I Can't Change {1D}

- Dette er en Larry fan fiction -
Harry Styles har kræft. Han har været igennem kemobehandling, men det er nu slut. Lægerne har meddelt, at de ikke længere kan gøre noget, og Harry har ikke lang tid tilbage.
Det tager hårdt på de andre drenge, Liam, Zayn, Niall og specielt Louis.
Harry og Louis har en hemmelighed, de har gået inde med i lang tid. De har besluttet, at de ikke længere vil bærer rundt på den hemmelighed.
Men får de lov af management, at komme ud med den hemmelighed? Og hvad indebærer denne hemmelighed?

39Likes
46Kommentarer
3923Visninger
AA

2. Kapitel 1

Harry var begyndt at se dårligere og dårligere ud, for hver dag der gik. Hans store mørke brune hår, som var fyldt med krøller, var væk. Han havde kun få millimeter tilbage, som var begyndt at vokse ud, efter han stoppede med kemo-behandlingen. Han havde rander under øjnene, og det meste af dagen brugte han på at sove. Han var træt, og havde snart ikke flere krafter tilbage. 

Harry havde været rigtig bekymret her på det seneste. Han var bange, bange for at dø. Bange for hvad der skulle ske, og hvad der ville ske med ham efter døden. 

Louis havde flere gange prøvet, at berolige ham, og det havde hjulpet, men kun for et kort stykke tid.

Drengene kom hver dag og besøgte ham. Louis havde tit og ofte, valgt at blive og sove hos ham, så han ikke følte sig alene. Han hjalp Harry utrolig meget, hjalp med at få ham i godt humør, når han var vågen. Hjalp med at få ham til at tænke på noget andet end.. Døden.

Dog hjalp det ikke ligefrem ham selv. Det at han var så meget sammen med Harry gjorde ham glad, men samtidig ked af det. Det var hårdt, at se på hvordan hans bedste ven, langsomt blev ædt op af kræft (leukæmi). Som dagene skred frem, og Harry kom tættere på døden, begyndte Louis at gå mere ind i sig selv, men han ville ikke lade det gå udover Harry, eller Harrys og hans sidste tid sammen. 

Selvom det var hårdt, utrolig hårdt at tænke på, så vidste han, at de ikke havde lang tid tilbage sammen, og den sidste tid de havde sammen skulle bare nydes. 

 

***

 

Louis var vågnet tideligt, og var derfor gået ned i cafeteriet for at købe noget kaffe. Det ville blive en lang dag. Harry så ikke ud til at vågne foreløbig, og drengene ville først komme senere på dagen, og det var ikke fordi der var specielt mange muligheder, for hvad man kunne lave på hospitalet.

Han overvejede lidt at tage et bad. Hans hår var fedtet, og han lugtede langt væk af sved. 

Ja, han havde brug for et bad. 

Efter han havde fået sin kaffe, gik han igen ned på Harrys stue. Han havde heldigvis fået en 'stue' hvor han var alene, så han ikke skulle dele med andre. Hvilket Harry var utrolig glad for. Han havde flere gange sagt til Louis, at han blev deprimeret, af at se på andre syge folk. (også var det nok ikke så fedt, at være på et hospital)  

Heldigvis så han kun andre syge folk, når han var ude og gå tur, og det var ikke tit han var det, da han ikke havde krafter til det.

Louis nåede ned på Harrys stue, hvor der som altid var stille. Harry lå stadig og sov. Han lignede en engel, som han lå der og sov. Helt fredfyldt og inde i drømmeland, hvor han ingen lidelser havde. 

Louis stod i døren, med et stort smil smørret i ansigtet. Det gjorde ham glad, at tænke på, at Harry ikke havde ondt, når han sov. Han tog en slurk af sin kaffe, og forsatte over til Harrys seng, hvor han trak en stol hen, så han kunne sidde ved hans side. 

