kunne ikke stoppe dem, og han ville ikke engang kæmpe imod dem.


“one heart with a million voices 
one day it could all be gone 
hold on to the words they told us 
hold on to it all my son 
one heart with a million voices 
one chance to remember your name 
hold to the words they told us 
hold on to it all,” 

“just stay forever 
can't come back to me 
just stay forever 
can't come back to me 
would you just stay forever 
can't come back,”

Harry åbnede for sidste gang øjnene. Han øjne var fulde af tårer. Sengelagnet var blevet vådt, på grund af tårerne.

”Jeg elsker dig, Louis,” hviskede han, og knugede sig ind til Louis.

”Jeg elsker også dig Harry,” svarede Louis med grådet stemme, han var på randen til at bryde fuldstændig sammen.

Harry lukkede øjnene, og lyttede for sidste gang til Louis’ smukke stemme.

Han ville aldrig glemme ham, eller hans stemme.

Harrys vejrtrækning stoppede, og tårene trillede ned af kinderne på Louis.

Han havde lyst til at skrige, råbe, ødelægge et eller andet. Men han var ude af stand til at gøre noget.

Han krammede ham hårdt og vuggede ham frem og tilbage, mens han sang det sidste omkvæde.

“one heart with a million voices 

one day it could all be gone 
hold on to the words they told us 
hold on to it all my son 
one heart with a million voices 
one chance to remember your name 
hold to the words they told us 
hold on to it all,”

____________________________________________________________________

Og der slutter den. 

Har ikke rettet kapitlet igennem, da jeg må indrømme, at jeg havde svært ved det her kapitel. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...