I Can't Change {1D}

- Dette er en Larry fan fiction -
Harry Styles har kræft. Han har været igennem kemobehandling, men det er nu slut. Lægerne har meddelt, at de ikke længere kan gøre noget, og Harry har ikke lang tid tilbage.
Det tager hårdt på de andre drenge, Liam, Zayn, Niall og specielt Louis.
Harry og Louis har en hemmelighed, de har gået inde med i lang tid. De har besluttet, at de ikke længere vil bærer rundt på den hemmelighed.
Men får de lov af management, at komme ud med den hemmelighed? Og hvad indebærer denne hemmelighed?

39Likes
46Kommentarer
3873Visninger
AA

7. Kapitel 6

 

“Godmorgen,” Louis kyssede Harry blidt på panden, der lige var vågnet.   

Strandturen i går havde været fantastisk. At se drengene bade, fjolle rundt, og bare være glade, var noget der altid kunne få et smil på Harrys læber. At ligge i Louis favn, og mærke hans varme, hans kærlighed og hans støtte, det var noget der betød utrolig meget for Harry. Det at Louis’ ikke bare var skredet, fordi han blev syg, og ikke kunne klare, at se ham langsomt forsvinde, ligesom hans mor gjorde - det var noget Harry var ham evigt taknemmelig for.   

Harry smilede til Louis, samtidig med han gabte, hvilket bare endte med at de begge begyndte at grine, da Louis fandt det meget morsomt.   

“Godmorgen.” Fik Harry fremstammet mellem grinene.   

“Har du sovet godt?” Spurgte Louis, som var stoppet med at grine, og i stedet bare sad og smilede stort til Harry.   

Harry nikkede. “Ja, og du?” Selvfølgelig havde han sovet godt, han havde sovet hjemme, i en ordentlig seng, og ikke en hospitals seng. Værelset lugtede heller ikke konstant af renhed og hospital, og vigtigst af alt - han havde sovet i favnen på Louis. Han havde for engangs skyld følt sig tryk, i hele den lange periode, hvor han har været syg.   

Louis lod sine læber ramme Harrys som svar.   

“Mm selvfølgelig,” mumlede han mods Harrys læber.   

Det var nu alligevel godt at have ham hjemme igen. Faktisk var det ikke bare godt, det var fantastisk. Hvorfor han ikke havde givet Harry lov til at komme hjem noget før, det kunne han ikke svare på. Det virkede bare så forkert, han havde været sikker på, at blev han på hospitalet ville han få det bedre, men præcis det omvendte skete. Han fik det dårligere af at være på hospitalet, og Harry havde flere gange prøvet at fortælle det, men Louis ville bare aldrig lytte til ham.   

Det bankede på døren, og Louis fjernede sig fra Harry, og lod sit blik ryge over på døren, som kort efter gik op.   

Nialls hoved tittede frem bag døren, han hev en stor bagerpose frem og smilede stort.   

“Vi har mad med,” svarede han glad. Selvfølgelig havde Niall mad med. Niall elsker mad, hvis han kunne havde han for længst giftet sig med det.   

“Vi kommer nu,”svarede Louis, og slog dynen væk fra ham.   

Han trak i et bar bukser, da han kun havde boxers på. Ikke fordi han ikke kunne gå ud til de andre kun i boxers, da de tit havde set ham kun i boxers, faktisk havde de også tit set hinanden nøgne. Især Harry inden han blev syg. Der lavede han nærmest ikke andet end at gå nøgen rundt.   

Men det virkede lige pludselig bare forkert for ham, at gå rundt kun i boxers, hvorfor vidste han ikke helt.    “Skal du have hjælp?” Louis vendte sig om mod Harry, så han kunne kigge på ham.   

Harry nikkede og kiggede ned i dynen. Han var flov over det. Han var flov over, at han fik alle til at hjælpe ham hele tiden, uden han selv gjorde noget for dem. Han kunne intet gøre for dem, og snart ville han forlade dem.   

Louis kunne straks fornemme der var noget galt. Han sendte Harry et trist blik, og rakte hænder frem mod ham.   

Harry tog imod hans hænder, og lod sig trække op og stå i sengen.   

Med 3 korte skridt, og lidt hjælp fra Louis, trådte han ned fra sengen, så han stod ansigt til ansigt med Louis.   

Louis lagde en arm om Harrys lænd, og førte Harrys arm rundt om hans nakke.   

“Lad os komme ud og få noget mad,” hviskede han til Harry, inden han kyssede ham på kinden.

“Endelig kommer I!” Råbte Zayn glad, og kastede sig nærmest i favnen på Harry og Louis, så de var ved at vælte.   

“Wow Zayn, vi er også glade for at se dig, det er alt alt for lang tid siden,” Sagde Louis ironisk, og prøvede at hjælpe Harry med at finde balancen igen.   

De satte sig hen til bordet, som de andre drengene havde dækket.   

Drengene var åbenbart kommet tideligt i morges, mens Harry og Louis sov. De havde lavet brunch, og der manglede ikke noget som helst. Der var rundstykker, æg og bacon, pandekager, toast, og alt hvad der behøvede til en ordentlig brunch.   

“Hvad skyldes alt det her?” Spurgte Louis om, mens han øste æg op på tallerken.   

“At Harry er kommet hjem,” svarede Niall, der havde munden fuld af mad, så det nærmest fløj rundt over det hele, da han åbnede munden.   

“Niall luk munden.” Grinte Liam og rystede kort på hovedet.   

Harry begyndte også straks at grine, hvilket fik alle de andre til at grine.   

“Du er et svin Niall,” Sagde Zayn, som bare grinte endnu mere.    Niall løftede det ene øjenbryn, og stirrede på Zayn inden han åbnede munden.   

“Og det kommer fra koen.” Niall rystede kort på hovedet, og skovlede så endnu mere mad ind i munden.    De andre drenge grinte højt, og trillede nærmest rundt på gulvet af grin.   

Det var de her øjeblikke Harry elskede, det var de her øjeblikke han vidste der snart ikke var flere tilbage af, og derfor måtte han bare nyde det. Selvom det gjorde ham trist, at vide det snart ville slutte

______________________________________________________________________

Sorry den lange ventetid, men er gået i gang med en ny fanfic, som hedder "Hurtful" som jeg er blevet rigtig optaget af, og som I meget gerne på tjekke ud. 

Sorry. 

Jeg tager i morgen til Berlin med klassen, og kommer først hjem fredag. :-) 

Kapitlet er ikke rettet, jeg er alt for træt, og jeg skal pakke det sidste til i morgen. :-)

Hvad synes I om den indtil videre? :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...