Louis og de andre drenge, havde alle sammen hjulpet med, at hænge lidt billeder op på væggen, både med dem, Gemma, hans mor, og nogen andre venner. Bare så han kunne føle sig en smule mere hjemme. Niall havde også haft taget Harrys yndlings tæppe med i sidste uge, som han havde ligget med lige siden. Det var noget med, at han havde fået det, af hans mormor en uge inden hun gik bort, så det betød meget for ham. 

Ved siden af hans seng, på et lille bord, stod et billede af ham og Louis, som stod med armene om hinanden. Billedet var taget, da de havde været på bootcamp, mens de var med i x-factor. Louis ville have taget et billede med Harry, fordi han vidste, at Harry ville blive til noget stort en dag, og ganske rigtigt. Harry blev til noget stort. Hvad Louis ikke havde regnet med, var, at det ikke var det sidste billede de ville få taget sammen. Det var et ud af alle de 1000 billeder, de havde fået taget sammen. 

Alligevel betød lige præcis det billede mest for dem begge. 

 

Louis blev færdig med sin kaffe, og valgte at gå i bad. Han havde fået lov, at låne et af badeværelserne på hospitalet. Da han ikke ville tage hjem, for at gå i bad. Det ville også tage så pokkers lang tid, hvis han skulle hele vejen hjem til ham selv, tage et bad, også herhen igen. Det ville mindst tage halv anden time, plus han ville godt være her, når Harry vågnede. 

Han trådte ud på det kolde stengulv, og i det samme fik han kuldegysninger. Han skyndte sig, at tage fat i det håndklæde, han havde hængt på håndklæde-stangen, (Aner ikke hvad sådan en hedder) og begyndte at tørre sig. 

Badet var lige hvad han havde brug for. 

Det fik ham også til, at tænke over nogen ting, som han skulle snakke med Harry om. Noget han i lang tid ville have snakket med ham om, men han havde ikke kunne få taget sig sammen, og få snakket med ham om det. 

Harry var så småt begyndt at vågne, da Louis kom ind til ham igen. 

Louis gik med hastige skridt over til hans seng, og bøjede sig ned over ham.

"Harry? Haz, er du vågen?" Hviskede Louis i hans øre, og kyssede ham blidt på kinden. Det fik Harrys hud til at brænde, der hvor Louis havde kysset hans kind. Hans læber var så bløde, blødt som silke, eller måske ikke silke. Men de var bløde, og Harry ville ønske Louis blev ved med at kysse hans kind. Eller endnu bedre. Hans læber. 

"Louis," Harry stemme var svag, og han måtte kæmpe for, at åbne hans øjne helt. Han var så træt, og øm i hele kroppen. 

Louis kyssede Harrys læber en enkelt gang, og trak sit hoved lidt tilbage, så han kunne se ham i øjnene. 

"Vi skal snakke om noget," sagde Louis, og smilede kort til Harry, for at vise alt var i orden.

"Og det er?" Han 'pressede' øjenbrynene sammen, så en rynke i hans pande kom til syne. Louis skulle lige til at åbne munden, men i det samme åbnede døren sig, og ind kom Niall, Liam og Zayn.

 

___________________________________________________________________________________________

 

Wuhuuu! Første kapitel! :-D Blev kortere end jeg havde regnet med, faktisk meget kortere, haha :-D Men det er fordi, jeg ville bare have dette kapitel ud i dag, og hvis jeg skulle skrive alt det jeg havde planlagt.. Oh god, så skulle jeg sidde på til kl. 3 i nat eller sådan noget, hahah :-D

Men I skal nok få mere i morgen, regner jeg i hvert fald med! :-D

Stort møs til jer alle sammen! :-* 

OBS - Har ikke fået rettet kapitlet hundred procent igennem, har kun lige skimtet det. Men gør det i morgen, og hvis der er mange fejl osv, så er det altså fordi jeg er træt! :-) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...